13. december 2024  |   Trends  |   CES 2025

CES 2025 handler om AI

Kunstig intelligens bliver et gennemgående tema, når CES 2025 samler tech-branchen i Las Vegas fra 7. til 10. januar.

CES 2025
13. december 2024  |   af Søren Bang Hansen

Allerede 6. januar skydes messen i gang med en stor keynote-præsentation af Nvidias karismatiske direktør Jensen Huang.
Hermed kan ingen vist være i tvivl om, at AI-teknologien spiller en hovedrolle på CES 2025 – ligesom den gjorde i 2024.

– AI gennemsyrer alle produktkategorier på messegulvet i år, fortæller CES-direktør John Kelly.
Messens North Hall bliver særligt dedikeret til AI-innovation, hvor giganter som Nvidia, AMD, Siemens og BMW udstiller side om side med lovende startups.

Sundhed og mode
Udover AI-teknologi sætter CES 2025 fokus på digital sundhed og wellness, autonome køretøjer, smart city-løsninger og udviklingen inden for kvantecomputere.
Messens prestigefyldte innovationspriser afspejler også nye trends med tilføjelsen af kategorier som ”Personal care”, ”Fashion Tech” og ”Pet tech & Animal welfare”.
Det viser teknologibranchens stigende interesse for produkter inden for sundhed, mode og velvære til både mennesker og deres kæledyr.

Globalt mødested
Ifølge arrangøren holder den gennemsnitlige messedeltager ikke færre end 29 møder i løbet af deres ophold. Det understreger CES-messens betydning for netværk i teknologibranchen.
Besøgende skal i år være opmærksomme på, at Las Vegas Convention Center er under ombygning, hvilket kan påvirke transporttiden mellem messens forskellige områder.
Mere information og tilmelding på: www.ces.tech

Del på

Tilmeld dig automatisk advisering om nyheder fra Hvidvare-Nyt - klik her
Læs også....
Samsung udfolder sin AI-vision på CES 2025
Samsung styrker og udvider sin AI-strategi for at skabe bedre brugeroplevelser i hverdagen. Visionen udfoldes på den netop åbnede CES-messe i Las Vegas.