15. oktober 2021  |   Branchenyt  |   Marked

Det vilde Witt

Herning-virksomheden havde i august inviteret pressen og andre interesserede til ”produktdage”. Hvidvare-nyt var selvsagt med, og det blev en sjældent alsidig oplevelse.

Marked
15. oktober 2021  |   af Henrik Egede

Som importør har Witt A/S en særlig DNA, der er udviklet kraftigt og ”vildt” i de næsten 30 år, der er gået, siden Allan Witt startede med agenturer for import af hvidevarer i 1993.

I dag er Witt særdeles aktiv inden for både hvidevarer og små elektriske husholdningsapparater (SDA) – endda med flere produkter end nogensinde i eget navn: Witt.

Anno 2021 er Witt også avanceret sundhedsudstyr, elektriske løbehjul (bl. a. Segway), elcykler (Coboc og BESV) – samt te i det ny brand Teministeriet. Der sælges ikke længere kun i Danmark, men til hele det nordiske marked og nogle produkter til Benelux og Storbritannien.

Witt Clinic

Det vil føre for vidt (undskyld …) at opremse alle de produkter, Witt i dag hjemtager og markedsfører uden for hvidevarebranchen. Men især de teknologiske produkter inden for sundhed er værd at bemærke. Witt har i dag egen klinik med fysioterapeuter og udstyr til kropsbehandling, som bestemt ikke er standard.

”Witt Clinic” er etableret vest for jernbanelinjen – med symbolsk udsigt til det nye supersygehus, der rejser sig på markerne ved Gødstrup. Mens der endnu ikke er sikker dato på åbningen af sygehuset, er Witt Clinic for længst i funktion – og et interessant bud på, hvad fremtidig kropspleje teknologisk kan byde på. Den, der besøger Witts betydelige showroom-areal ved Gødstrup sø, bør unde sig selv en tur i Witt Clinic.

Fransk luksus

Witts nyheder på MDA og SDA havde bl.a. fokus på nye indbygningskogeplader, ovne, robotstøvsugere samt en helt ny SDA-produktserie med navnet Witt.

Ikke at forglemme det franske topbrand De Dietrich, som med start i 1684 (i Strasbourg, dog ikke hvidevarer) står som verdens ældste stadig fungerende producent. De Dietrich opfandt induktionskogepladen og har i årevis været et globalt førende mærke inden for kogeplader og ovne. Til årets marked er De Dietrich klar med induktionskogepladen HoriZone, der via et trådløst termometer overflødiggør sous videstaven. Temperaturen styres ned til en enkelt grad, så bearnaise og smeltet chokolade kan heller ikke gå galt.

I eget navn

I Witts eget navn markedsføres en ”Full Area Cooking” induktionskogeplade med én stor, fleksibel kogezone og en højopløselig skærm, der gør betjeningen mere intuitiv end hidtil set. Kogepladen bygger automatisk bro mellem de enkelte zoner, så der er plads til det store grillfad.

Robotstøvsugerne har solgt som varmt brød i det nordiske marked, der er mere end fordoblet. Seneste model er iRobot Roomba j7 og j7+., der har automatisk tømning og forbedret intelligens, som husker de rum, der skal støvsuges. Artificiel Intelligence på gulvniveau!

Witt har i dag et uhyre bredt sortiment, og læseren må til: www.witt.dk for at se hele porteføljen af ovne, køleskabe, vinkøleskabe, emhætter og de mange små husholdningsapparater, der nu møder markedet under navnet Witt.

Agenturer

Inden for hvidevarer og husholdningsapparater har Witt A/S i dag agentur for: De Dietrich, Brandt, Liebherr, Fisher & Paykel samt Insinkerator (affaldskværne og armaturer).

witt | witt clinic
Del på

Tilmeld dig automatisk advisering om nyheder fra Hvidvare-Nyt - klik her
Læs også....
Flere heste at spille på
Branchen for hvidevarer og små elektriske husholdningsapparater er kommet gennem skiftende konjunkturer og corona med skindet på næsen.

2022 – bedre end 2020!
2022 blev trods krig og krise næstbedste år nogen sinde for salg af hvidevarer.

Black Friday blev ikke så sort endda
Man møder meget sortsyn for tiden, men Black Friday er stadig et vigtigt lyspunkt for salget af hvidevarer og elektronik i Danmark.

Forbrugerne: holdbarhed vigtigst
Produktet skal holde længe - og så må det godt spare energi. Forbrugerne prioriterer dette - og vil have en at tale personligt med ved køb.

“Smart” er folkeeje
De fleste kender i dag til smart-funktionalitet - og de færreste er villige til at betale ekstra for det.

Nilfisk fastholder vækst
I andet kvartal af 2022 øgede Nilfisk omsætningen, og sidst i kvartalet var ordreindgangen den højeste nogensinde.

IFA igen
Ready, steady, show! Efter to års pause er IFA tilbage igen.

BSH melder vækst over hele linjen
Hvidvare-nyt var med, da den tyske gigant BSH i foråret inviterede verdenspressen til virtuelt pressemøde. Det kom i høj grad til at handle om vækst og bæredygtighed.

Markedet har lagt sig – og dog…
Afsætningen af hvidevarer og små elektriske husholdningsapparter har i første kvartal af 2022 igen lagt sig på et mere normalt niveau i forhold til rekordåret 2021.

Witt runder en milliard i omsætning
Succeshistorien fra Herning fortsætter med nyt rekordregnskab og massive investeringer i flere medarbejdere, nyt værksted, testcenter – og en kuppelformet gourmet-restaurant!

At flashe rengøringen
Rent skal der være. Men også rengøring har sine trends og sine modeluner.