24. maj 2022  |   Politik  |   Genbrug

Faktatjek

Hvis det er fakta, benægter a fakta!

Genbrug
24. maj 2022  |   af Henrik Egede

“Hvis det er fakta, benægter a fakta!”. Et berømt citat fra dansk politik – og man fristes til at sige det samme ved at læse LinkedIn for et par dage siden.

“Troværdige” kilder står bag et opslag, der mener at vide, at “mindre end 20 pct. af al elektronikaffald bliver indsamlet og genanvendt”. Opslaget er lagt ud af Dansk Affaldsforening. Kilderne er intet mindre end videnskab.dk, BBC og det britiske Royal Society of Chemistry. “Skulle man ikke prøve at udvinde metaller fra elektronikskrot også?”, lyder kommentaren, som naturligvis får masser af glade likes.

Der er bare lige det med fakta. Elektronikskrot genanvendes allerede, big time. “Urban mining” har i årevis være den største minedrift på kloden. Det fælleseuropæiske producentansvar har i tyve år sikret, at så mange metaller og materialer som muligt bliver genanvendt i nye produkter. Det cirkulære er en kendt lektie for vores brancher.

De danske fakta? Ifølge Dansk Producentansvar, datacenter for cirkulær økonomi, indsamles 38% af al elektronikskrot – og 80%-90% af materialer i hvidevarer og elektronik nyttiggøres og genanvendes. Danmark ligger under EU-målene på indsamlingen, klart over på genanvendelsen. Mystisk, videnskab.dk ikke bruger to minutter på at tjekke disse danske tal, før de bringer nyheden.

Lærdom? Danmark kan gøre det bedre – især indsamlingen, men også nænsom genanvendelse og genbrug af elektronikkens affald skal udvikles. Vi gør allerede noget: de kommende sorteringscentre i Middelfart og Roskilde er et væsentligt skridt i retning af mere genbrug.

Lærdom? Alle aktører skal blive bedre til at kommunikere fakta om det cirkulære. Når borgeren dumper en vaskemaskine til elektronikskrot, ryger den IKKE i et sort miljøhelvede. Dens komponenter og materialer bliver i det store hele brugt igen. 

dansk affaldsforening | dansk producentansvar
Del på

Tilmeld dig automatisk advisering om nyheder fra Hvidvare-Nyt - klik her
Læs også....
Ja til byttehjørner – i trygge rammer
De kommende kommunale byttehjørner må ikke blive et gråt marked, hvor borgerne køber hvidevarer og elektronik uden sikkerhed og uden rettigheder.

I tryg ramme
Der skal ikke herske tvivl om, at APPLiA går ind for øget genbrug.

Genbrug i Middelfart og Roskilde
De to sorteringsanlæg, der skal sikre øgede mængder af genbrugt elektronik, er nu ved at falde på plads.

Asterix
En sag om hvidevarer og elektronik nåede i sidste uge de danske TV-skærme.

Nye sorteringscentre skal syvdoble genbrug
Elretur investerer i to nye sorteringscentre, der skal sikre forlænget liv til langt flere hvidevarer og mere elektronik.

Syv gange mere genbrug
Inden for et par år vil danske forbrugere få flere og bedre tilbud om genbrug af forbrugerelektronik, end de har i dag.

Voksen-skældud skal øge indsamling
I Danmark indleverer borgerne 0,44 kg. batterier pr. indbygger til genanvendelse hvert år.