15. oktober 2021  |   Branchenyt  |   Marked

Epinion 2021: forbrugerne er blevet mere klare i mælet

APPLiA Danmark har via Epinion spurgt mere end 1000 forbrugere
om deres køb, brug og skrotning af hvidevarer. Her er de vigtigste
konklusioner.

Marked
15. oktober 2021  |   af Henrik Egede

En pandemi kom imellem – og derfor er det to år siden, Epinion sidst for APPLiA Danmark kortlagde forbrugernes adfærd og inderste ønsker i forhold til hvidevarer. Nu igen, i august-september 2021, er mere end 1000 forbrugere blevet spurgt om deres adfærd vedrørende køb, brug og skrotning af hvidevarer.

Skulle der konkluderes noget enkelt på baggrund af årets undersøgelse, så er det, at forbrugerne er blevet mere tydelige. De er i 2021 endnu mere klare i mælet end tidligere. De køber i dag dyrere produkter, de ønsker varemærker og salgssteder, de kender.

Især de unge ønsker også lang brugslevetid og signaler om bæredygtighed. Både fra producent og forhandler.

Her præsenterer vi de væsentligste konklusioner. Hele rapporten og dens forudsætninger kan ses på: www.applia-danmark.dk

De unge vil det bæredygtige

Bæredygtighed er ikke længere kun et ord i en FN-rapport … Halvdelen af danske forbrugere (49 %) erklærer sig nu villige til at betale mere, hvis producent eller forhandler har en bæredygtig profil. Det gælder især de unge, hvor 57 % er villige til at betale mere for dette.

Samme billede ses i forhold til reparation: Kun 6 % af de ældre er villige til at betale 1500 kr. eller mere for en reparation i stedet for at købe nyt. Blandt de unge er andelen dobbelt så stor: 12 %.

I det hele taget har hvidevarerne måske et mindre imageproblem: 58 % af alle føler, at hvidevarer er en belastning for miljøet. Her topper kvinderne, hvor 62 % har denne følelse.

Kendskabet til smarte opkoblede løsninger er vokset markant siden 2017. De unge er mest villige til at betale ekstra for de nye muligheder.

Stabile grunde til køb

Er det så udelukkende lysten, der driver værket, når der købes nye hvidevarer? Ikke helt. Hvis man skal tro Epinions analyse, er årsagerne til køb af nyt ret stabile:

• Ca. halvdelen (52 %) af alle køb er udskiftning af et produkt, der ikke længere fungerer. Dette har ligget stabilt siden APPLiA og Epinion spurgte første gang i 2017.

• En fjerdedel af alle køb er udskiftning af eksisterende produkter, der fungerer – men hvor forbrugeren ønsker en opgradering.

• Den sidste fjerdedel handler om nye behov og førstegangskøb.

bæredygtighed | forbrugeradfærd | levetider
Del på

Tilmeld dig automatisk advisering om nyheder fra Hvidvare-Nyt - klik her
Læs også....
Hvidevarer tilbage i byens centrum
Miele åbnede 31. august sit nye Experience Center i København. Miele vil nudge og uddanne forbrugeren til bedre brug af produkterne.

Danskerne spenderer mere på køkkenrenovering
I en tid, hvor mange ellers holder igen med store forbrugsgoder, vokser ordrestørrelsen hos landets største køkkenrenoveringskæde. Ofte ryger der et par nye hvidevarer med i opgraderingen.

Den nordligste Elgiganten
Butikschefen er fritidsfanger - og det er mange af kunderne også. Hvidvare-Nyt har besøgt Elgiganten i nordgrønlandske Ilulissat.

Med Danmark som skyggemarked
Den grønlandske forbruger er tålmodig. Salg af hvidevarer og elektronik på verdens største ø er da også "business as unusual".

Hvidt & Frit vinder frem i mat marked
Trods generel afmatning har Hvidt & Frit vundet markedsandele, og kædedirektør Jørgen Højlund glæder sig over endnu et flot regnskab.

Usikre tider – ikke umulige
2023 kan blive bedre end 2022. Det var en overraskende påstand, analysehuset GfK kom med.

2022 blev næstbedste år nogensinde
Trods krise og krig: sidste år var et godkendt salgsår for hvidevarer – men der er store variationer i tallene.

All About Me
Endnu for tidligt at tale om et vendepunkt. Men det globale marked for hvidevarer og elektronik bliver positivt inden udgangen af 2023, spår GfK

Flere heste at spille på
Branchen for hvidevarer og små elektriske husholdningsapparater er kommet gennem skiftende konjunkturer og corona med skindet på næsen.

2022 – bedre end 2020!
2022 blev trods krig og krise næstbedste år nogen sinde for salg af hvidevarer.

Black Friday blev ikke så sort endda
Man møder meget sortsyn for tiden, men Black Friday er stadig et vigtigt lyspunkt for salget af hvidevarer og elektronik i Danmark.