En hvidevareveteran fortæller…

Eksorbitante priser

I dag sælges hvidevarer til rene foræringspriser, når man sammenligner med markedet i 70’erne og 80’erne.

– Jeg fandt lige en gammel bon på et Voss-komfur fra 1980. Det kostede 3.194 kr. Det sjove er, at min månedsløn efter skat dengang var 3.022 kr. Så hvidevarer var dyre i gamle dage, konstaterer Johnny Juul-Hansen. For at få de høje priser til at glide ned hos forbrugerne opererede butikkerne dengang med faste ”kontantrabatter”.

– Så stod der på prisskiltet, at den her vaskemaskine kostede egentlig 2.055 kr. – men med minus 3 procent kontant rabat blev det til 1.995 kr. Hvis kunden så bad om rabat, lød svaret, at de jo allerede havde fået kontantrabatten. Der er altid nogle, der krejler, men som hovedregel fik de ikke rabat. Og de fleste spurgte slet ikke til prisen.

Dengang var der også en stor fortjeneste på videresalg af brugte hvidevarer, husker Johnny Juul-Hansen:

– Når folk kom ind og købte et nyt køleskab, så tog vi deres gamle retur. Vi gav måske en 50’er for det. Efter et par dage stod det så til salg ude på gaden, og nu kostede det 800 kroner. Vi havde dårligt nok fjernet klistermærkerne fra fronten, så den samme kunde kunne jo komme forbi og genkende det…

Farveforvirring

De følgende år ville alle pludselig have hvidevarer, der ikke var hvide.

– Det gjorde en stor forskel. Vi havde et samarbejde: Gram med køleskabe, Voss med komfurer og Vølund med vaskemaskiner, hvor vi slog os sammen om de samme brune, gyldne og grønne farver. Andre producenter havde deres egne farver. Når folk kom ind for at købe et nyt komfur, fandt de et i en bestemt brun farve. Men deres køleskab derhjemme var jo hvidt, og derfor købte de også et nyt køleskab i samme kulør, fortæller Johnny Juul-Hansen.

Senere skiftede trenden til mere kø lige fronter i rustfrit stål. Johnny og Kenneth fra Køkkenland fandt en hurtig løsning:

– Hos Gram havde vi firkantede døre, så vi satte en kasse med stålfront udenpå, som man så kunne købe som ekstraudstyr. Ikke alle i Gram havde fidus til rustfrit stål – køkkenet kunne jo komme til at ligne et hospital. Men det blev kæmpestort og gav os et forspring, fordi fronterne kunne monteres på alle modeller.

Energimærker overalt

Som en ny kollektiv erkendelse blev alle meget optaget af produkternes energi forbrug – og Gram var tidligt med på den grønne bølge.

– Så vidt jeg husker, havde Gram det første køleskab i energiklasse A+. Det var et stort skab, men med allerhelvedes meget isolering, så der var ikke meget plads inde i køleskabet, fortæller John ny Juul-Hansen. Han husker også datidens energispare-reklamer:

– Der var en periode, hvor nogle energiselskaber gav kunden en ”grøn check” på 500 kroner, når man købte et energi rigtigt køleskab. Bamse lavede sangen ”Sammen vender vi strømmen”, som jævnligt blev spillet på tv. I butikkerne havde vi små kasser med snor i, så når man åbnede køleskabet, spillede det melodien…

Pludselig pricerunner

Den næste ”game changer” blev handel med hvidevarer på nettet. Udviklingen blev voldsomt understøttet af Pricerunner, der gjorde det til en folkesport at sammenligne priser.

– Indtil da blev man næsten slået over fingrene af leverandøren, hvis man solgte varen for billigt, og man gjorde meget ud af ”holde prisen”. Men med Pricerunner løb det løbsk, husker Johnny Juul Hansen. Hans arbejdsdag fik en ny udfordring:

– Jeg blev ringet op 4-5 gange dagligt af forhandlere, som var utilfredse med, at en anden forhandler solgte et produkt billigere. Men der var ikke noget at gøre. Det ændrede branchen fuldstændig, siger Johnny Juul-Hansen, der samtidig sender en tanke til forhandlerne:

– Reelt kunne leverandørerne jo være ligeglade, men forhandleren kunne pludselig ikke få den vante avance. Det var skidt, især for de mindre. Det hele fører os frem til tidens løsen – på nudansk: branchetrend – som synes at være konsolidering:

– I gamle dage var der mange: Gram, Voss, Vølund, Atlas, Vestfrost… som producerede varer i Danmark. I dag kommer det meste fra Polen, Slovenien, Tyrkiet, Korea og Kina. Både leverandører og forhandlere er blevet centraliseret. De opkøber hinanden. Det er vel bare tidens tegn.

Kollegial branche

Når man spørger direkte, havde Johnny Juul-Hansen egentlig ikke tænkt sig at vie hele sin karriere til hvidevarebranchen.

– Nej. Jeg har tænkt over det mange gange. I dag er det jo moderne at skifte hele tiden, men gennem årene har jeg varetaget mange forskellige ansvars områder i Gram, som altid har gjort det spændende. Og så fik jeg jo mit ønske opfyldt: Ud at køre ligesom far! Jeg er altid blevet behandlet godt af Gram, hvor jeg har haft nogle fantastiske kolleger og mange gode og forskellige kun der, som har inspireret min dag. Er det et særkende for hvidevarebranchen, at konkurrenterne nok så meget er kolleger?

– På det menneskelige plan har jeg ingen konkurrenter. De der relationer, man har til folk i branchen, de har været rigtig gode for mig. Jeg har altid følt mig godt behandlet. Der er stadig rigtig mange af de gamle, jeg kender. Måske endda kammerater?

– Det har altid været sådan. I gamle dage havde vi en lille klub. Min far og hans kolleger mødtes en gang om må neden for at spise frokost og snakke, og nogle af os unge gjorde det samme. Der var en fra AEG, Atlas, Nilfisk… Vi kunne bare mødes og snakke om vores liv, fod bold, urimelige kunder… Vi snakkede ikke om, at nogen huggede kunder fra hinanden. Vi snakkede simpelthen som kammerater. Og i dag mødes vi stadig som venner.