Den danske støvsugerproducent Nilfisk A/S har endevendt over 200 lokaliteter for at danne en plan for at reducere virksomhedens C02-udledning.
Det er 110 år siden, Fisker og Nielsen udviklede Europas første elektriske støvsuger. Siden da er både virksomheden og produktporteføljen vokset gevaldigt.
Men det samme er truslen mod miljøet og klimaet. Derfor har Nilfisk sat et ambitiøst mål om at reducere CO2-udledningen med hele 35 % inden 2030.
Målet gælder virksomhedens interne CO2-aftryk, både direkte og indirekte. Det er det, der på fagsproget kaldes “scope 1” og “scope 2”. Begreberne dækker bredt – fra produktion på fabrikkerne til opvarmning af salgskontorer og sælgernes bilkørsel.
Fokus på data
De sidste to år har Nilfisk endevendt mere end 200 fabrikker, salgskontorer og lagerfaciliteter rundt om i verden for at kortlægge forbruget af bl.a. el, vand og brændstof.
– Det er vigtigt at have styr på data, så vi startede med at undersøge alle vores afdelinger, selv det mindste afsides liggende salgskontor med to sælgere. Vi samlede alt ind og endte faktisk med 97 % reelle data fra alle vores sites, fortæller Ann-Katrine Friis, som er Head of CSR hos Nilfisk.
Det enorme detektivarbejde mundede ud i, at firmaet udvalgte 33 lokaliteter med særlig stort potentiale for CO2- reduktion. Og så opsatte man en række konkrete mål.
For eksempel er der meget at hente ved at skifte til grønnere energi. Firmaets udviklingsafdeling i Hadsund har således leveret en årlig CO2-reduktion på 367 ton ved at skifte fra naturgas til fjernvarme. Som sidegevinst blev strømforbruget reduceret med 20 %, fordi man ikke længere selv skal pumpe varmen rundt i systemet.
Nilfisk har også indført en ny bilpolitik med fokus på el- og hybridbiler. Det er en løbende proces, hvor en fjerdedel af den samlede bilflåde udskiftes hvert år. Dette tiltag gælder globalt i alle virksomhedens afdelinger.
De næste skridt
Inden årets udgang vil Nilfisk opgradere ambitionen ved også at sætte mål for “scope 3”, som omfatter indkøb af råvarer, logistik og affaldshåndtering.
– Vores største CO2-aftryk stammer fra indkøb af plast og metal. Der er vi ikke i mål, men det er i den grad noget, vi arbejder med, siger Ann-Katrine Friis.
Groft sagt er der her to måder at være grøn på: Man kan enten producere apparaterne med genbrugsplast, som dog har nogle udfordringer, både når det gælder udseende og holdbarhed. Eller man kan købe ny plast fra fabrikker med meget lavt CO2-aftryk. Ann-Katrine Friis anviser desuden en tredje vej:
– Vi kan designe produkterne, så de er nemme at skille ad og genanvende, når de efter mange år kasseres. Altså ny, CO2-venlig plast, der ender med at blive til genbrugsplast. Vi skal sætte ind over hele linjen for at udvikle produkter, der både er bæredygtige – og mindst lige så effektive som før. Det er udfordringen.
bæredygtighed | hadsund | nilfisk | støvsugereLæs også....
Miele Boost CX1 lanceres i løbet af september. Boost CX1 kan prale af stærk ydelse, nem betjening - og hele to designpriser.
Den trådløse Green 800 fra Electrolux er fremstillet af 65 procent genbrugsplast.
Der er nye tider og nye tendenser i hjemmene. Forbrugerne har flere produkter end nogensinde til rengøringen. Og flere af de nytilkomne produkter – ledningsfri gulvvaskere eller robotter – står fremme.
Skal din støvsuger være ”Misty White”, ”Woody green” eller ”Midnight Blue”?
Det kan være slemt nok, hvis hunden af og til efterlader små uheld på stuegulvet.
SAMSUNGs Jet Bot AI+ er verdens første robotstøvsuger med Intels Movidius A1-processor.
Med ROIDMIS nye topmodel inden for ledningsfri støvsugere, RS70, får du en nem alt-i-én-løsning til forårsrengøringen.
Dette efterår lancerer Miele en ny robotstøvsuger (RX3), som er opdateret med nye effektive sidebørster. Motoren er også forbedret, og sammen med de nye børster betyder det, at Miele lover 25 % bedre rengøring end med forgængeren. Med en højde på bare 8,5 cm kan RX3 komme ind under sofaen og andre lave møbler. Den […]
Den opgraderede Unlimited serie 8 er ifølge Bosch lige så effektiv som støvsugere med ledning. Den trådløse støvsuger er ideel til dyreejere, og det medfølgende turbomundstykke har en ekstra børsterulle, som er målrettet dyrehår. Støvsugeren opsamler let fibre på stof, også på steder, der ellers er svære at nå. Og så har den forlygter, så […]
Som den eneste robotstøvsuger på markedet kan iRobot Roomba i7/i7+ rengøre bestemte navngivne zoner med en enkelt kommando via stemmestyring.
iRobot har fået en softwareopdatering og tilretter rengøringen til din hverdag. Også gulvvaskeren Braava jet m6 har lært nye tricks.