Et forbud mod PFAS (“Evighedskemikalier”) skal være europæisk, ikke nationalt, fremgik det af debat i Folketinget.
Torsdag den 13. april 2023 var der 1. behandling af Enhedslistens forslag om et nationalt forbud mod PFAS (kemikalier) i Folketinget.
Debatten viste, at den politiske forståelse for kompleksiteten i forhold til at lovgive om industrielle kemikalier er modnet en del siden ftalat-sagen for otte år siden.
Et flertal af politikere indser i dag, at Folketinget ikke kan gennemføre et ”nationalt forbud” mod enkelte kemikalier eller komponenter uden at tænke konsekvenserne igennem. Forbrugerprodukter er i dag europæiske/globale – og et forbud, som kan håndhæves, skal derfor være europæisk eller globalt.
Forslaget bliver derfor ikke til noget, som det er fremsat. Enhedslisten (forslagsstilleren) var for et nationalt forbud. Det samme var SF, Alternativet, Radikale, Konservative og Ny Borgerlige.
Regeringspartierne, Liberal Alliance, Dansk Folkeparti og Danmarksdemokraterne var imod.
Miljøminister Magnus Heunicke (S) gav udtryk for, at forslaget var “for bredt” og at de danske muligheder for at påvirke i en global verden var meget begrænsede. Vejen til indflydelse og en udfasning af “evighedskemikalier” går gennem EU:
“Det klart bedste og mest markante, vi kan gøre, er at få et PFAS-forbud igennem i EU. Danmark har derfor sammen med andre lande i januar 2023 fremsat et forslag om dette, som netop nu er til høring i EU”, oplyste miljøministeren.
Til de særligt nysgerrige kunne miljøministeren oplyse, at PFAS er den samlede betegnelse for “per- og polyflouralkylforbindelser”. Det er en gruppe af kemikalier, der har været anvendt i forbrugerprodukter siden 1950’erne og som er langsomt nedbrydelige. I alt skønnes det, der er 10.000-12.000 forskellige PFAS-stoffer.
Der var, også hos nogle af dem, der støttede forslaget, en forståelse af, at et bredt nationalt forbud på et så kompliceret område i praksis ville være svært at håndhæve. Debatten om forslaget kom derfor til at handle om, hvorvidt brugen af PFAS i enkelte, udvalgte forbrugerprodukter – fx. skum til brandslukning – kan forbydes i Danmark.
Flere ordførere hæftede sig ved, at konsekvenserne af et nationalt forbud ville være uoverskuelige – og at der ikke, hverken hos forslagsstillerne eller andre, var regnet på konsekvenser af forslaget.
“Vi skal tage borgernes bekymring alvorligt, men også handle forsvarligt. Det er ikke realistisk, at vi kan ikke leve uden elbiler, mobiltelefoner, hvidevarer og elektronik”, sagde Erling Bonnesen (V).
”Vi tager også bekymringerne alvorligt. Et forbud mod PFAS i EU vil have betydelig faktisk effekt. Et nationalt forbud vil have ringe faktisk effekt, men store faktiske omkostninger”, sagde Ole Birk Olesen fra Liberal Alliance.
Forslaget blev sendt til videre bearbejdning i udvalg med henblik på at se, om der er enkelte produktgrupper, hvor Danmark kan forbyde PFAS. Danmark fortsætter desuden presset sammen med Tyskland, Holland, Sverige og Norge for et forbud mod PFAS i EU.
enhedslisten | erling bonnesen | kemikalier | magnus heunicke | ole birk olesen | pfasLæs også....
Reparation af hårde hvidevarer blev en del af det genkomne håndværkerfradrag. Nu er det præciseret, hvilke produkter, der er omfattet af fradraget.
Verdensøkonomien har fået en ordentlig tur i vaskemaskinen siden starten af 2025. Bliver hvidevarer og elektronik og tech nu dyrere på grund af de aktuelle toldkrige?
Som noget helt nyt kan danskerne fra i år få fradrag for reparation af hvidevarer, men de færreste ved, hvor de skal gå hen for at få vaskemaskinen eller køleskabet repareret. Et nyt initiativ skal afhjælpe problemet.
Europa har et stærkt hjemmemarked for hårde hvidevarer - foruden en betydelig eksport af hvidevarer til andre kontinenter. 75% af hårde hvidevarer og 50% af små elektriske husholdningsapparater solgt i Europa er fremstillet på europæisk grund ...
L-82 hedder et lovforslag, som netop er vedtaget i Folketinget - og som inden længe vil gøre danskernes TV-pakker dyrere.
”Hvidevare-reparatøren skal ikke stå og klø sig i hovedet ude hos kunden”, siger Thomas Thykjær. Hvidvare-Nyt var med i vognen hos en servicemontør.
2025 er første år, hvor forbrugerne kan trække reparation af hårde hvidevarer fra som en del af håndværkerfradraget.
Ny affaldsbekendtgørelse er udmærket - dog skal den kommunale opgave defineres mere præcist, mener APPLiA.
Danskerne kan i 2025-2027 få fradrag for reparation af hvidevarer - som en del af et grønt håndværkerfradrag.
Reparationsviljen står stille. Der er brug for at stimulere forbrugernes vilje til reparation gennem fx. at kunne trække reparation fra i skat.
Miljøstyrelsen har i 20 år ikke ført effektivt tilsyn med producentansvaret i Danmark. Det har været konkurrenceforvridende.
