Jamen, folk bruger ingen penge lige nu … Det sagde en bekendt for et par dage siden.
– Jamen, folk bruger ingen penge lige nu … Det sagde en bekendt for et par dage siden. Nogle gange er sandheden simpel. Alt stiger – energi, vand, varme, fødevarer. Er der så penge til de nye, smarte hvidevarer?
Lad os se. Indtil nu er markedet for 2022 på linje med 2019. Om det holder året ud, vil jo vise sig.
Der er ellers produktnyheder nok. IFA 2022 var efter tre års fravær tilbage – langt mere visionær, end elektronikmessen plejer at være. Kan man forestille sig et hjem, der producerer mere energi, end det bruger? Kan man forestille sig en vaskemaskine, der ikke bruger vand? Det kunne nogle af producenterne – og det lød næsten som ”en mand på månen”, når de delte deres vision om ”net zero home” – det energineutrale hjem.
Crazy? Måske. Men med høje energipriser vil der være industriel fokus på netop den slags visioner fremover. De kan betale sig. Bæredygtighed var engang et krydderi. Nu er det en forudsætning. – Vi kan ikke fortsætte. Vi kan ikke leve som rige mennesker på en fattig planet, lød det i en opsigtsvækkende keynote fra APPLiA Europe’s ny formand, Hakan Bulgurlu fra Arcelik.
Hvidvare-nyt fulgte IFA tæt – både i Berlin og virtuelt. Vi bringer nyt fra messen og fra hele markedet inde i bladet. Læs med, bliv inspireret – og følg os dagligt på portalen.
applia europa | energikrisen | hakan bulgurlu | ifa 2022Læs også....
APPLiA går ind i det ny år med en målsætning om fortsat at være ”torv” og samlingsplads for branchen.
APPLiA Danmark har i årevis samlet leverandører af hvidevarer og små elektriske husholdningsapparater.
APPLiA Danmark har inviteret til generalforsamling og branchedag torsdag den 20. april på Kongebrogården i Middelfart.
Det økonomiske humør i Danmark er ikke det bedste. Forbrugertilliden er den laveste siden 1988.
Formand Guillaume Lasnier, Groupe SEB blev genvalgt til APPLiA Danmarks bestyrelse.
Der er brug for flere montører af hårde hvidevarer og elektriske husholdningsapparater – både til reparation og forberedelse til genbrug.
Pandemien er slut. Markedet skal indrette sig på en tid og en forbrugeradfærd efter pandemien.
Det reskalerede energimærke forventes at være ude i butikkerne i 2025 for følgende produkter: ventilationsaggregater til boliger, produkter til lokal rumopvarmning, klimaanlæg, husholdningstørretumblere samt ovne og emhætter
Sten på sten bygger APPLiA Danmark sine mål for, hvor foreningen og branchen skal stå i 2025.
APPLiA har i 54 år udgivet branchemagasinet Hvidvare-Nyt, som gennem årene har været det centrale forum for viden om nye produkter...