28. juni 2023  |   Produktnyt  |   Tips & Tricks

Nyt og bæredygtigt – part 1

Alle snakker om miljøet, men producenterne af hvidevarer og små husholdningsapparater lader det ikke blive ved snakken.

Produktnyt
28. juni 2023  |   af Søren Bang Hansen

Siemens: undgå spild af mad og strøm

De nye kølefryseskabe fra Siemens skåner både din mad, din strømregning – og faktisk også dine ører, da støjniveauet er helt nede på 29 db(A).

Modellen her (KG39NAIAT) har optimale opbevaringsforhold for friske fødevarer. I den store hyperFresh-skuffe holder frugt og grøntsager sig friske længere, mens hyperFresh-skuffen på 0 grader er perfekt til kød og fisk.

Glashylderne er lavet af ekstra stærkt og rengøringsvenligt sikkerhedsglas, og hvis der spildes noget, løber det ikke ned til den næste hylde.

Køleskabets multiAirflow-luftstrømssystem sikrer en stabil indvendig temperatur. En særlig kølefunktion sænker hurtigt temperaturen til 2 grader, så skabet ikke bliver for varmt, når du sætter resterne fra aftensmaden på køl. Tilsvarende kan du kortvarigt nedkøle fryseren til minus 30 grader, før du fylder den med ting, der skal fryses ned.

Fryseren har tre skuffer med gennemsigtig front. NoFrost-teknologien fjerner fugt, så du slipper for at afrime. Det sparer ikke kun tid og kræfter, men i høj grad også strøm, da ophobet is øger energiforbruget markant.

Det forbedrede LED-lys giver et lækkert overblik over indholdet i både køleskab og fryser, så du ikke overser noget – endnu et værn mod madspild.

Beko: vaskemaskinen skåner miljøet

Bittesmå plastpartikler, den såkaldte mikroplast, forurener verdenshavene og er endda fundet i vores blod og organer. En stor del af plasten kommer fra syntetiske tøjfibre, som skylles ud i forbindelse med tøjvask.

Denne Beko-vaskemaskine (BWFT710419WB) er derfor udstyret med et indbygget mikrofilter (FiberCatcher), der fanger op til 90 % af de problematiske partikler.

En anden finesse er Aquatech, der erstatter tromlens bevægelser med ”vandkraft”. Det sker ved at forblande vand og vaskemiddel, før blandingen sprøjtes på vasketøjet, så den trænger bedre ind i tekstilerne. Ifølge Beko giver det en forbedring på op til 50 % – både hvad angår reduceret vasketid og en mere skånsom behandling af vasketøjet.

En særlig lynfunktion (Xpress Super Short) gør det muligt at vaske op til 2 kilo tøj på bare 14 minutter. Det svarer til 20 t-shirts.

Som prikken over i’et, eller måske stregen over det grønne Ø, er ydertromlen fremstillet af genanvendte plastflasker.

Beko BWFT710419WB

Nespresso: genbrug dine kaffekapsler

Når du brygger en kop Nespresso-kaffe, bruger du kun den mængde kaffe, vand og energi, der er nødvendig for at brygge en enkelt kop. Det sparer ressourcer og reducerer spild.

Kapslerne er lavet af aluminium, som beskytter indholdet mod iltning, så friskheden bevares. Kaffens aromaer frigives først ved udtrækningen.

Aluminium har samtidig den fordel, at det kan genanvendes i det uendelige. På den måde kan din kaffekapsel få nyt liv i fx cykler, vinduesrammer eller bildele – uden at materialets ydeevne forringes. Nespresso oplyser, at 75% af al det aluminium, der nogensinde er fremstillet, stadig er i brug i dag.

Når du giver dine kaffekapsler nyt liv, får du i mere end én forstand en god smag i munden. Derfor arbejder Nespresso for at give alle Nespresso- kaffedrikkere nem og simpel adgang til genanvendelse. Når du køber kaffe hos Nespresso, kan du altid få en gratis genanvendelsespose med til at opbevare dine brugte kapsler i. Når posen er fyldt, kan du aflevere dine brugte kaffekapsler i en DAO pakkeshop, i din foretrukne Nespresso Boutique eller hos udvalgte forhandlere. Så sørger Nespresso for, at dine kaffekapsler får nyt liv.

Electrolux: se hvad du kan spare i strøm

Gamle hvidevarer bruger markant mere energi end nye modeller, og derfor har Electrolux taget et ekstra skridt for at hjælpe forbrugerne med at vælge de mest energibesparende produkter: På Electrolux.dk kan man via værktøjet Youreko se apparaterne rangeret i guld, sølv eller bronze – alt efter hvor energibesparende de er.

Værktøjet giver også et bud på, hvor mange penge du kan spare ved at skifte til en ny model. Du skal blot indtaste, hvor ofte du bruger apparatet, hvad du betaler pr. KWH – og hvor mange år du regner med at bruge produktet.

Selv om udsigten til store besparelser kan virke tillokkende, understreger Electrolux, at man ikke skal fare ud og udskifte sine apparater, før det er nødvendigt.

– Er dine hvidevarer fem år gamle og velfungerende, skal du hellere vente med at udskifte dem, til de er udtjente. Det er sjældent forsvarligt ud fra et miljømæssigt eller økonomisk perspektiv at udskifte nyere apparater, da det kan være en kilde til overforbrug. Men som forbruger er det vigtigt at reflektere over og undersøge, om der er noget at hente, og det er der i mange tilfælde, siger Rene Meng, der er produktspecialist hos Electrolux.

beko | electrolux | kaffemaskiner | kølefryseskabe | køleskab | nespresso | siemens | sparetips | vaskemaskine
Del på

Tilmeld dig automatisk advisering om nyheder fra Hvidvare-Nyt - klik her
Læs også....
De bedste tips til din airfryer
Læs om praktiske tips til, hvordan du får mere ud af hjemmets hvidevarer og elektronik. Denne gang er turen kommet til de senere års helt store forbrugerfavorit...

Witt med forårsbobler 
Foråret er over os - og dermed er det tid til vand og drinks med bobler i.

Produktnyt
Udforsk de nyeste teknologiske fremskridt, fra intelligente køleskabe og kombi-mikroovne med airfryer-funktion til elegante kaffemaskiner og multifunktionelle køkkenapparater.

Witt overtager distributionen af ​​BRITAs vandfilterkander
Witt udvider porteføljen med overtagelsen af ​​distributionen af ​​BRITA forbrugerprodukter i Danmark, Norge, Sverige og Finland fra 1. 1. 24. Witt markerer en betydningsfuld milepæl i at levere førsteklasses løsninger til forbedring af hverdagen. BRITA er førende inden for filtrering af postevand. Deres filterkander fjerner kalk, klor og urenheder. Med over 50 års erfaring er […]

RIGTIG LATTE også på plantebaseret mælk?
Yes, den er god nok! Verdensnyhed fra Sage. Det handler om kaffe. Om aldrig at gå på kompromis. Heller ikke, hvis den traditionelle Latte skal laves med andre mælketyper end komælk. Prisvindende Sage lancerer nu en espressomaskine med en ny patenteret mælkeskummer, der skummer både komælk og plantebaserede mælketyper til uovertruffen silkeblødt mikroskum. Savner du […]

Lyd og støjniveau
Støjforurening er et relativt begreb. Alt fra et jetfly der letter eller din kollega drikker kaffe. I køkkenet er det den larmende emhætte, der kan ødelægge den kulinariske oplevelse, men sådan behøver det ikke være. Vi bliver ofte spurgt, hvad der er vigtigere i forhold til emhætten. Er det sug kapaciteten eller lyden?

Unik vuggemotor på markedet: LeeLo sikrer søvn til børn og voksne
Det dejligste i verden er at blive forældre, men – lad os nu være ærlige – det kan også være benhårdt, ikke mindst når den lille ikke vil sove, medmindre det er i dine arme. Med LeeLo vuggemotor fra Membantu, får familiens nyankomne de allerbedste søvnbetingelser – og du får mulighed for at vugge dit barn til ro via enestående app-funktion.

Nyt og bæredygtigt – part 3
Alle snakker om miljøet, men producenterne af hvidevarer og små husholdningsapparater lader det ikke blive ved snakken.

Nyt og bæredygtigt – part 2
Alle snakker om miljøet, men producenterne af hvidevarer og små husholdningsapparater lader det ikke blive ved snakken.

Hemmeligt våben i rengøringen: DAMP!
Før kæmpede Henrik Denta med rengøringen som de fleste af os andre: med en kedelig kombination af knofedt og kemikalier. Men så købte han en damprenser, og siden er begejstringen for dampmaskinen bare vokset.

Produktnyt
Vi har samlet nogle af de nyeste produkter der findes på markedet.


Annonce
Annonce
Annonce