Mens der hos producenterne er et stort fokus på at skabe en mere bæredygtig produktion og at komme med tiltag, der kan hjælpe forbrugerne på vej til øget bæredygtighed i hverdagen, er kendskabet til disse tiltag begrænset blandt de almindelige forbrugere. Her er det kun kendskabet til energimærket, der rigtig er slået igennem. Det viser en rundspørge blandt en række hvidevarebutikker i Odense.
Energimærket har sejret. Det er der ingen tvivl om hos forhandlerne, der oplever stor opmærksomhed blandt kunderne på budskabet om, at man sparer strøm ved at gå efter et produkt med et godt energimærke.
Det har helt sikkert en effekt, når man ser energimærket i al tydelighed på de enkelte produkter.
Men når det kommer til andre tiltag, så oplever man i butikkerne, at interessen først bliver vakt, når den enkelte sælger kan fremhæve fordele ved at vælge mere bæredygtigt, for eksempel i forhold til madspild. Hos Bjerg Iversen i Odense er oplevelsen, at kunderne i nogen grad efterspørger køleskabe, der kan hjælpe med til at reducere madspild, men at det ofte er sælgerne, der skal spore dem ind på det:
”Vi starter oftest med at spørge, om de spiser mange grøntsager, og så nævner vi bæredygtigheden i at få nogle zoner, hvor man kan opbevare grøntsager i lang tid, så man ikke skal kassere dem. På den måde skal det ses som en investering i maden, for på den lange bane vil de skabe give en besparelse. Det bliver mere og mere udtalt, at folk går op i det”, fortæller Jesper Kyed, butikskonsulent hos Bjerg Iversen.
Fresh-zoner hitter
Hos Skousen Ørbækvej i Odense oplever indehaver Frank Meincke ligeledes et stigende salg af køleskabe med freshzoner, ligesom salget af vaskemaskiner og opvaskemaskiner med autodosering er på vej op.
Jesper Kyed oplever i øvrigt, at de producenter, der arbejder meget med freshzoner er gode til at oplyse om fordele ved det over for forhandlerne.
Men for den almindelige forbruger går bevidstheden om bæredygtighed ikke meget længere end til strømforbrug og eventuelt madspild. Hvad angår genbrug i produktionen og bæredygtighed mere generelt, for eksempel at hvidevarerne er nemme at servicere, så er det kun de meget klimabevidste, der spørger ind til det.
Mens sælgerne kender fordelene ved, at produkterne er nemme at reparere eller genanvende, så er det altså ikke noget, som de fleste almindelige forbrugere i Danmark ved særlig meget om, og hos Skousen i Odense oplever man, at, hvis man ser bort fra energiog vandforbrug, så er interessen i forhold til bæredygtighed hos kunderne kun svagt stigende.
Et øget fokus på bæredygtighed udadtil hos producenterne kunne potentielt skabe yderligere interesse i de mere bæredygtige produkter, og derved måske skabe større efterspørgsel efter disse produkter i butikkerne.
Kan Danmark gøre mere…
Ja, Den Jydske Håndværkerskole i Hadsten og APPLiA Danmark har sat gang i et forløb, så fremtidens serviceteknikere (montører) er klædt bedre på til opgaverne – og til at udnytte det digitale potentiale i reperation af de nye hvidevarer.
Uddannelsesforløb er under opdatering, både for unge og for efteruddannede.
På samme måde er skolens materiel under nødvendig fornyelse, så det lever op til tidens krav om reparation.
Et nyt direktiv fra EU skal gøre op med købog- smid-væk-kulturen til gavn for forbrugerne og for miljøet. Retten til reparation er blevet et hot emne, og landet over skyder repaircaféer op, hvor frivillige hjælper folk med at få repareret alt fra elektronik til tøj og cykler.
applia | bæredygtighed | energimærker | madspildLæs også....
Som landets første lancerer OK Køkkenrenovering et nyt cirkulært koncept, hvor gamle køkkenelementer indsamles og omdannes til nye. På den måde kan træets levetid forlænges med op til 88 år.
Energimærket har længe været afgørende for danskernes valg af hvidevarer, men kravet om bæredygtighed stopper ikke ved maskinerne. I dag skal hele køkkenet udstråle god, grøn samvittighed.
Bodil Jørgensen skælder stadig danske forbrugere ud. Dem, der ikke vil høre, og nu også dem, der ikke kan høre...
Over 2900 deltagere lagde vejen forbi, da LOOP Forum åbnede dørene til Nordens førende forum for cirkulær økonomi. Blandt udstillerne var Elgiganten, som satte fokus på håndtering af elektronisk affald.
De høje el- og energipriser vejer tungt i budgettet hos mange danskere. Derfor hjælper Electrolux nu forbrugerne med at vurdere, hvor meget man kan spare ved at skifte til et konkret produkt.
Kan den repareres? 1000 kr. er smertegrænsen for forbrugeren, når det gælder reparation af hvidevarer.
Under parolen ”Transforming with integrity” beskriver De'Longhi intentioner, motiver og mission på tre fokusområder inden for bæredygtighed, hvor virksomheden ønsker at gøre en forskel.
Forbrugerne har ikke bare ret til reparation, men krav på rette reparation. APPLiA udgiver ny bog til professionelle montører.
På APPLiA-dagen udfordrede Steen Hildebrandt branchen med et skarpt fokus på vores fælles ansvar for klodens tilstand.
Hvidvare-nyt var med, da den tyske gigant BSH i foråret inviterede verdenspressen til virtuelt pressemøde. Det kom i høj grad til at handle om vækst og bæredygtighed.