23. december 2022  |   Hvidevarer  |   Våd  |   Opvaskemaskine

Ny ASKO-opvasker holder 20 år

ASKO DW60 er testet til 20 års holdbarhed og beskrives som markedets mest rummelige og fleksible opvasker. Den fjerner bakterier med UV-lys og mindsker forbruget af vaskemiddel.

Opvaskemaskine
23. december 2022  |   af Søren Bang Hansen

Den nye DW60 er testet på ASKOs laboratorium i Sverige, hvor alle komponenter har været gennem en række tests, også med forskellige niveauer af vandhårdhed. Det sikrer, at maskinen kan køre helt op til 12.500 timer, hvilket svarer til 20 års brug – selv i Danmark, hvor vandet har et højt kalkindhold.
For at bidrage til den lange holdbarhed indeholder denne model mere stål end nogen anden opvaskemaskine på markedet. Alle dele, der er i kontakt med vand, er fremstillet i rustfrit stål.

Dræber bakterier
Hygiejnen sikres med et nyt UV-renseprogram, som med ultraviolet lys fjerner 99,9 % af alle bakterier. Det er med til at sikre, at opvaskemaskinen når de højeste hygiejnekrav selv ved lave temperaturer som i maskinens ECO-program.
DW60 har plads til 17 sæt service, hvilket ifølge ASKO er mere end nogen anden opvaskemaskine på markedet. Med hele fire aftagelige kurve får du plads til selv de største tallerkener, fade, vinglas og endda bradepander.

Minimalt forbrug
Maskinens Adaptive Green Mode-funktion sikrer et minimalt energi- og vandforbrug med ned til 7,5 liters vandforbrug per vask. Funktionen analyserer, hvor beskidt dit service er, for derefter at tilpasse temperaturen og vandforbruget.
Den varme, som genereres af maskinen, kombineres med temperaturen i rummet for at opvarme en tank med vand, som efterfølgende bruges i forskellige stadier af rengøringen. Det sparer energi, fordi maskinen ikke skal opvarme koldt vand, men vand ved stuetemperatur.
Den nye opvaskemaskine mindsker også overforbrug af vaskemiddel ved hjælp af Auto Dose-funktionen, der tilpasser mængden af vaskemiddel til graden af snavs, vandets hårdhed og det valgte program. ASKO har udviklet et vegansk vaskemiddel, der både er Svanemærket og Astma-Allergimærket, men funktionen er også kompatibel med vaskemidler fra andre producenter.
ASKOs mest avancerede tørresystem, Turbo Combi Drying, tørrer servicet med et minimalt energiforbrug. Systemet kombinerer blæserassisteret dampudlukning med automatisk lågeåbning.

Fem programmer
Hygiejneprogrammet er ideelt til ekstra høje hygiejnekrav, for eksempel sutteflasker og skærebrætter.
Crystal Glass-programmet sikrer, at skrøbelige glas ikke vælter.
Self-Cleaning er et renseprogram, som steriliserer tanken og hele vandcirkuleringssystemet.
Anti-Odour er en funktion, der fjerner dårlig lugt i tanken som følge af beskidt service.
Aqua Safe-systemet forhindrer, at maskinen lækker vand og forårsager vandskade.
ASKO DW60 fås i 15 modelvarianter, hvor funktionerne varierer. Udvalgte modeller er blevet tildelt en iF Design Award, som er en af verdens mest prestigefyldte designpriser.

ASKO DW60
Opvaskeren har plads til hele 17 sæt service og er dermed den mest rummelige på markedet.
asko | opvaskemaskine
Del på

Tilmeld dig automatisk advisering om nyheder fra Hvidvare-Nyt - klik her
Læs også....
Opvasker med varmepumpe
En verdensnyhed. Sådan beskriver Blomberg sine nye opvaskemaskiner med varmepumpe-teknologi, som sænker strømforbruget.

Gode råd til brug af … opvaskemaskine
Selv de grønneste hvidevarer bliver sorte, hvis du bruger dem forkert. Her gode råd til brug af opvaskemaskine.

Smeg lancerer fem års garanti
Fra og med i år tilbyder Smeg Nordic fem års garanti til alle, der køber en opvaskemaskine fra den italienske producent.


Annonce
Annonce
Annonce