Branchen var imod energimærkerne, da de kom frem for 25 år siden.
Den 1. januar 1995 kom de første fælleseuropæiske energimærker på produkterne. I første omgang køleskabe og frysere, senere vaskemaskiner, tørretumblere, tv-skærme mv.
I dag viser alle undersøgelser, at mere end 90 % af forbrugerne bruger energimærket som pejlemærke, når der købes nyt.
Producenterne har, indtil de sidste par år, brugt energimærkerne kraftigt i forbindelse med lanceringen af nye produkter, blandt andet på IFA-messen.
Når energimærkerne på det seneste er gledet lidt i baggrunden, skyldes det, at rigtig mange produkter allerede er i øverste A+++ energiklasse, fx inden for vaskemaskiner. Og at markedsføringen med “A+++ minus 40 %” ikke alene er nørdet, men også uofficiel – og ikke underlagt myndighedskontrol.
Yderst beklageligt
Hvordan blev det nu allestedsnærværende og populære energimærke så født?
Et kig tilbage hos den daværende producentforening FEHA afslører, at producenterne i de tidlige 1990’ere var skarpt imod indførelsen af mærket!
“Leverandørerne finder ingen grund til at råbe hurra for EF’s vedtagelse af et energimærkningsdirektiv, som i første omgang kommer til at omfatte køleskabe og frysere,” hedder det i Hvidvare-Nyt fra maj 1993.
Bladet refererer bl.a. beretningen fra foreningens generalforsamling, hvor den daværende formand Ib Frølich, Electrolux, gik stærkt i rette med planerne om det ny energimærke:
“Det er efter FEHA’s opfattelse yderst beklageligt, at EF er bukket under for pres fra forskellige lande, heriblandt Danmark og Holland, samt fra politikere, der gerne vil markere sig som miljøvenlige – uden nødvendigvis at have noget af have det i,” lød det fra den veltalende formand, som fortsatte:
“Vi havde hellere set, at projektet var blevet liggende i den skuffe, hvor det har opholdt sig de sidste femten år. Det eneste lyspunkt er, at det dog lykkedes at få standset en dansk enegang på området.”
“Ikke utænkeligt …”!
Producenterne fremhævede dengang, med en vis ret, at hvidevarerne på få år allerede var blevet meget mere energieffektive – med en reduktion på 40-50 % fra slutningen af 1970’erne.
Producenter i Danmark og Europa (foreningen hed dengang CECED) anførte, at det var “ressourcespild” at gennemføre mærkningen, at oplysningerne allerede fandtes, og at kontrollen ikke ville blive effektiv.
Da energimærkerne så alligevel blev europæisk lov, og indførtes pr. 1. januar 1995, var producenterne kravlet ned fra de retoriske barrikader. Nu lød mildere toner – på melodien “Udnyt mulighederne”: “Hvis man … benytter den stigende opmærksomhed omkring energiforbrug til at sætte fokus på apparaternes funktioner og egenskaber, er det … ikke utænkeligt, at prisen kunne komme til at indtage en mindre fremherskende plads,” hedder det diplomatisk i Hvidvare-Nyts leder i december 1994 – ved starten af mærkningen.
Konstruktiv medspiller
I realiteten blev branchen hurtigt en konstruktiv medspiller i overgangen til energimærkerne – med kursusvirksomhed til både producenter og detailhandelen om de nye muligheder. Energieffektive hvidevarer var kommet for at blive. Og mon ikke producenter, detailhandel og forbrugere i mange år har prist sig lykkelige over dette.
Læs også....
Reparation af hårde hvidevarer blev en del af det genkomne håndværkerfradrag. Nu er det præciseret, hvilke produkter, der er omfattet af fradraget.
Verdensøkonomien har fået en ordentlig tur i vaskemaskinen siden starten af 2025. Bliver hvidevarer og elektronik og tech nu dyrere på grund af de aktuelle toldkrige?
Som noget helt nyt kan danskerne fra i år få fradrag for reparation af hvidevarer, men de færreste ved, hvor de skal gå hen for at få vaskemaskinen eller køleskabet repareret. Et nyt initiativ skal afhjælpe problemet.
Europa har et stærkt hjemmemarked for hårde hvidevarer - foruden en betydelig eksport af hvidevarer til andre kontinenter. 75% af hårde hvidevarer og 50% af små elektriske husholdningsapparater solgt i Europa er fremstillet på europæisk grund ...
L-82 hedder et lovforslag, som netop er vedtaget i Folketinget - og som inden længe vil gøre danskernes TV-pakker dyrere.
”Hvidevare-reparatøren skal ikke stå og klø sig i hovedet ude hos kunden”, siger Thomas Thykjær. Hvidvare-Nyt var med i vognen hos en servicemontør.
2025 er første år, hvor forbrugerne kan trække reparation af hårde hvidevarer fra som en del af håndværkerfradraget.
Ny affaldsbekendtgørelse er udmærket - dog skal den kommunale opgave defineres mere præcist, mener APPLiA.
Danskerne kan i 2025-2027 få fradrag for reparation af hvidevarer - som en del af et grønt håndværkerfradrag.
Reparationsviljen står stille. Der er brug for at stimulere forbrugernes vilje til reparation gennem fx. at kunne trække reparation fra i skat.
Miljøstyrelsen har i 20 år ikke ført effektivt tilsyn med producentansvaret i Danmark. Det har været konkurrenceforvridende.
