31. august 2023  |   Trends  |   IFA 2023

Miele: Brug nu det eco-program

Miele kører bæredygtighed frem i første linje: AI diagnose vil gøre reparation og service til en ny oplevelse, hvor forbrugeren og teknikeren sammen løser udfordringen.

IFA 2023
31. august 2023  |   af Henrik Egede

86 procent af vesteuropæiske forbrugere erklærer, at bæredygtighed betyder meget for deres valg af produkt. Alligevel er det kun 11 % af forbrugerne, der rent faktisk vælger at bruge eco-programmet. De fleste tror, at valget af energimærke A er det eneste, de skal gøre, for at være bæredygtige …

Så skarpt lød det fra Marcus Miele, repræsentant for den ene af Mieles to stifterfamilier, da tyske Miele 30. august 2023 holdt pressemøde på IFA-messen i Berlin.

Ingen tvivl om, at bæredygtighed er “nerven i vor tid”. Og heller ingen tvivl om, at Miele på alle ledder og kanter forsøger at give forbrugerne svar på netop tidens krav om bæredygtighed.

Det gælder i produktionen, hvor Miele allerede i 2021 gik over til at bruge 100% grøn energi i fremstillingen af produkter på alle fabrikker.

Og det gælder i forholdet til forbrugeren, hvor Miele, ligesom andre store producenter, stærkere end nogen sinde kæder det digitale sammen med det bæredygtige.

Sammenkædningen af den artificielle intelligens med det bæredygtige sker i en række nye apps, hvor forbrugeren kan få et “forbrugs-overblik” og kan sætte apparaterne til at køre, når det bedst kan betale sig i forhold til el-prisen. De nye apps er udformet, så der også er “sjov” og konkurrence involveret, inspireret formentlig af de apps, hvor sportsfolk i dag kan konkurrere virtuelt i løb, cykling, golf mm.

Nyt hos Miele er “AI-diagnose”, hvor kunstig intelligens kan gøre reparation til en ny, bedre og billigere oplevelse. Forbrugeren kan fejlfinde på sin vaskemaskine, evt. med assistance fra en tekniker, der følger med på distancen. Forbrugeren kan også varsles om kommende fejl. Den ny AI teknologi kan forudsige fx. et tilstoppet filter eller et behov for afkalknng.

Miele har taget flere års udvikling af ovn-teknologi over i en app – Meal Sync, så den kunstige intelligens selv analyserer, de fødevarer, der sættes i ovnen og udregner koge- og stegetid.

“Stressfri madlavning”, som det hed. Teknologien kan meget: “Man skal dog stadig selv snitte grøntsager”, som det tørt lød i en sidebemærkning fra Miele-direktøren Axel Kniehl.

Produktnyhederne stod i det hele taget i kø på Mieles pressemøde. Et mikroplast-filter til vaskemaskinen blev præsenteret, et Laundry Dry Cabinet til det krøllede tøj blev præsenteret. Samt en ny, videreudviklet udgave af Mieles ledningsløse støvsuger, der præsenteres andetsteds i Hvidvare-Nyt-universet.

ifa 2023 | miele
Del på

Tilmeld dig automatisk advisering om nyheder fra Hvidvare-Nyt - klik her
Læs også....
Samsung: to-i-én til vasketøjet
Bespoke AI Washer Dryer Combo er en elegant kombi- model, der samler vaskemaskine og tørretumbler i samme enhed.

Siemens: hvidevarer lytter og lærer
Hvad betyder kunstig intelligens (AI) for os i hverdagen? På IFA viste Siemens konkrete eksempler på AI i deres produkter.

Siemens: første ovn med mad-genkendelse
På årets IFA præsenterede Siemens den første IQ700-ovn med automatisk madgenkendelse.

Tv’et bliver hjertet i det smarte hjem
Hvis det står til Hisense, er det ikke mobiltelefonen, men derimod tv-apparatet, der er det naturlige centrum for betjeningen af fremtidens smarte hjem.

Smarte ting fra Samsung
På IFA 2023 præsenterede Samsung en stribe innovationer til det forbundne hjem. Vi fik også nye indsigter i europæiske forbrugeres holdning til de mange smart-produkter.

Electrolux vil vinde pladsen som mest bæredygtig
35% af forbrugere forbinder ikke bæredygtighed med et bestemt varemærke. AEG/Electrolux vil vinde den plads med sin EcoLine serie.

99’ende IFA: På nye veje
IFA 2023 er i gang - udsolgt og med de fleste af de klassiske udstillere på plads i 26 haller. Næste år er messe nr. 100 i den tyske hovedstad.

Bosch: Det sunde køleskab
Bosch rykker standarden for nye køleskabe - opad og udad. En af producentens visioner er at mindske madspild.

Hvidevarer lytter og lærer
Spørg ikke, hvad de enkelte hvidevarer kan - men hvad de kan sammen. Siemens giver det smarte hjem nyt indhold - og 15 års garanti for reservedele.

IFA er fuldt booket – og har fokus på innovation
Når IFA om få dage slår portene op i Berlin, står mere end 2000 udstillere fra 48 lande klar til at fremvise nye, innovative produkter.