Bæredygtighed gennem tre århundreder

HJ Hansen i Odense startede som købmandsgård i 1829, men begyndte snart at udvide forretningen med handel med gamle klude, som blev solgt videre til papirfremstilling, knogler, der blev brugt som dyrefoder, og senere jern og metal. Den cirkulære økonomi har altså været helt central for virksomheden gennem tre århundreder, siden midten af 1800-tallet. – Den oprindelige ejer så, at der kom handlende ind til Odense fra landet med klude, ben, hestesko og lignende, som de solgte, og så kom de over for at handle hos ham. Han besluttede sig for at udvide, så de handlende kunne sælge deres varer hos ham. Sådan startede det, og siden har man sat de to ben hver for sig, fortæller Morten B. Andersen, key account manager med ansvarsområde for hvidevarer hos HJ Hansen.

Mens den familieejede virksomhed stadig driver vinhandel i den oprindelige købmandsgård i hjertet af Odense, er handlen med skrot vokset støt siden slutningen af 1800-tallet. Genvindingen fra blandt andet hvidevarer foregår i dag på et stort anlæg på Odense Havn, belejligt placeret mellem en genbrugsstation og kraftvarmeværket Fynsværket. Placeringen ved havnen er ifølge Morten B. Andersen helt afgørende i forhold til logistikken, da man kan flytte 1200-1500 ton på et skib, mens man på en lastbil højst kan flytte 20 ton materiale.

De færreste tænker over, hvor udtjente vaskemaskiner, køleskabe og andre hvidevarer kommer af dage, men hvis man bor i Vestdanmark, er der en stor sandsynlighed for, at det er på Havnegade 110 i Odense. For her sørger HJ Hansen for at alt, hvad der kan genbruges også bliver det.

Køl for sig, varme for sig

Morten B. Andersen fortæller, at man hos HJ Hansen i overensstemmelse med kravene i WEEE har delt genindvindingsprocessen op i to kategorier: Kølemøbler og de varme hvidevarer.

Dette sker, da de kolde produkter indeholder diverse gasser, der skal behandles på en særlig måde, og derfor skal de i første omgang håndteres manuelt. Blandt andet kompressoren bliver fjernet med håndkraft og tømt for gas, inden resten af apparatet kan findeles i en shredder og sorteres i forskellige bestanddele. Skummet fra kølemøblerne bliver i et lukket system suget over i to lukkede containere og køres derefter til forbrænding på Fynsværket. Den gas, som er tilbage i kølemøblerne efter afmontering af kompressoren, bliver suget direkte ind til Fynsværket til forbrænding, mens gassen, som bliver aftappet fra kompressorerne bliver sendt til forbrænding andre steder.

Hjertet i processen er en shredder, der er den store maskine, der findeler skrottet hos HJ Hansen. De varme hvidevarer som for eksempel vaskemaskiner og komfurer bliver derimod shreddet i den samme shredder som alt andet skrot, som virksomheden får ind. Det sker dog i særlige batches, så man har styr på dem i forhold til den rapportering, der er krav om på området.

Opdelingen i de to kategorier starter allerede før, de når frem til HJ Hansen. De fleste hvidevarer bliver transporteret med skib direkte til kajen ved Odense Havn, for eksempel fra Aarhus og Aalborg, mens køleapparaterne ankommer til anlægget i Odense med lastbil på grund af risikoen for lækage af skadelige stoffer.

Ifølge Morten B. Andersen bliver langt det meste af de hvidevarer, som HJ Hansen får ind genanvendt. Når for eksempel en opvaskemaskine har været gennem shredderen, så sorteres først alle jerndelene fra med en stor magnet, og derefter bliver andre typer metaller samt plastik sorteret fra, så de kan blive sendt til genanvendelse. Jernet ender typisk i sidste ende hos byggebranchen som bygningsstål, mens aluminium ofte går til bilindustrien.

Virksomheden arbejder med over 400 typer metal til genanvendelse fra industrien generelt, hvor man i hvidevarebranchen arbejder med færre typer metal. Mens visse typer metal er nemme at kategorisere, for eksempel jern, der er det første, der bliver sorteret fra med en magnet, så må man med visse legeringer manuelt bestemme typen med en håndholdt enhed, der analyserer legeringen, så den kan blive sendt korrekt videre i systemet.

Plads til forbedring blandt producenterne

Mens anlægget har automatiseret store dele af genvindingen fra hvidevarerne, er der dog ét enkelt punkt, hvor man hos HJ Hansen mener, der er plads til forbedring fra producenternes side. For at sikre, at vaskemaskiner står stabilt, så indstøber man beton i bunden af nogle af maskinerne. Det betyder, at når maskinen bliver sendt gennem shredderen, så kan man ikke undgå, at der bliver blandet metal sammen med betonen, hvilket gør, at den ikke kan sendes videre i det cirkulære system.

”Lovkravet er, at 80 procent af varen skal gå til genanvendelse, hvilket vi overholder som et minimum. Men i vaskemaskiner er der en betonsokkel, og når den har været igennem en shredder, så er der en rest magnetisk beton, der ikke kan genbruges eller nyttiggøres, og derfor bliver deponeret”, fortæller Morten B. Andersen.

Hvis man i stedet kunne finde en løsning, hvor man brugte jern som ballast, eller hvor betonelementet var nemt at fjerne, så ville ballasten også kunne genanvendes på linje med resten af maskinen. Britiske forskere har blandt andet udviklet et alternativ med en vandbeholder, der fyldes hos slutbrugerne, som desuden reducerer vægten af vaskemaskinen under transport.

Når for eksempel en opvaskemaskine har været gennem shredderen, så sorteres først alle jerndelene fra med en stor magnet, og derefter bliver andre typer metaller samt plastik sorteret fra, så de kan blive sendt til genanvendelse.

Den grå strøm fortsat et problem

Selvom genanvendelsen af produkterne er effektivt systematiseret takket være de danske genbrugspladser, så er der fortsat en grå strøm af produkter, der forsvinder i systemet.

”Man bokser stadig med den grå strøm, som er hvidevarer og kølemøbler, der ikke kommer ind i kredsløbet, og som ikke ender på en genbrugsplads eller hos os via virksomhederne. Der er ingen klare tal på det, men der er opmærksomhed på, hvordan man får disse produkter ind i kredsløbet”, fortæller Morten B. Andersen.

Morten B. Andersen påpeger, at produkternes levetid ville kunne forlænges væsentligt, hvis det blev gjort nemmere at udskifte enkeltdele i produkterne. På den måde ville det blive nemmere at reparere hvidevarerne, eller man ville kunne bruge de funktionsdygtige dele af dem som reservedele.

Men under alle omstændigheder vil produktet i sidste ende lande hos HJ Hansen eller lignende virksomheder, hvor alt, hvad der kan genanvendes også bliver genanvendt, så vores ressourcer kan blive udnyttet bedst muligt.

Om HJ Hansen

HJ Hansen blev grundlagt i 1829 af grosserer Jørgen Jacob Limkilde i Vestergade i Odense, hvor virksomheden den dag i dag driver en vinhandel.

I 1861 overtager sønnen Clemens Limkilde købmandsforretning, og de første spæde skridt bliver taget mod HJ Hansens genvindindingsindustri med handel af klude, glasskår, ben og jern.

I 1888 overtager Clemens Limkildes fætter, Hans Jørgen Hansen, styringen købmandsforretningen, og det er ham, der for alvor ser potentialet i handlen med klude og ben.

I 1890’erne udvikles handlen med jern og metal, og i 1930’erne udvides forretningen til også at omfatte ophugning af biler.

Sidst i 1940’erne flytter genvindingsvirksomheden ind ved Odense Kanal, og i løbet af 1960’erne udvides virksomheden markant.

I 1997 investerer HJ Hansen i en shredder, der giver betydelige fordele. i forhold til genindvindingen af jernskrot, da man takket være shredderen kan opnå en renhedsgrad på op til 99%.

I 1994 oprettes en miljøafdeling, som rådgiver kunder og medarbejdere.

I perioden 2002-2004 investerer HJ Hansen i et raffineringsanlæg, der kan sortere metaller og frasortere plastik. Raffineringsanlægget fornys i 2018, så man kan sortere de enkelte metaller langt bedre.

bæredygtighed | genanvendelse | genbrug | hj hansen