Den teknologiske udvikling betyder, at stadig mere kan lade sig gøre. Netop derfor kan både producenter og forbrugere måske med fordel tænke lidt dybere over, hvor vi selv trækker grænsen mellem ”need to have”, ”nice to have” – og ”arj, det der er altså for fjollet”.
Alle hvidevarer og husholdningsapparater er smarte. Hvorfor skulle vi ellers købe dem – endsige producere og sælge dem?
Køleskabet er smart, fordi det holder maden frisk og øllerne kolde – helt uden is.
Ovnen er smart, fordi den bager din lasagne til perfektion – helt uden ild.
Støvsugeren er smart, fordi den sluger hjemmets snavs – helt uden kost, fejeblad og tæppebanker.
Og sådan kunne man blive ved. Vi glemmer let, hvor smart det hele i grunden er.
Og har været i årtier.
SKAL ALT PÅ NETTET?
De nævnte apparater opfylder nogle behov, som er så basale og påtrængende, at vores forfædre for flere hundrede år siden baksede med selvsamme opgaver.
Spørgsmålet er, om dette også gælder alle nutidens ”smarte” funktioner?
Når man i dag taler om smarte hvidevarer, mener man digitalt opgraderede produkter, som er koblet til hjemmets netværk – og måske det store internet. Denne opkobling gør det muligt at kontrollere og betjene apparaterne fra en app på mobilen. I mange tilfælde kan produkterne i den hjemlige maskinpark også tale sammen indbyrdes bag din ryg. Til dit eget bedste, forstås.
Men hvor mange af disse produkter tilbyder løsninger, som forbrugerne faktisk har manglet – måske uden at vide det?
• Har du brug for at følge tilberedningen af din culottesteg på mobiltelefonen – med live-video fra ovnen? Eller ved du af erfaring, hvordan sådan en skal steges? Måske bruger du sågar et stegetermometer.
• Har du brug for at granske et foto af køleskabets indhold på din mobil, mens du står i Føtex? Eller så du selv, sidst du åbnede skabet, at det tyndede ud i mælkekartonerne? Måske har du ligefrem lavet en indkøbsliste på mobilen?
• Har du brug for at styre opvaskemaskinen og emhætten med stemmekommandoer? Eller er det i grunden nemmere bare at trykke på knappen?
FORTRYLLEDE NØRDER
Når man glemmer at stille de kritiske spørgsmål om praktisk nytteværdi, ender man let i teknik for teknikkens skyld.
Måske er nørderne i udviklingsafdelingen fortryllede af alt det, der efterhånden kan lade sig gøre.
Måske er regnedrengene stillet tilfreds med, hvor lidt elektronikken koster i dag.
Måske er ledelsen bange for at virke gammeldags og ude af sync med fremtidens forbruger.
Det bliver lidt spekulativt, for her findes næppe noget facit. Grænsen mellem ”need”, ”nice” og ”nej da” er selvfølgelig subjektiv. Som mangeårig computernørd og techjournalist ved jeg, hvor let det er at lade sig begejstre af genialt udtænkte finesser, som efter få dages hverdagstest kan vise sig helt ligegyldige. Hvis de da ikke ligefrem kommer i vejen for den basale brug af produktet.
HVAD SIGER FORBRUGERNE?
I reglen er forbrugerne nok mere fornuftige end både udviklings-ingeniører og tech-skribenter.
I foråret 2019 viste en forbrugeradfærdsanalyse, udført af Epinion for APPLiA Danmark, at to tredjedele af danskerne udmærket ved, at man kan styre sin vaskemaskine eller kaffemaskine fra mobilen. Til gengæld kneb det gevaldigt med betalingsviljen: Kun 2 % erklærede sig ”helt sikkert” villige til at betale for de smarte funktioner, mens det overvældende flertal (87 %) afviste at betale ekstra for internet-forbundne hvidevarer.
To år er gået siden da, og kendskabet til mulighederne er formentlig vokset. Men det er stadig svært at få øje på begejstringen hos forbrugerne, der snarere virker udpræget snusfornuftige.
Danskerne har haft en meget praktisk tilgang til smart-funktioner. Produkterne må gerne være smarte, men funktionerne skal være nyttige i praksis. Derfor har vi set en selektiv tendens inden for smartfunktioner. For eksempel har den ligget lavt inden for fryse- og køle skabe, men langt højere inden for vask. Så danskerne vil såmænd gerne betale, så længe den ekstra værdi er tilsvarende, siger Philip Læborg, Client Insight Manager hos GfK.
VINDER FREM OVERALT
Begejstring eller ej – de mobilstyrede og internetopkoblede apparater skal nok finde vej til forbrugerne. Inden længe er disse funktioner nemlig en selvfølge i selv de billigste produkter.
Historisk set har smart-funktionerne været forbeholdt premium-produkter, hvor man skulle finde den store tegnebog frem. Nu ser vi, at flere producenter går ind i de lavere prisklasser. I de første tre måneder af 2020 havde ca. 9 % af hvidevarerne en smartfunktion indbygget. Dette tal er allerede næsten fordoblet til 17% i de tre første måneder af 2021. Så det bliver en kombination af push og pull-mekanismer, der driver væksten i smart-funktioner, konstaterer Philip Læborg, GfK.
Det siges om fremtiden, at den er kommet for at blive. Hvis der et sted derude sidder en ærkekonservativ forbruger, som har set sig sur på farvefjernsyn, kan han (vi ser for os en ældre herre) kun undslippe farvefjernsynet ved faktisk at købe et. Så må han selv bagefter slå farverne fra i indstillingsmenuen.
Mon ikke det går på samme måde med de nye smart-funktioner. Langt de fleste tager dem med som en selvfølge. Men det står enhver frit for at ignorere dem – eller slå dem helt fra. Hvis man nu ikke synes, det er smart.
HISTORIEN BAG DET SMARTE HJEM
1950: Verdens første ”smarthome” bygges af amerikanske Emil Mathias.
I ”the push-button manor” klares det meste med et tryk på en knap.
1962: Tegnefilms-serien The Jetsons viser flere eksempler på fremtidens smarte hjem.
1966: Den enorme ”køkkencomputer” Echo IV er et godt bud på verdens første digitale smarthome-system.
1975: Lanceringen af X10 – en smarthome-platform baseret på hjemmets elektriske installationer.
1984: Udtrykket ”smarthome” introduceres (af American Association of Housebuilders).
1997: Verdens første robotstøvsuger lanceres af Electrolux.
1998: Google, der i dag styrer mange ”smarte” hjem, grundlægges.
1999: Udtrykket ”Internet of things” (iOT) introduceres af Kevin Ashton fra MIT. Han beskriver et apparat med en tænd-sluk-knap, der styres via internet.
2000: Det første net-opkoblede køleskab lanceres af LG.
2008: Antallet af internet-forbundne enheder overstiger nu antallet af indbyggere på vores planet (ifølge Cisco Systems).
2013: For første gang er det smarte hjem i centrum på den store CES-messe for forbrugerelektronik.
2014: Giganterne opruster: Samsung køber SmartThings, Google køber Nest, og Apple lancerer HomeKit.
2015: CES-messen flyder over med ”smarte” produkter i alle kategorier – fra elkedler til potteplanter.
2016: Google lancerer sin første smart-højttaler med stemmeassistent, som kan styre tusindvis af apparater.
Læs også....
Det digitale hjem styres af apps - for on-boarding af nye produkter, for energiforbrug og for at slukke produkterne.
En komfurvagt er en utroligt effektiv måde at forebygge brand på. Læs mere om vores komfurvagt nedenfor.
Takket være vores nye teknologi, RørosHetta Sense, behøver du ikke at skænke køkkenventilationen en tanke. Du skal bare tænke på madlavningen, så sørger teknologien i emhætten for resten. 11 indbyggede sensorer sørger automatisk for optimal opfangning af mados til enhver tid. Al teknologi er gemt indei emhætten, så du altid kan vælge det design, der passer bedst til dig og dit køkken.
Vores emhætter er håndlavede produkter, som giver næsten ubegrænsede muligheder for at forme en emhætte efter din personlige stil.
Støjforurening er et relativt begreb. Alt fra et jetfly der letter eller din kollega drikker kaffe. I køkkenet er det den larmende emhætte, der kan ødelægge den kulinariske oplevelse, men sådan behøver det ikke være. Vi bliver ofte spurgt, hvad der er vigtigere i forhold til emhætten. Er det sug kapaciteten eller lyden?
Emhætter med RørosHetta Sense er automatiske, svært stillegående og har en helt unik teknologi. Teknologien er innebygget, så emhættens design, udforming og fare kan skræddersys, så den passer ditt kjøkken.
Med Ventmex-programmet tilbyder Thermex en løsning i form af ventiler. Når emhætten tændes, lukkes ventilen i badeværelset til et minimum, så suget koncentreres i emhætten.
ASKO Celsius Cooking er meget mere end blot endnu en induktionskogeplade. Gryderne har indbygget temperatursensor, som kommunikerer med kogepladen og den tilhørende app.
Når køleskabet, robotstøvsugeren og utallige andre apparater kobles på nettet, bliver de principielt sårbare over for hackerangreb. Men hvor bekymrede skal vi være? Og hvad kan vi gøre for at sikre os – både som producenter og forbrugere? Vi spurgte chefen for Center for Cybersikkerhed (CFCS), Thomas Lund-Sørensen.
Hisense er ikke noget kendt navn blandt danske forbrugere, men det kan det snart blive. De kommende måneder lancerer Gorenje Group Nordic en bred vifte af produkter med Hisense-logoet på fronten.
