Grønland har fået færre økonomiske skrammer i krisen end andre
NUUK – De grønlandske forbrugere har været overraskende modstandsdygtige gennem de seneste kriseår med corona-lockdown og krig i Ukraine.
Selv om landet ikke har undgået negative effekter, har de været mindre voldsomme og dramatiske end andre steder. Den grønlandske økonomi har fået færre skrammer i krisen end andre.
Det fremgår af et indlæg i Jyllands-Posten, der sætter fokus på Grønland. Paradoksalt nok har landets geografi, oftest en udfordring, været en fordel. Det geografisk isolerede Grønland kunne lettere end andre implementere rejserestriktioner og dermed kontrollere smittespredning.
”Selvfølgelig blev nogle erhverv, især turistindustrien, ramt af nedlukninger, men disse var langt fra så omfattende som i Danmark. Hovederhvervet, fiskeriet, kunne fortsætte relativt upåvirket”, siger Torben M. Andersen, professor i økonomi ved Aarhus Universitet.
Desuden er Grønland i meget ringe grad afhængig af russisk gas – og landet har bl. a. derfor haft mindre inflation end andre lande. En stor del af landets el-produktion kommer fra hjemmeproduceret vandkraft.
”Man har desuden haft gunstige prisaftaler på olie over en årrække, så de prisstigninger, der har været på olie, er ikke slået så hårdt igennem”, siger Torben M. Andersen til Jyllands-Posten.
Fun fakta om Grønland
81% af Grønland er dækket af is. Der er ingen veje mellem byer og bosteder. Til gengæld er der 13 lufthavne, 13 havne og 46 helistops.
Befolkningstætheden i Grønland er verdens laveste. Hvis man nøjes med at medregne isfri områder, er der 0,3 personer pr. kvadratkilometer. (I Monaco er dette tal 19.000 personer pr. kvadratkilometer).
Tamme dyr er få i Grønland. I 2021 var der 327 køer, 327 høns og 139 heste. Til gengæld er der 18.000 får, 3.000 tamrener samt ca. 12.000 slædehunde.
Den laveste temperatur målt er minus 69,0 grader på indlandsisen. Den højeste sommertemperatur er 26 graders varme.
Nuuk er største by med lidt over 20.000 indbyggere. Mindste bygd er Ikerasaarsuk, der tæller to indbyggere.
Grønland dækker et areal på 2.176.600 km2. Det svarer til det samlede areal i Frankrig, England, Tyskland, Spanien, Italien, Østrig, Svejts og Belgien.
Det grønlandske TV-forbrug overstiger klart TV-forbruget i de øvrige nordiske lande. Ifølge en ældre undersøgelse (2018) er det daglige TV-forbrug i Grønland på 230 minutter pr. person, i de øvrige nordiske lande ligger forbruget på 150 minutter.
Kilde: Grønland i Tal 2021.
el-produktion | energikrisen | grønland | nuuk | økonomi | tv-forbrugLæs også....
Ny affaldsbekendtgørelse er udmærket - dog skal den kommunale opgave defineres mere præcist, mener APPLiA.
Danskerne kan i 2025-2027 få fradrag for reparation af hvidevarer - som en del af et grønt håndværkerfradrag.
Reparationsviljen står stille. Der er brug for at stimulere forbrugernes vilje til reparation gennem fx. at kunne trække reparation fra i skat.
Miljøstyrelsen har i 20 år ikke ført effektivt tilsyn med producentansvaret i Danmark. Det har været konkurrenceforvridende.
Som borger, som erhvervsdrivende og som forbruger har man en naturlig interesse i, at landets love håndhæves.
Reservedele findes. 18 mio. reservedele til hvidevarer og elektronik ligger klar hos ASWO i Nordtyskland til at blive sendt ud i Europa via servicepartnere.
Vi har regler. Men har vi også håndhævelse? EU har siden 2005 haft producentansvar inden for elektronik, hvidevarer og batterier - og får i nærmeste fremtid også producentansvar for andre områder, fx. fiskegrej og emballage.
"Vi skal sikre et effektivt marked for reparationer, hvor det kan betale sig at reparere frem for at købe nyt. Danske forbrugere skal kunne trække udgifter til reparation af elektronik og hvidevarer fra".
2024 er i gang - og på finansloven for indeværende år er for første gang afsat midler øremærket til reparation af hvidevarer og elektronik.