15. marts 2020  |   Politik  |   Opinion

Bæredygtigt – mere end energimærker

Henrik Egede Rasmussen: “Vi skal passe på kloden og dens ressourcer. Hvis alle forbrugte som danskere, ville vi have brug for mellem 3 og 4 jordkloder. Så meget trækker vi på ressourcerne. “

Opinion
15. marts 2020  |   af Henrik Egede

Vi skal passe på kloden og dens ressourcer. Hvis alle forbrugte som danskere, ville vi have brug for mellem 3 og 4 jordkloder. Så meget trækker vi på ressourcerne.

Branchen for hvidevarer og små elektriske husholdningsapparater har praktiseret bæredygtighed længe før Gro Harlem Brundtland og FN lancerede ordet (se eksempler inde i bladet).

Bæredygtighed er i dag meget mere end energimærker – og den historie skal branche og forhandlere blive bedre til at fortælle.

Bæredygtighed er i brugsfasen også fx forbrugerens vandog sæbeforbrug og forbrugerens respekt for fødevarer gennem klimazoner og kamera i køleskabet. Det kan også være nænsom behandling af tekstiler, aktiv vedligeholdelse og reparation.

Bæredygtighed er i produktionsfasen råstoffer og design. Nutidens hvidevarer er lettere end fortidens. Der er brugt færre råmaterialer.

Bæredygtighed er i skrotfasen blik for, at produkter kan genbruges eller at der – som loven foreskriver – sikres råmaterialer til fabrikation af nye produkter.

En bæredygtig udvikling i 2020’erne kræver konkret handling – og at der strammes op både hos forbrugere og producenter på nogle områder.

Forbrugerne kan fx vedligeholde bedre og reparere mere – med og uden skattefradrag for det.

Producenterne kan deltage i det kommende genbrugsmarked – og presse myndighederne til kontrol, så de 40% af produkter, der i dag forsvinder som skrot, kan spores.

bæredygtighed
Del på

Tilmeld dig automatisk advisering om nyheder fra Hvidvare-Nyt - klik her
Læs også....
Uden IFA
IFA-messen i Berlin har siden 2008 været samlingspunkt for den danske og den internationale branche for hårde hvidevarer og små elektriske husholdningsapparter.

Forskel på produkter og folk
Produkter og forbrugsmønster har udviklet sig i pandemi-tiden

Ind i komfortzonen
Fremtiden ser lys ud for hvidevare- og elektronikmarkedet. Forbrugernes nye vaner er kommet for at blive.


Annonce
Annonce
Annonce