15. marts 2021  |   Branchenyt  |   Politik

“Ingen grund til hurra …”

Branchen var imod energimærkerne, da de kom frem for 25 år siden.

Politik
15. marts 2021  |   af Henrik Egede

Den 1. januar 1995 kom de første fælleseuropæiske energimærker på produkterne. I første omgang køleskabe og frysere, senere vaskemaskiner, tørretumblere, tv-skærme mv.

I dag viser alle undersøgelser, at mere end 90 % af forbrugerne bruger energimærket som pejlemærke, når der købes nyt.

Producenterne har, indtil de sidste par år, brugt energimærkerne kraftigt i forbindelse med lanceringen af nye produkter, blandt andet på IFA-messen.

Når energimærkerne på det seneste er gledet lidt i baggrunden, skyldes det, at rigtig mange produkter allerede er i øverste A+++ energiklasse, fx inden for vaskemaskiner. Og at markedsføringen med “A+++ minus 40 %” ikke alene er nørdet, men også uofficiel – og ikke underlagt myndighedskontrol.

Yderst beklageligt

Hvordan blev det nu allestedsnærværende og populære energimærke så født?

Et kig tilbage hos den daværende producentforening FEHA afslører, at producenterne i de tidlige 1990’ere var skarpt imod indførelsen af mærket!

“Leverandørerne finder ingen grund til at råbe hurra for EF’s vedtagelse af et energimærkningsdirektiv, som i første omgang kommer til at omfatte køleskabe og frysere,” hedder det i Hvidvare-Nyt fra maj 1993.

Bladet refererer bl.a. beretningen fra foreningens generalforsamling, hvor den daværende formand Ib Frølich, Electrolux, gik stærkt i rette med planerne om det ny energimærke:

“Det er efter FEHA’s opfattelse yderst beklageligt, at EF er bukket under for pres fra forskellige lande, heriblandt Danmark og Holland, samt fra politikere, der gerne vil markere sig som miljøvenlige – uden nødvendigvis at have noget af have det i,” lød det fra den veltalende formand, som fortsatte:

“Vi havde hellere set, at projektet var blevet liggende i den skuffe, hvor det har opholdt sig de sidste femten år. Det eneste lyspunkt er, at det dog lykkedes at få standset en dansk enegang på området.”

“Ikke utænkeligt …”!

Producenterne fremhævede dengang, med en vis ret, at hvidevarerne på få år allerede var blevet meget mere energieffektive – med en reduktion på 40-50 % fra slutningen af 1970’erne.

Producenter i Danmark og Europa (foreningen hed dengang CECED) anførte, at det var “ressourcespild” at gennemføre mærkningen, at oplysningerne allerede fandtes, og at kontrollen ikke ville blive effektiv.

Da energimærkerne så alligevel blev europæisk lov, og indførtes pr. 1. januar 1995, var producenterne kravlet ned fra de retoriske barrikader. Nu lød mildere toner – på melodien “Udnyt mulighederne”: “Hvis man … benytter den stigende opmærksomhed omkring energiforbrug til at sætte fokus på apparaternes funktioner og egenskaber, er det … ikke utænkeligt, at prisen kunne komme til at indtage en mindre fremherskende plads,” hedder det diplomatisk i Hvidvare-Nyts leder i december 1994 – ved starten af mærkningen.

Konstruktiv medspiller

I realiteten blev branchen hurtigt en konstruktiv medspiller i overgangen til energimærkerne – med kursusvirksomhed til både producenter og detailhandelen om de nye muligheder. Energieffektive hvidevarer var kommet for at blive. Og mon ikke producenter, detailhandel og forbrugere i mange år har prist sig lykkelige over dette.

Så dygtige … Her den glade energieffektive hvidevarefamilie anno 1993. Energiforbruget sammenlignes med 1978. (Hvidvare-Nyt, februar 1995).
energimærker | feha
Del på

Tilmeld dig automatisk advisering om nyheder fra Hvidvare-Nyt - klik her
Læs også....
APPLiA på folkemøde  
Inden længe er der folkemøde på Bornholm - og APPLiA er inviteret med i år.

Gå de vrede unge i møde…
APPLiA Europas formand opfordrer industrien til at sætte et eksempel.

Lov uden konsekvens
Som borger, som erhvervsdrivende og som forbruger har man en naturlig interesse i, at landets love håndhæves.

“En Amazon på reservedele”
Reservedele findes. 18 mio. reservedele til hvidevarer og elektronik ligger klar hos ASWO i Nordtyskland til at blive sendt ud i Europa via servicepartnere.

Fra nul til noget 
Vi har regler. Men har vi også håndhævelse? EU har siden 2005 haft producentansvar inden for elektronik, hvidevarer og batterier - og får i nærmeste fremtid også producentansvar for andre områder, fx. fiskegrej og emballage.

DI: Fradrag for reparationer  
"Vi skal sikre et effektivt marked for reparationer, hvor det kan betale sig at reparere frem for at købe nyt. Danske forbrugere skal kunne trække udgifter til reparation af elektronik og hvidevarer fra".

Finanslov skal realiseres  
2024 er i gang - og på finansloven for indeværende år er for første gang afsat midler øremærket til reparation af hvidevarer og elektronik.

Vigtig deadline nærmer sig for 41.000 virksomheder
Producentansvaret for emballage er på vej, og med det får I som virksomhed det praktiske, økonomiske og juridiske ansvar for den emballage I benytter jer af. Den første deadline falder i april 2024, hvor indberetningen af data om emballagemængder begynder. Er jeres virksomhed klar?

På finansloven
Finanslov 2024 faldt på plads i sidste uge.

Skoleflyt
I en tid, hvor forbrugere og politikere råber på "ret til reparation", har Danmark stået uden officielt tilbud om efteruddannelse til reparatør af hvidevarer og elektronik.

Færre skrammer i krisen
Grønland har fået færre økonomiske skrammer i krisen end andre


Annonce
Annonce
Annonce