6. oktober 2024  |   Branchenyt  |   Retail

Danmarks største elektronikbutik åbner med rekordsalg

Power slog både rekord og forventninger, da kæden 4. oktober åbnede sin nye butik i Odense. Salget på åbningsdagen rundede 51 millioner kroner.

Retail
6. oktober 2024  |   af Søren Bang Hansen

Flere end 3000 købeklare kunder stod klar, da Power tidligt fredag morgen slog dørene op for sin nye butik i Rosengårdcentret i Odense. Med hele 5500 kvadratmeter er det Danmarks største elektronik- og hvidevarehus.

Allerede to en halv time efter åbningen var der rekordomsat for 10 millioner kroner. Men det skulle blive meget vildere.

Varehuschef Thomas Bæk fortæller på Linkedin:

”Vi skulle sætte rekord ved at slå åbningen af Power Ishøj. De 36 millioner var en realitet inden aftensmaden. Herefter gik vi efter den overordnede målsætning på 40 millioner. Den blev indfriet i de tidlige aftentimer. MEN mange af os havde også en drøm, et tal der var usagt, og ingen turde sige højt (…). Tallet var 50.000.000. Da vi lukkede klokken 02, var det en realitet: +51.000.000 kr. Det er for sindssygt.”

Storskærme og hvidevarer

I anledning af butiksåbningen havde Power hentet 300 medarbejdere til at assistere kunderne i butikken. Der var åbnet hele 50 kasselinjer.

Det var især de store tv-skærme, der blev revet af hylderne, ligesom der var godt bud efter hårde hvidevarer. Særligt vaskemaskiner, tørretumblere, køleskabe og vinskabe.

I forbindelse med åbningen havde Power opsat sit eget tv-studie foran butikken. Her kunne man opleve halvdelen af duoen Hav og Kamal som studievært sammen med Claus Elming. Formatet var bygget op som et nyhedsstudie med live-opdateringer fra butikken og et væld af konkurrencer.

kunder i Powerbutik i Odense på åbningsdagen
Kunderne hev masser af varer ned af hylderne. Salget på åbningsdagen slog alle rekorder.
forbrugeradfærd | power
Del på

Tilmeld dig automatisk advisering om nyheder fra Hvidvare-Nyt - klik her
Læs også....
Whiteaway øger toplinjen og vinder markedsandele
Trods udfordrende markedsvilkår har Whiteaway Group løftet omsætningen fra forrige regnskabsår og vundet markedsandele på tværs af Danmark, Sverige og Norge.

Disse Black Friday-tilbud søger danskerne efter
En ny undersøgelse viser, hvilke tilbudsvarer danskerne søger efter her i ugerne op til Black Friday. Der er masser af husholdningsapparater og hvidevarer på ønskelisten. Og gæt engang, hvilket apparat der indtager førstepladsen...

Power har politianmeldt Elgiganten
Elektronik- og hvidevarekæden Power har politianmeldt konkurrenten for ”omfattende fusk med førpriser”.

Fodbold sælger fjernsyn
Power forventer 20 % stigning i tv-salget under sommerens EM i fodbold. Erfaringen viser nemlig, at store sportsbegivenheder gør underværker for tv-salget.

Elgiganten udvider med salg af brugte hvidevarer
For få måneder siden lancerede Elgiganten konceptet "Ny Start", der hidtil kun har dækket over salg af brugte telefoner. Nu udvider elektronikkæden med salg af brugte hvidevarer.

Lyse udsigter for Black Friday?
Ny undersøgelse fra Dansk Industri viser, at detailhandlerne kan se frem til en god Black Friday – især når det gælder elektronik og el-udstyr.

Power-åbning skabte kø på 900 meter
Shoppingcentret Rødovre Centrum fik ny elektronik- og hvidevarebutik den 27. oktober, da Power åbnede sin butik nr. 26. Interessen fra kunderne var så stor, at omsætningsmålet for hele dagen blev nået allerede klokken 12.

Power-eksperiment: Tilbudsaviser giver stadig mening
De koster dyrt i penge og papir, og der findes et hav af digitale alternativer. Men nu har Power-kæden testet effekten af de fysiske tilbudsaviser, og konklusionen er klar.

Power vinder fodbold-sejr
Elektronik- og hvidevarekæden Power fik torsdag medhold i en sag, kæden havde anlagt mod DBU. Sagens kerne var, om Power krænkede DBU's rettigheder i sin markedsføring op til seneste EM i fodbold. Afgørelsen kan få stor betydning for hele branchen.

Power overtager 29 svenske butikker
Elektronikkæden Power udvider med 29 svenske butikker fra den tyske koncern MediaMarkt. Med opkøbet har Power fysiske butikker i Danmark, Sverige, Norge og Finland.

Vild åbning af Danmarks største elektronikvarehus
"Jeg er målløs! Trods over 30 år i elektronik- og hvidevarebranchen har jeg aldrig oplevet noget, der tilnærmelsesvis matcher vores rekordåbning af POWER i Ishøj."


Annonce
Annonce