Hvad betyder det, om du vælger en kulfri emhætte-motor eller en emhætte med traditionel motor? Og er det ene egentlig bedre end det andet? Svaret er helt klart: JA.
En emhætte er vel en emhætte? Det du får, er det, det du ser? Nej, bestemt ikke. To emhætter kan, set fra ydersiden, være ens, men indholdet kan alligevel udgøre en reel kvalitetsmæssig forskel.
Støjsvag og miljøvenlig
Et af de særdeles vigtige elementer i denne sammenhæng handler om den motor, der sidder inde i selve emhætten. Motoren, der er hele grundlaget for, at emhætten er i stand til at suge em, os og dårlig luft ud af dit køkken for derefter at skabe et sundt og behageligt indeklima.
”Der er en række fordele med de kulfri emhætte-motorer kontra de traditionelle. For det første er en kulfri motor betydelig mere støjsvag. Derudover bruger den kulfri variant markant mindre energi, hvilket gør den både mere miljøvenlig og billigere i drift”, forklarer Niels Poulsen, CSO i Eico.
Længere levetid
Ifølge Niels Poulsen er den gennemsnitlige levetid for en kulfri emhætte-motor desuden signifikant længere sammenlignet med en almindelig emhættemotor.
”Årsagen til den længere levetid er, at en emhætte med traditionel motor indeholder flere sliddele. En motor uden disse sliddele giver naturligvis færre komponenter, som skal repareres og udskiftes. Det i sig selv er selvfølgelig også mere miljøvenligt”, siger han.
I den kulfri motor er børsterne erstattet af elektronik, hvilket betyder, at der ikke er nogen friktion – og det giver altså – udover den længere levetid – en mere energieffektiv motor.
Rent prismæssigt ligger en emhætte med kulfri motor lidt over prisniveauet på en traditionel emhætte-motor.
”Men spørger du ingeniøren, vil fordelene ved den lidt dyrere variant uden tvivl betale sig på den lange bane, både i et økonomisk, miljømæssigt og energimæssigt perspektiv – og i hvert fald, hvis du jævnligt bruger din emhætte”, slutter Niels Poulsen.
bæredygtighed | eico | niels paulsenLæs også....
Bodil Jørgensen skælder stadig danske forbrugere ud. Dem, der ikke vil høre, og nu også dem, der ikke kan høre...
De høje el- og energipriser vejer tungt i budgettet hos mange danskere. Derfor hjælper Electrolux nu forbrugerne med at vurdere, hvor meget man kan spare ved at skifte til et konkret produkt.
Kan den repareres? 1000 kr. er smertegrænsen for forbrugeren, når det gælder reparation af hvidevarer.
Under parolen ”Transforming with integrity” beskriver De'Longhi intentioner, motiver og mission på tre fokusområder inden for bæredygtighed, hvor virksomheden ønsker at gøre en forskel.
Forbrugerne har ikke bare ret til reparation, men krav på rette reparation. APPLiA udgiver ny bog til professionelle montører.
På APPLiA-dagen udfordrede Steen Hildebrandt branchen med et skarpt fokus på vores fælles ansvar for klodens tilstand.
Hvidvare-nyt var med, da den tyske gigant BSH i foråret inviterede verdenspressen til virtuelt pressemøde. Det kom i høj grad til at handle om vækst og bæredygtighed.
Power udvider snart RePower-konceptet med en stor butiksafdeling for genbrugte varer. Også Elgiganten arbejder på at skabe øget opmærksomhed om en bred vifte af bæredygtige tiltag.
Electrolux spurgte 14.000 unge verden over om deres vurdering af fremtidens bæredygtige livsstil.
Mieles produkter har altid været anerkendt for deres kvalitet og lange holdbarhed.