Om glas, opvaskemaskiner - og kampen mod glaspest

Dansk historiker arbejder på en ph.d., der belyser det komplekse samspil i udviklingen af glas og opvaskemaskiner.

Trends

15. juli 2024 | af Søren Bang Hansen

Joachim Allouche, museumsinspektør på glasmuseet Holmegaard Værk, arbejder på en ph.d. med titlen: ”Dansk glas fra 1950 til 2008”. Her undersøger han bl.a. opvaskemaskinens betydning for udviklingen af glas – og vice versa. En vigtig kilde er ældre ud gaver af Hvidvare-Nyt, som Joachim bladrer igennem med særligt fokus på opvaskemaskine-annoncer.

– Opvaskemaskinen løste nogle problemer, men den skabte også nye, især glaspest. Både forbrugere, producenter og glasværkerne ønsker en løsning, men hvem tager ejerskab? Det vil jeg gerne undersøge, forklarer Joachim Allouche.

I ph.d.en følger han opvaskemaskinens udvikling fra de første hånddrevne træmodeller frem til gennembruddet, hvor maskinen blev udbredt i hjemmene.

Producenternes fokus var mere på kalk
end på glaspest…
(annonce fra Hvidvare Nyt).

Forgæves opdragelse

Pludselig blev glas og bestik udsat for stærkere kemikalier, større temperatur udsving og flere rystelser.

– I starten prøvede Holmegaard at op drage forbrugerne med en pamflet om, at man fx skulle tørre glassene hurtigt og bruge mindre sæbe. Men det var alt for besværligt, og forbrugernes svar syntes at være: Det er ikke vores problem, vi kan bare købe nogle billigere glas. Glaspest var heller ikke første prioritet hos producenterne, som satsede mere på vaskeevne, støjniveau, design og energiforbrug.

– I 1971 ser jeg første gang glaspest omtalt som et problem, og her anbefaler producenten, at man køber billigere glas til maskinen. Så glaspest bliver et problem, der overlades til glasindustri en, konkluderer Joachim Allouche.

– I dag har vi nye typer glas, der er lidt mere hårdføre, men de tåler stadig kun et vist antal vaske. Jeg ville aldrig putte et gammelt krystalglas i en maskine, heller ikke på skåneprogrammet.

GLASPEST

Glas består oprindeligt af tre ting: kalk, soda og sand. Glaspest er uopretteligt, fordi det vasker sodaen ud af glasset – i modsætning til kalk, der lægger sig udenpå og let fjernes med fx eddike.

Bred påvirkning

Opvaskemaskinen har ifølge Joachim Allouche haft større indflydelse, end
man umiddelbart skulle tro.

– Den ændrer vores syn på, hvor længe glas skal kunne holde. Det påvirker vores forståelse af hverdagsglas og finere glas – og alle mulige andre ting. Måske har den ligefrem fremmet en brug-og-smid-væk-kultur?

– Ja, til en vis grad. Men den gør også, at folk kan have mange flere glas, tallerkener og bestik i brug, uden at de hober sig op på køkkenbordet. Måske er vores krav til, hvor rene tingene skal være, også blevet højere. Min tilgang er at undersøge, hvordan de her ting påvirker hinanden, og her er opvaskeren et klassisk eksempel på noget, der kom ind og gjorde en forskel.