Vi har regler. Men har vi også håndhævelse? EU har siden 2005 haft producentansvar inden for elektronik, hvidevarer og batterier – og får i nærmeste fremtid også producentansvar for andre områder, fx. fiskegrej og emballage.
Producentansvar betyder, at industrien skal sikre optimal genanvendelse og genbrug, når forbrugeren er færdig med at bruge produktet.
Inden for hvidevarer og elektronik har APPLiA og Elektronikbranchens medlemmer gennem alle årene opfyldt producentansvaret med deltagelse i kollektiv ordning, rapportering og revisorerklæringer.
Hvad så med de virksomheder, der ikke lever op til lovgivningen? I Danmark er der bekendtgørelser, der taler om bøder og sanktioner for virksomheder, som ikke påtager sig producentansvaret.
Håndhæves reglerne så? Svaret er, ud fra hvad APPLIA har fået oplyst, et stort nej. Der har i Danmark siden producentansvarets start på intet tidspunkt været uddelt bøder eller andre sanktioner for ikke at leve op til producentansvaret. Free-riders kan agere uden konsekvens. Det svarer til færdselsregler uden politi!
APPLiA var i sidste uge til møde i Miljøstyrelsen om håndhævelse af producentansvaret. Vi foreslår, at Danmark går fra “nul til noget”, når det gælder sanktionering af manglende producentansvar. Vi foreslår stikprøvekontroller. Det ene år omkring virksomhedernes tilmelding til Dansk Producentansvar, det andet år omkring revisorerklæringer osv. Og vi foreslår, at Danmark, som Tyskland, udsteder mærkbare bøder til virksomheder, der i gentagne tilfælde ikke følger lovene.
Miljøministeriet må kigge ind i et nyt mind-set. Tage elektronikkens miljøpåvirkning lige så alvorligt som vandløb og åer og de levende dyr. Senest når producentansvaret på det store emballageområde træder i kraft i 2025, bør danske myndigheder have en skarp stikprøve-kontrol på plads.
APPLiA og andre hjælper gerne med inspiration.
Læs også....
Miljøstyrelsen har i 20 år ikke ført effektivt tilsyn med producentansvaret i Danmark. Det har været konkurrenceforvridende.
Som borger, som erhvervsdrivende og som forbruger har man en naturlig interesse i, at landets love håndhæves.
Reservedele findes. 18 mio. reservedele til hvidevarer og elektronik ligger klar hos ASWO i Nordtyskland til at blive sendt ud i Europa via servicepartnere.
"Vi skal sikre et effektivt marked for reparationer, hvor det kan betale sig at reparere frem for at købe nyt. Danske forbrugere skal kunne trække udgifter til reparation af elektronik og hvidevarer fra".
2024 er i gang - og på finansloven for indeværende år er for første gang afsat midler øremærket til reparation af hvidevarer og elektronik.
Producentansvaret for emballage er på vej, og med det får I som virksomhed det praktiske, økonomiske og juridiske ansvar for den emballage I benytter jer af. Den første deadline falder i april 2024, hvor indberetningen af data om emballagemængder begynder. Er jeres virksomhed klar?
I en tid, hvor forbrugere og politikere råber på "ret til reparation", har Danmark stået uden officielt tilbud om efteruddannelse til reparatør af hvidevarer og elektronik.