3. august 2023  |   Trends  |   Bæredygtighed

Nu skal hele køkkenet være grønt

Energimærket har længe været afgørende for danskernes valg af hvidevarer, men kravet om bæredygtighed stopper ikke ved maskinerne. I dag skal hele køkkenet udstråle god, grøn samvittighed.

Bæredygtighed
3. august 2023  |   af Søren Bang Hansen

Mange hvidevarer anskaffes i forbindelse med køb af nyt køkken. Her er det ikke længere nok, at køleskabet, ovnen og opvaskeren sparer energi og skåner miljøet. Meldingen fra køkkenbranchen lyder, at rammen om de grønne maskiner, altså selve køkkenet, nu skal være lige så bæredygtigt.

Et godt eksempel er det nye Nordic Roots-koncept fra HTH, hvor både skabe, fronter og bordplade er Svanemærket.

– Vi har tilstræbt at skabe et grønnere køkken. Vores Svanemærkede produkter lever op til høje standarder med hensyn til fornybare ressourcer, begrænset kemikalie-indhold og energiforbrug, og vi er rigtig glade for på den måde at kunne tilbyde danskerne et grønnere alternativ, siger Palle Larsen der er marketingdirektør hos HTH.

Nordens muld

Køkkenet er inspireret af den nordiske muld, og ved at samle jordfarver og naturmaterialer opnås et tidløst design med en afslappende atmosfære.

Med mange forskellige muligheder og designmæssige detaljer lægger Nordic Roots op til, at man sætter sit personlige præg på indretningen.

– Køkkenet er blandt andet indrettet med en væg af vitrineskabe samt åbne moduler, der inviterer til, at man fremhæver de ting, man gerne vil vise, eller som skaber den bedste stemning. Det kan være meget individuelt, og på den måde kan køkkenet i høj grad blive tilpasset den enkeltes stil og udtryk, siger Palle Larsen.

Køkkenet har desuden elegante designdetaljer som grebsfri fronter og særlige hylder til vinglasophæng.

Rammer tidsånden

Kombinationen af stort spillerum i forhold til at skabe et personligt udtryk og de svanemærkede produkter spiller lige ind i tidsånden.

– I dag går vi som forbrugere op i, at det, vi køber, er fremstillet på ansvarlig vis. Og her gør det en stor forskel, om et produkt er Svanemærket eller ej. Udover et stort fokus på bæredygtighed er det meget oppe i tiden, at den enkeltes personlighed gerne må skinne igennem i hjemmet. Vi vil gerne vise, hvad vi står for, og med det her køkken, er der gode muligheder for at gøre det personligt, siger trendforsker og designekspert Mads Arlien-Søborg.

hth | mads arlien-søborg | nordic roots | palle larsen | svanemærke
Del på

Tilmeld dig automatisk advisering om nyheder fra Hvidvare-Nyt - klik her
Læs også....
Nyt liv til gamle køkkenelementer
Som landets første lancerer OK Køkkenrenovering et nyt cirkulært koncept, hvor gamle køkkenelementer indsamles og omdannes til nye. På den måde kan træets levetid forlænges med op til 88 år.

Sammen om grønne løsninger
Over 2900 deltagere lagde vejen forbi, da LOOP Forum åbnede dørene til Nordens førende forum for cirkulær økonomi. Blandt udstillerne var Elgiganten, som satte fokus på håndtering af elektronisk affald.

Bæredygtighed – fra produktion til genanvendelse
De seneste år er begrebet bæredygtighed blevet en vigtig del af den offentlige debat i takt med, at der er kommet en øget bevidsthed om, at klodens ressourcer er begrænsede. Men hvad er bæredygtighed egentlig?

Skal skoven fældes?
Manualer i efterårsdragt. I en digital tid er spørgsmålet, om det hele kan gøres enklere … ?

Bæredygtighed gennem tre århundreder
Bæredygtighed handler blandt andet om ansvarlig genanvendelse af ressourcerne. Og den familieejede virksomhed HJ Hansen i Odense har gennem fem generationer været med til at sikre, at den cirkulære økonomi fungerer, også når det kommer til hvidevarer.

Forbrugerne skal hjælpes på vej
Mens der hos producenterne er et stort fokus på at skabe en mere bæredygtig produktion og at komme med tiltag, der kan hjælpe forbrugerne på vej til øget bæredygtighed i hverdagen, er kendskabet til disse tiltag begrænset blandt de almindelige forbrugere. Her er det kun kendskabet til energimærket, der rigtig er slået igennem. Det viser en rundspørge blandt en række hvidevarebutikker i Odense.

Retten til at reparere
Kan min vaskemaskine repareres? Svaret er ja. Og svaret bliver mere konkret med et nyt eco-design direktiv fra 2021.


Annonce
Annonce
Annonce