IFA 2020 var anderledes. En situationsrapport fra en, der var alene hjemme i meget store messehaller.
Berlins Tegel-lufthavn. Samme brutale betonklods som i 1970’erne. De sædvanlige gule taxaer ude foran.
Til gengæld er alt andet – naturligvis – anderledes her i 2020. Mundbind og håndsprit. Plastikforhæng i bilen, så tilrejsende på bagsædet ikke smitter chaufføren.
I Berlins bybillede ingen markering overhovedet, der har med IFA 2020 at gøre. Gadebilledet er usædvanlig tavst. Ingen kan se, at verdens førende
elektronikmesse snart åbner.
SAXOFON OG KONTRABAS
S-toget mod Spandau er tomt – og det samme er den brede sti, der fra Messe Süd-stationen fører mod Messe Berlins sydlige indgang.
I efterårsmorgen-sol understreges minimalismen: Vores lille flok af besøgende bydes velkommen af en duo, der som et forsvindingspunkt på den store forplads spiller stille jazz på saxofon og kontrabas. Afdæmpet, nedtonet. Stemningsfuldt.
Men mundbind på, og ind i messehallerne!
Kun hallerne 1 til 4 på anden etage er taget i brug til den ”messe”, der i år er forandret til et pressemøde, som stort set kun har deltagere fra tysktalende lande. Vi er fem danske pressefolk.
ÅNDEN FRA 1961
I sin åbningstale takker IFA-messens vicedirektør Jens Heithecker hjerteligt for fremmødet. Vi fylder besynderligt lidt i messehal 3,2 – selv om stolene står med corona-afstand på halvanden meter.
Jens Heithecker minder os om, at IFA også før har været anderledes. Sidst i 1961, hvor messen fandt sted blot tre uger efter, at DDR havde opført Berlinmuren. Dengang strømmede udenlandske gæster til IFA i det indkapslede Vest-berlin for at vise solidaritet med vestberlinerne.
I 2020 er fjenden ikke kommunisme men corona. Den ondartede virus har lagt en gevaldig dæmper på messen, der normalt har en kvart million besøgende. Selv rødhårede Miss IFA er tilsyneladende blevet hjemme af frygt for smitten.
Alene det, at vi kan mødes i dag, giver os en følelse af normalitet, siger Jens Heitheckler sin åbningstale.
IFA 2020 vil vise os, at der også kommer en verden efter pandemien. Selv om vi ikke ved hvornår.
ALENE HJEMME
IFA 2020 er ikke en messe. Det er et sceneshow i to-en-halv dag, hvor producenter præsenterer nyheder og tendenser.
Fra APPLiA-branchen deltager Bosch/ Siemens, Miele og Haier.
Journalister med mundbind pendler pligtskyldigt mellem sal 3 og 4, indtil dagen afsluttes med en gennemgang af de vigtigste tendenser.
Uden for sal 3 og 4 er der stille. Meget stille.
Sommergarten i messens midterområde er trist og tom. Vinden rusker lidt i poppeltræerne. Det normalt så travle pressecenter ligger øde hen. Vi få udvalgte er alene hjemme i et meget stort hus. For første gang ser vi, hvor store de der berlinske messehaller egentlig er.
IFA’s ledelse forsikrer ved afslutningen, at der også inviteres til IFA i 2021 – i dagene 3.-7. september.
Respekt for IFA og alle de deltagende i IFA 2020 – bag Mund- und Nasenbedeckung! Næste år er vi, om corona vil, tilbage. Til den tid lander vi formentlig i den nye, længe ventede Brandenburg-lufthavn…
berlin | covid-19 | ifa messe | jens heitheckerLæs også....
Ny undersøgelse fra Dansk Industri viser, at detailhandlerne kan se frem til en god Black Friday – især når det gælder elektronik og el-udstyr.
3,4 mia. kr. er, hvad danske forbrugere forventes at købe ind for på i Black Friday og i Black Week 2023.
Hvidevarekoncernen Whiteaway Group har offentliggjort årsregnskab for 2022/2023. Regnskabsåret, som blev afsluttet ved indgangen til august, viser en samlet omsætning på 2,3 mia. kr. og et resultat efter skat på 15 mio. kr.
Miele åbnede 31. august sit nye Experience Center i København. Miele vil nudge og uddanne forbrugeren til bedre brug af produkterne.
I en tid, hvor mange ellers holder igen med store forbrugsgoder, vokser ordrestørrelsen hos landets største køkkenrenoveringskæde. Ofte ryger der et par nye hvidevarer med i opgraderingen.
Butikschefen er fritidsfanger - og det er mange af kunderne også. Hvidvare-Nyt har besøgt Elgiganten i nordgrønlandske Ilulissat.
Den grønlandske forbruger er tålmodig. Salg af hvidevarer og elektronik på verdens største ø er da også "business as unusual".
Trods generel afmatning har Hvidt & Frit vundet markedsandele, og kædedirektør Jørgen Højlund glæder sig over endnu et flot regnskab.
2023 kan blive bedre end 2022. Det var en overraskende påstand, analysehuset GfK kom med.
Trods krise og krig: sidste år var et godkendt salgsår for hvidevarer – men der er store variationer i tallene.
Endnu for tidligt at tale om et vendepunkt. Men det globale marked for hvidevarer og elektronik bliver positivt inden udgangen af 2023, spår GfK