En sag om hvidevarer og elektronik nåede i sidste uge de danske TV-skærme.
En sag om hvidevarer og elektronik nåede i sidste uge de danske TV-skærme – med indslag både i TV2 Nord, TV 2 News og TV2 Nyhederne.
Sagen drejer sig om AVV – affaldssamarbejdet i Hjørring og Brønderslev kommune – der i et stykke tid har haft en butik med at sælge brugte hvidevarer og elektronik til borgerne.
Lige så rigtigt, det kunne se ud og lige så fint det lyder, lige så forkert er det.
Det er ingen kommunal opgave at sælge hvidevarer. Det europæiske producentansvar – og dermed hele WEEE lovgivningen – siger tydeligt, at kommunens opgave er at indsamle brugt udstyr. Når det er indsamlet, er det producenternes ansvar at sørge for korrekt genanvendelse eller genbrug. AVV sælger med andre ord varer, der ikke er deres – og som Ankestyrelsen har indskærpet må kommunen ikke gå videre i det offentlig-private samarbejde “end formålet tilsiger”.
AVV opfatter sig selv om “Asterix”, der kæmper mod det romerske imperium. Fint nok og en sjov metafor.
Når alt er sagt, egner sagen sig ikke til sagsbehandling i medierne. Den egner sig til, at den ansvarlige tilsynsmyndighed – Miljøministeriet – kommer på banen og fører et aktivt tilsyn både med WEEE og det nye genbrugsmarked, der er på vej. Og den egner sig til, at AVV, en–to-tre, finder en privat medspiller og fortsætter aktiviteten lovligt. Vi skal jo have mere genbrug …
Forbrugere og producenter skal kunne være trygge ved, at rammerne for genbrug af elektronik er de rigtige. Når det er sket, tager vi gerne en trylledrik sammen med de to kommuner og alle de øvrige, der i dag gør tingene rigtigt.
Læs også....
De kommende kommunale byttehjørner må ikke blive et gråt marked, hvor borgerne køber hvidevarer og elektronik uden sikkerhed og uden rettigheder.
De to sorteringsanlæg, der skal sikre øgede mængder af genbrugt elektronik, er nu ved at falde på plads.
Elretur investerer i to nye sorteringscentre, der skal sikre forlænget liv til langt flere hvidevarer og mere elektronik.
Inden for et par år vil danske forbrugere få flere og bedre tilbud om genbrug af forbrugerelektronik, end de har i dag.
I Danmark indleverer borgerne 0,44 kg. batterier pr. indbygger til genanvendelse hvert år.