30. marts 2023  |   Branchenyt

BSH fik rekord-omsætning på 15,9 mia. euro

Trods udfordringer med forsyningskæder, inflation og faldende forbrugertillid blev regnskabsåret 2022 endnu et rekordår for BSH, der står bag kendte mærker som Bosch, Siemens, Gaggenau og Neff.

Branchenyt
30. marts 2023  |   af Søren Bang Hansen

For tredje år i træk melder BSH om en rekordhøj omsætning – denne gang på 15,9 mia. euro.

– Det er et stærkt resultat i udfordrende tider. Takket være vores alsidige portefølje kunne vi gribe de muligheder, der viste sig i markedet, og vækste i alle regioner. Det er en ægte holdpræstation, siger selskabets nye CEO, Matthias Metz.

Uden hjælp fra corona

De to foregående år nød BSH godt af det generelle salgsboom, der fulgte med corona-nedlukningen. Denne effekt aftog i 2022, samtidig med at priserne på energi og materialer steg betydeligt. Alligevel slap BSH altså mere end helskindet gennem året.

– Når vi klarede os godt sidste år, er det takket være loyaliteten hos vores kunder og partnere, vores stærke globale brand-portefølje med innovative produkter og services og et enestående engagement hos vores medarbejdere, siger Matthias Metz.

Væksten i 2022 var størst i den amerikanske region, som tegner sig for en fremgang på hele 16 %.

Globalt set har BSH især oplevet fremgang i produktkategorierne køling (8,8 %) og opvask (8 %), mens SDA (små husholdningsapparater) omvendt er faldet med 6,2 %.

Grønne investeringer

De senere år har BSH arbejdet målrettet på at reducere CO2-udledningen og øge effektiviteten i produktionen.

Sammen med partnere arbejder selskabet på at gøre hele værdikæden mere bæredygtig, blandt andet med øget brug af genanvendt plast og såkaldt “grøn stål”. Disse materialer indgår for eksempel i det nye “Green Collection” køleskab fra Bosch, som lanceres i Europa til maj.

Næste år indvier BSH en ny fabrik i Mexico, som skal producere køle-hvidevarer til det nordamerikanske marked. Selskabet har også for nyligt udvidet sin produktion i Indien og Egypten.

– Med investeringer på et rekordhøjt niveau fortsætter vi udviklingen af bæredygtige og digitale løsninger, som sikrer fremtiden for BSH, siger CFO Gerhard Dambach.

Matthias Metz, CEO for BSH
Matthias Metz har været CEO for BSH siden oktober 2022.
bsh | markedsdata
Del på

Tilmeld dig automatisk advisering om nyheder fra Hvidvare-Nyt - klik her
Læs også....
Hvidevarer tilbage i byens centrum
Miele åbnede 31. august sit nye Experience Center i København. Miele vil nudge og uddanne forbrugeren til bedre brug af produkterne.

Lyd og støjniveau
Støjforurening er et relativt begreb. Alt fra et jetfly der letter eller din kollega drikker kaffe. I køkkenet er det den larmende emhætte, der kan ødelægge den kulinariske oplevelse, men sådan behøver det ikke være. Vi bliver ofte spurgt, hvad der er vigtigere i forhold til emhætten. Er det sug kapaciteten eller lyden?

Upoleret showroom hos F&H
En rå fabriksbygning i Glostrup ved København danner rammen om et nyt og charmerende showroom for F&H Group.

Danskerne spenderer mere på køkkenrenovering
I en tid, hvor mange ellers holder igen med store forbrugsgoder, vokser ordrestørrelsen hos landets største køkkenrenoveringskæde. Ofte ryger der et par nye hvidevarer med i opgraderingen.

Power-eksperiment: Tilbudsaviser giver stadig mening
De koster dyrt i penge og papir, og der findes et hav af digitale alternativer. Men nu har Power-kæden testet effekten af de fysiske tilbudsaviser, og konklusionen er klar.

AI allerede
AI (Artificiel Intelligens) fremstår ofte som noget fjernt, der er skabt af og for rumvæsener.

Færre skrammer i krisen
Grønland har fået færre økonomiske skrammer i krisen end andre

Den nordligste Elgiganten
Butikschefen er fritidsfanger - og det er mange af kunderne også. Hvidvare-Nyt har besøgt Elgiganten i nordgrønlandske Ilulissat.

Med Danmark som skyggemarked
Den grønlandske forbruger er tålmodig. Salg af hvidevarer og elektronik på verdens største ø er da også "business as unusual".

Hvidt & Frit vinder frem i mat marked
Trods generel afmatning har Hvidt & Frit vundet markedsandele, og kædedirektør Jørgen Højlund glæder sig over endnu et flot regnskab.

Usikre tider – ikke umulige
2023 kan blive bedre end 2022. Det var en overraskende påstand, analysehuset GfK kom med.