2022 blev trods krig og krise næstbedste år nogen sinde for salg af hvidevarer.
2022 blev et særdeles fornuftigt år for salget af hvidevarer og små elektriske husholdningsapparater. Året, som var præget af krig, kriser og pessimisme hos forbrugerne, blev faktisk næstbedste salgsår nogensinde.
Det viser tal fra APPLiA Danmarks markedsdata, som i styk og værdi måler antal produkter sat på markedet af producenter og importører.
Forventningerne til 2022 var på forhånd usikre – og med Ruslands invasion af Ukraine i februar fik pessimismen yderligere et tryk nedad.
Alligevel viser APPLiAs tal, år-til-dato november 2022-november 2021, at forbrugerne har været rimelig trofaste og fortsat fornyr hjemmene med energieffektive hvidevarer.
2022 er næstbedste salgsår nogensinde for hvidevarer i Danmark – og dermed bedre end både 2020 og 2019, det sidste “normale” år for krig og pandemi.
Konkret er det samlede salg i 2022 2% bedre end i 2020. Der er solgt lidt færre styk. Til gengæld er værdien af det samlede salg lidt større.
2022 er 6,5% bedre end 2019. Rekordåret 2021 kan vi her se bort fra, da omstændighederne var helt specielle: forbrugerne var hjemme, med indefrosne feriepenge klar til forbrug og uden de store muligheder for at gå på restaurant, rejse mv. 2022 ligger 6% under 2021.
Skulle man nævne enkelte produkter, er især indbygningsprodukterne i vækst. Indbyggede køl-fryseskabe har en vækst på 13% i forhold til 2021, indbyggede kogeplader en vækst på 6%. Opvaskemaskiner sælger 4% mere, mens de store “amerikaner-køleskabe” vokser med 2%.
Mens hvidevarerne har pænt salg, er APPLiAs tal for små elektriske husholdningsapparater mindre positive. Efter næsten 15 års ubrudt vækst er 2022 negativ for disse produkter – støvsugere, strygejern, kaffemaskiner, alt til køkkenbordet.
Vore tal er i år her ikke valide på grund af ændringer i medlemskredsen, men justeret for dette synes produktgruppen at have haft et fald i salget på op til 25 %.
forbrugeradfærd
Læs også....
Miele åbnede 31. august sit nye Experience Center i København. Miele vil nudge og uddanne forbrugeren til bedre brug af produkterne.
I en tid, hvor mange ellers holder igen med store forbrugsgoder, vokser ordrestørrelsen hos landets største køkkenrenoveringskæde. Ofte ryger der et par nye hvidevarer med i opgraderingen.
Butikschefen er fritidsfanger - og det er mange af kunderne også. Hvidvare-Nyt har besøgt Elgiganten i nordgrønlandske Ilulissat.
Den grønlandske forbruger er tålmodig. Salg af hvidevarer og elektronik på verdens største ø er da også "business as unusual".
Trods generel afmatning har Hvidt & Frit vundet markedsandele, og kædedirektør Jørgen Højlund glæder sig over endnu et flot regnskab.
2023 kan blive bedre end 2022. Det var en overraskende påstand, analysehuset GfK kom med.
Trods krise og krig: sidste år var et godkendt salgsår for hvidevarer – men der er store variationer i tallene.
Endnu for tidligt at tale om et vendepunkt. Men det globale marked for hvidevarer og elektronik bliver positivt inden udgangen af 2023, spår GfK
Branchen for hvidevarer og små elektriske husholdningsapparater er kommet gennem skiftende konjunkturer og corona med skindet på næsen.
Man møder meget sortsyn for tiden, men Black Friday er stadig et vigtigt lyspunkt for salget af hvidevarer og elektronik i Danmark.
Produktet skal holde længe - og så må det godt spare energi. Forbrugerne prioriterer dette - og vil have en at tale personligt med ved køb.