19. april 2023  |   Branchenyt  |   Personer

Bjarne opfandt opvasketabs

Der er ting, som mennesker over hele verden genkender og bruger uden at skænke det en tanke. For eksempel opvasketabs. Den lille vaskebrik blev opfundet af Bjarne Skindhøj i den østjyske by Hammel tilbage i 1986. Her er historien.

AF METTE GRITH SØRENSEN. JOURNALIST, JFM

Personer
19. april 2023  |   af Mette Grith Sørensen. Journalist, Jfm

Hvis du har en opvaskemaskine, så ved du også, hvad opvasketabs er.

Sandsynligheden for, at du propper sådan en lille, ofte to- eller trefarvet, tablet i maskinen cirka en gang om dagen, er stor.

Det samme gør mennesker over hele verden hver eneste dag, fordi det er nemt.

Den lille opvasketab er en kendt og næsten uundværlig praktisk del af hverdagen i den vestlige verden – og det er Bjarne Skindhøj, der har opfundet den. Jo, det er det altså.

Ikke at han er blevet mangemillionær på opfindelsen. Den var bare en del af hans arbejde – noget han sammen med sit hold opfandt, mens han arbejdede for firmaet Cleantabs i Hammel.

Rengøringsmiddel som tablet

79-årige Bjarne Skindhøj er cand.scient fra Aarhus Universitet og har en ph.d. i kemi samme sted. Fra han var 29, da han begyndte at læse, og var allerede uddannet laborant på det tidspunkt. Men han ville gerne noget mere, og hans kone, Ulla, støttede ham i, at det var en god idé.

Det var nogle år senere – sankthansaften i 1981 – at en bekendt sagde til Bjarne, der på det tidspunkt arbejdede for Miljø- og Levnedmiddelkontrollen i Holstebro, at der var en stilling ledig som laboratoriechef på Linds Kemiske Fabrikker.

Bjarne Skindhøj har en opvaskemaskine i hjemmet i Holstebro – og selvfølgelig bruges her opvasketabs. (Foto: Morten Stricker, JFM)

– Jeg er sikker på, at det lige er dig, sagde vennen.

Det var faktisk efter tidsfristen for at søge, men Bjarne søgte alligevel – og fik jobbet. Og dermed havde han taget sit første skridt ind i en verden af vaske- og rengøringsmidler.

I 1986 drev eventyrlyst ham til at skifte job. Det australsk-ejede Cleantabs ville have en god laboratoriefunktion opbygget i Hammel, og den opgave blev lagt i hænderne på Bjarne Skindhøj.

Firmaet havde ambitioner om at udvikle universal-rengøringsmidler i tabletform.

– Det ville være utroligt smart, hvis vi til industrien – for eksempel rengøringselskabet ISS – kunne levere en tablet, der havde den helt rigtige dosering til en spand vand, forklarer Bjarne Skindhøj, der sammen med seks-ti kolleger skulle udvikle produkter i tabletform.

– Undervejs i forsøgene med rengøring i tabletform var vi også inde over en måde at dosere vaskemiddel til opvaskemaskiner på, og vi var så småt begyndt at eksperimentere med det. Det var smart, at folk ikke selv skulle stå og opmåle en dosis pulver til maskinen, fortæller Bjarne Skindhøj.

Holdet fik bygget en god produktion op. Der var kun ét problem: Indtjeningen fulgte ikke med.

De danske kunder gad ikke bruge opvasketabs, og rengøringsmidler i tabletform var blevet en dårlig idé, for nu var tabletterne overhalet af flydende rengøringsmidler med doseringspumper.

Det er sådan en lille fætter her, Bjarne og hans team opfandt en prototype på – i 1986 i Cleantabs’ laboratorium i Hammel. (Foto: Morten Stricker, JFM)

Bjarne ringede til bossen

– I 1988 havde det australske firma brugt så mange penge, at de var nødt til at skære ned, og hele baduljen i Hammel blev fyret – også mig, husker Bjarne Skindhøj.

I forbindelse med afskedigelsen blev han spurgt, hvad han mente, firmaet skulle satse på fremover? Han var ikke i tvivl.

– Jeg sagde, at de skulle glemme alt om regøringsmidler og i stedet satse på vores viden om maskinopvask i tabletform, fortæller Bjarne.

Han var sendt hjem med tre måneders løn, og derhjemme sled han på gulvene, mens han travede rundt og tænkte over, at Cleantabs var gået i baglås, og at det var synd, at den gode idé skulle dø. Så greb han telefonen og ringede til hovedkontoret.

– Jeg fik at vide, at ejeren, John Brookfield, var til stede, og kort efter fik jeg ham i røret. Jeg forklarede, at jeg havde tænkt over, at de burde kontakte et bestemt konsulentfirma, der var gode til at skabe internationale kontakter, for det kostede ressourcer, som Cleantabs ikke havde, at løfte markedsføringsopgaven, fortæller Bjarne Skindhøj.

John Brookfield var både lydhør og handlekraftig. Han kontaktede det firma, som Bjarne havde anbefalet, de fik opgaven, og efter få måneder havde de skaffet en aftale med det multinationale tyske firma, Benckiser GmbH, der var markedsleder inden for vaskemidler i Europa og havde varenavnet Neophos. De kunne godt se, at opvasketabs var en god idé.

– Ja, så skete der jo noget. I løbet af kort tid var der 100 mand ansat på Cleantabs i Hammel til at lave opvasketabs, der blev solgt under navnet Neophos, smiler Bjarne Skindhøj.

Produktet var nu forandret. Tabletterne ætsede ikke mere, de vejede kun det halve af almindeligt opvaskemiddel, og emballagen var mindre. Tabletterne var presset i lag, og forbrugeren skulle kun bruge én tablet, så var doseringen helt rigtig.

Chemart i forskerparken

Da Cleantabs var kommet rigtigt i gang igen, ville man gerne fortsætte samarbejdet med Bjarne Skindhøj. Men i det australske firma havde man nogle spekulationer.

– Cleantabs var i tvivl om, hvad der ville ske, hvis jeg fandt på noget nyt. Var det så deres idé, eller tilhørte den Benckiser GmbH? Enden på det blev, at de gav mig kontrakt på, at jeg kunne oprette et nyt laboratorium, Chemart, med tre medarbejdere i Forskerparken i Aarhus, fortæller Bjarne Skindhøj.

Her fortsatte han fra 1989 til 1998 – blandt andet med for Cleantabs at videreudvikle opvasketab’en, der nu blev kaldt lidt af en revolution i aviserne, fordi den var ”miljørigtig”, da den hverken indeholdt fosfater eller klor og kun vejede 15-20 gram. En normal dosering pulver til opvaskemaskinen var på cirka 40 gram.

– Det var helt almindeligt med klor i maskinopvask, men det fik vi videreudviklet på. Klor er meget aggressivt, så vi brugte det mildere blegemiddel percarbonat i stedet, forklarer Bjarne.

Det var selvfølgelig ikke mere kun Cleantabs/Benckiser GmbH, der lavede opvasketabs. Nu var andre firmaer også kommet på banen med deres versioner.

I løbet af sine år i Forskerparken med Chemart nåede Bjarne at få patentbeskyttet ti opfindelser. På det tidspunkt havde de 50 firmaer i parken tegnet sig for i alt 19 patenter, så Bjarne Skindhøj stod for mere end halvdelen.

Så man skulle jo tro, at han befandt sig som blommen i et æg. Det gjorde han sådan set også – men han fik et tilbud fra industrien, han ikke kunne sige nej til.

NOPA A/S, der dengang lå i Randers og fremstillede rengøringsmidler, Opvasketabs har udviklet sig med nye farver og former. Men det var Bjarne, der startede det hele – dengang i Hammel. vaskemidler og kemiske produkter, headhuntede ham til den fine title Research & development Director – det er vel nærmest ”chef for udviklingsafdelingen”.

– Jeg var der i ti år, indtil jeg fyldte 65. Så syntes jeg, at der skulle nye kræfter til, siger Bjarne Skindhøj.

Opvasketabs har udviklet sig med nye farver og former. Men det var Bjarne,
der startede det hele – dengang i Hammel.

Ikke noget særligt

I år 2000, efter at Bjarne Skindhøj var holdt med at samarbejde med Cleantabs, blev fabrikken i Hammel opkøbt af Linds Fabrikker A/S i Holstebro. Linds skiftede navn til Danlind i 2003, og i 2017 blev den solgt til engelske McBride.

I dag producerer Danlind – blandt andre ting – årligt 900 millioner kvalitetstabs.

Bjarne har ikke siddet med hænderne i skødet og nydt pensionisttilværelsen siden 2008. Han begyndte at undervise. Først lidt på universitetet, så på VUC og fra 2015 på HTX med små kemikurser.

– Det kan være, at malerne lige skal have et lille kemikursus, eller procesteknikerne. Det er jo sådan, at alle, der får en lærlingeuddannelse i dag, skal have naturfag, og det er blandt andet kemi og fysik, forklarer Bjarne Skindhøj, der ”nyder at være sammen med unge mennesker” og i øvrigt også lader sig kalde ind som censor.

Ulla og Bjarne Skindhøj har opvaskemaskine. Og jo, de bruger selvfølgelig vasketabs.

Hvordan er det at stå med sådan én i hånden? Tænker du så: ”Den har jeg opfundet?”

– Næh, jeg har jo opfundet så mange produkter i min tid, svarer Bjarne Skindhøj med et skælmsk smil.

Bjarne Skindhøj er da stolt af sin opfindelse, men han vil lige så gerne tale om alle sine andre opfindelser. Ikke mindst den metode til at måle individers tyggekapacitet på, som han opfandt i samarbejde med tandlægehøjskolen. Men det er en helt anden historie… (Foto: Morten Stricker, JFM)

Opfinderen

Bjarne Skindhøj er født i 1943 og opvokset på en landejendom ved Helligsø i det sydlige Thy. Han gik i landsbyskole til og med 7. klasse og fik plads som karl på en gård, da han fyldte 14.
• 1959-1961: Tog præliminæreksamen på kursus i Rønde.
• 1961-1962: Aftjente sin værnepligt over 16 måneder.
• 1962-1963: På nyoprettet laborantskole i Struer.
• 1963-1964: Ét års elevuddannelse samme sted på laboratoriet.
• 1964-1966: To-årigt studenterkursus i Høng på Sjælland.
• 1967-1972: Laborant i forskningsafdelingen på Cheminova.
• 1972-1977: Cand.scient fra Aarhus Universitet.
• 1977-1978: Afsluttede en ph.d. i kemi.
• 1978-1981: Kemiker hos Miljø- og Levnesmiddelkontrollen i Holstebro.
• 1981-1986: Laboratoriechef ved Linds Kemiske Fabrikker, Holstebro.
• 1986-1988: Udviklingschef hos det australsk-ejede Cleantabs i Hammel.
• 1988-1989: Forskellige konsulentjobs inden for branchen.
• 1989-1998: Chef for nyt laboratorium, Chemart, i Forskerparken i Aarhus.
• 1998-2008: Research & Development Director ved NOPA i Randers.
• 2008-2015: Lidt undervisning på Aarhus Universitet, og blev så tilknyttet VUC som kontraktansat.
• 2015: Tilknyttet HTX, hvor han har været kemilærer på korte moduler for flere forskellige faggrupper.

opvasketabs
Del på

Tilmeld dig automatisk advisering om nyheder fra Hvidvare-Nyt - klik her
Læs også....
Invitation til 25 års jubilæum
Salgschef Camilla Gammelgaard har den 1. marts 2024 været ansat hos BSH Hvidevarer A/S i 25 år.

Claus Larsen i APPLiAs bestyrelse 
Søren Rye, Mieles tidligere nordiske og baltiske direktør, har søgt nye græsgange i USA og Mexico, hvilket medfører en rokade i APPLiA Danmarks bestyrelse.

APPLiA på Sydpolen
APPLiA Europes formand, Hakan Bulgurlu fra Beko/Arcelik, tilbragte december 2023 med at blive den første tyrkiske person, der nåede Sydpolen.

Kunstig intelligens – plus menneskelig fornuft
Kunstig intelligens bringer store gevinster, men vi skal huske, at teknologien netop er kunstig – og ikke nær så menneskelig, som den ofte kan fremstå, lyder budskabet fra Claus Holm, der er direktør for Samsung i Danmark.

Ny salgschef i Thermex
Dennis Morild er tilbage i Danmark som ny salgschef for Thermex Scandinavia.

Smeg Nordic styrker sit salgsteam i Danmark
Smeg Nordic har for nylig styrket sit salgsteam i Danmark ved at byde den erfarne sælger Thomas Mogensen velkommen om bord. Thomas vil spille en nøglerolle i at fremme Smegs voksende tilstedeværelse på markedet og styrke virksomhedens relationer med kunder og forhandlere i Danmark.

Hvorfor hitter produkter i raketfart?
Hvordan kan det være, at nogle produkter pludselig bliver trendy? Kan succesen forudsiges – og hvad bliver det næste store? Vi spurgte fremtidsforsker Anne-Marie Dahl fra Futuria.

Grundig – ny distriktschef
Grundig - ny distriktschef i Midt- og Nordjylland

Morten Liengaard: 25 år i BSH
Administrerende direktør i BSH Hvide-varer A/S, Morten Liengaard, kan 1. november 2021 fejre 25 års jubilæum hos den tyske producent.

Ny formand for APPLiA
Guillaume Lasnier fra Groupe SEB er ny formand for APPLiA Danmark

Miele Danmark: direktørskifte
Direktør-rokade i Miele.


Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce