Hvordan lykkes man med at sælge kvalitetsprodukter i et trægt marked? Det var temaet, da APPLiA 18. april 2024 afholdt branchedag og årsmøde på KolleKolle i Værløse.
Alfred Josefsen, ex-direktør for Irma, var inviteret for at give sit bud på spørgsmålet. Han definerede kvalitet som “mere følelse og livsstil end en rationel tilstand” og opfordrede branchen til stille, roligt og med selvtillid at bevare fokus på kvaliteten:
“I skal stille jer selv det spørgsmål, om ikke I kan skabe en symbolik i jeres kommunikation, der også indeholder følelser”, sagde Alfred Josefsen.
“Det er svært at holde kvalitets-koncepter kørende, hvis I har fokus på tekniske specifikationer. I skal sørge for, at jeres produkter og tilbud har “personality””, lød det fra Alfred Josefsen, der gav talrige eksempler på, hvordan nu hedengangne Irma havde kombineret kvalitet med en sund økonomisk bundlinje.
Direktør Jesper Beinov fra SMV Danmark var dagens anden taler., Jesper Beinov betonede de nye, geopolitiske realiteter, som Danmark og Europa befinder sig i – og fandt det vigtigt, at industrien ikke kommer til at sidde fast i et europæisk regulerings-regime, mens al innovation foregår i Asien og USA.
I alt 40 deltagere fra 20 virksomheder deltog i APPLiA Branchedag.
Læs også....
1. halvår 2024 gav ikke et løft for afsætningen af hvidevarer. Afsætningen af skærme voksede.
Distributionen af træningsmaskiner fra Total Gym overtages af Witt, som hermed bekræfter sin status som et af de mest alsidige medlemmer af APPLiA Danmark.
Norge har haft det i årevis - og nu får Danmark det også: en pris for årets bedste produkter inden for hvidevarer og elektronik.
Markedet 2024 er ikke kommet flyvende fra start. April-afsætningen for hårde hvidevarer i Danmark var dog, isoleret set og målt med APPLiA Danmark markedsdata, opløftende. En fremgang på 8% i værdi og 10,6% i styksalg.
Forbrugertillid er på vej tilbage - 2025 kan blive året, hvor afsætningen vender.
Gamle støvsugere kan noget, de nye ikke kan, mener Nicole Kiel Broch. Hun har været omgivet af støvsugere hele sit liv – og lancerer nu et nyt koncept for ”retrostøvsugere”.
For første gang i 14 måneder viser afsætningen af hvidevarer og små elektriske husholdningsapparater en positiv udvikling.
En mislykket pandekage var starten. På Fyn ligger en ung dansk virksomhed, der vil sikre, vi kan lave mad ved præcise temperaturer. Hvidvare-Nyt har besøgt Ztove, som er nyt medlem af APPLiA Danmark.
Den italienske producent SMEG giver fra og med 1. februar 2024 et usædvanligt tilbud: prøv produkter i 100 dage i ro og mag - og returnér varerne med fuld fortrydelsesret.
Markedet i 2023 var negativt. Lyspunkterne var bl. a. vaskemaskiner og især årets højdespringer: airfryeren!