Industrien forsøger at forkorte forsyningskæderne – og det har sine fordele. Indlæg på IFA + Summit.
Kan forbrugeren få køleskabet eller el-kedlen til tiden? Eller er det ventetid?
Dette har været et emne de sidste par år, hvor de globale forsyningslinjer har været under øget pres. Presset har skabt en bevægelse hos producenter for deglobalisering – at gøre forsyningslinjerne kortere og mere sikre.
Der er intet nyt i dette, forsikrede professor Ronny Alexander Fürst fra AKAD University, der satte deglobaliseringen i perspektiv i en tale under IFA + Summit 2022.
“Vi har siden 1960 oplevet, at den samlede verdenshandel er blevet intet mindre end 41-doblet. Dette har været umådelig værdiskabende – men allerede før Covid 19 og den russiske invasion af Ukraine var der tydelige tendenser til at tænke i nye, mere regionale baner”, fastslog professor Fürst.
Han nævnte, at allerede terrorisme og den øgede nationalisme i 2010’erne var med til at ændre det globale økonomiske verdensbillede og fremme en mere regional dagsorden.
Hvor USA i 1960 stod for 50% af verdens økonomi, er der i dag mange centre. Intet enkeltaktør står i dag for mere end 20% af det globale bruttonationalprodukt.
“Mange økonomiske aktører kan i dag påvirke verdensmarkedet og de globale priser. Det tvinger producenterne til en større grad af forsigtighed. Der er mere flygtighed, mere kompleksitet og mere usikkerhed i handelen. Du kan som virksomhed opnå større modstandskraft med uro på verdensmarkedet ved at rykke produktion tættere på”, sagde professoren.
Han nævnte tekstil-industriens flytning af produktion fra Asien til Tyrkiet som et oplagt eksempel.
Professor Fürst betonede, at en beslutning om at rykke produktion og udvikling tættere på ofte går hånd i hånd med øget digital modenhed hos nye, nærmere samarbejdspartnere:
“Producenter skal i dag ikke kun se på basis-omkostninger, men i høj grad også på digital modenhed i deres produktion. Digitale champions er i langt højere grad modstandsdygtige end digitale drømmere. Det digitale førerskab kommer ikke på en enkelt dag, men er en vigtig del af en beslutning om nye samarbejdspartnere”.
deglobalisering | ifa 2022 | produktion
Læs også....
Hvis ”green washing” ikke var et skældsord, ville det passe fint på Samsungs nye Bespoke AI vaskemaskine.
I det moderne køkken er skabe for længst skiftet ud med skuffer. Nu er det køleskabets tur.
Wilfas nye produktserie i farven ”titanium” består af kaffemaskine, blender, elkedel og brødrister.
Med vaskemaskine og tørretumbler i ét sparer du ikke bare plads. Du får også rent og tørt tøj uden afbrydelser.
De nye indbygningsovne i iQ700-serien bruger intelligente algoritmer for at tilpasse bage- og stegeresultatet efter brugerens personlige smag.
IFA 2022: Elektronikmessen er (næsten) tilbage på fuld styrke. 161.000 besøgende til fem dages show.
IFA havde sat ræven til at vogte får. "Forbrugerne er blevet junkies - og verden skal på afvænning, hvis menneskeheden skal overleve", sagde filosoffen Peter Sloterdijk.
Vi går mod koldere tider - men med nye produkter lanceret på IFA kan køkkenhaven leve videre inden døre.
Verdens første fryseskab med energiklasse B blev præsenteret af Liebherr på IFA. BluRox er isoleret med knuste lava-sten.
Verdens vistnok tyndeste og mest effektive vægmonterede luftrenser er forklædt som et maleri.