Bodil Jørgensen skælder stadig danske forbrugere ud. Dem, der ikke vil høre, og nu også dem, der ikke kan høre…
For første gang i Danmark formidler en privat aktør sin kampagne på tegnsprog. Non-profit-organisationen og kollektivordningen Elretur har valgt at lave en tegnsprogsudgave af deres populære kampagne for at få folk til at huske at sortere og aflevere deres brugte batterier til genanvendelse.
Derfor kan man nu opleve det velkendte univers, hvor Bodil Jørgensen giver en uforbeholden opsang til sin bedre halvdel – og en mere eller mindre kærlig påmindelse til alle os andre – ledsaget af en tegnsprogsfortolkning.
– For os er det her et vigtigt initiativ, som kan inspirere andre til at gøre det samme. Den største barriere for inklusion af døve i det danske samfund er mangel på tilgængelighed. Tegnsprog IKKE FUCKE MED BATTERIERNE – NU PÅ TEGNSPROG er døves modersmål, og når kampagner som denne fra Elretur bliver formidlet på både dansk og dansk tegnsprog, er det med til at give ligeværdige muligheder for at deltage i vores fælles hverdag, siger Lars Ahlburg, landsforperson i Danske Døves Landsforbund.
200 tons forsvinder
Selv om vi bliver bedre og bedre til at aflevere vores brugte batterier til genanvendelse – seneste opgørelse viser en genanvendelse på 65 % – er der årligt cirka 2000 tons brugte batterier, der ikke kan gøres rede for.
Derfor kører Elretur løbende kommunikationskampagner. I den forbindelse gør man brug af mange forskellige kommunikationsværktøjer og platforme, men det er første gang, at man kommunikerer direkte til døvesamfundet i Danmark. Det er ikke lige-over at oversætte en tekst fra dansk til dansk tegnsprog. For tegnsprog er sit helt eget sprog med egen syntaks og grammatik. Derfor kan man ikke lave en en-til-en-oversættelse fra talt sprog til tegnsprog.
Så når Bodil Jørgensen giver en ordentlig omgang voksen-skældud på tegnsprog, er det en ny tekst, der ligger til grund for det.
Tegnsprog
• Der er ca. 3500 døve i Danmark – og i alt 20.000, der taler tegnsprog.
• Tegnsprog har været et anerkendt sprog i Danmark siden 2014.
• Det blev for alvor kendt under covid-19, hvor seerne blev vant til pressemøder, hvor en tegnsprogstolk oversatte.
• Se mere hos Danske Døves Landsforbund på: www.ddl.dk – og hos Elretur på: www.elretur.dk.
Læs også....
De høje el- og energipriser vejer tungt i budgettet hos mange danskere. Derfor hjælper Electrolux nu forbrugerne med at vurdere, hvor meget man kan spare ved at skifte til et konkret produkt.
Kan den repareres? 1000 kr. er smertegrænsen for forbrugeren, når det gælder reparation af hvidevarer.
Under parolen ”Transforming with integrity” beskriver De'Longhi intentioner, motiver og mission på tre fokusområder inden for bæredygtighed, hvor virksomheden ønsker at gøre en forskel.
Forbrugerne har ikke bare ret til reparation, men krav på rette reparation. APPLiA udgiver ny bog til professionelle montører.
På APPLiA-dagen udfordrede Steen Hildebrandt branchen med et skarpt fokus på vores fælles ansvar for klodens tilstand.
Hvidvare-nyt var med, da den tyske gigant BSH i foråret inviterede verdenspressen til virtuelt pressemøde. Det kom i høj grad til at handle om vækst og bæredygtighed.
Power udvider snart RePower-konceptet med en stor butiksafdeling for genbrugte varer. Også Elgiganten arbejder på at skabe øget opmærksomhed om en bred vifte af bæredygtige tiltag.
Electrolux spurgte 14.000 unge verden over om deres vurdering af fremtidens bæredygtige livsstil.
Mieles produkter har altid været anerkendt for deres kvalitet og lange holdbarhed.