Et forbud mod PFAS (“Evighedskemikalier”) skal være europæisk, ikke nationalt, fremgik det af debat i Folketinget.
Torsdag den 13. april 2023 var der 1. behandling af Enhedslistens forslag om et nationalt forbud mod PFAS (kemikalier) i Folketinget.
Debatten viste, at den politiske forståelse for kompleksiteten i forhold til at lovgive om industrielle kemikalier er modnet en del siden ftalat-sagen for otte år siden.
Et flertal af politikere indser i dag, at Folketinget ikke kan gennemføre et ”nationalt forbud” mod enkelte kemikalier eller komponenter uden at tænke konsekvenserne igennem. Forbrugerprodukter er i dag europæiske/globale – og et forbud, som kan håndhæves, skal derfor være europæisk eller globalt.
Forslaget bliver derfor ikke til noget, som det er fremsat. Enhedslisten (forslagsstilleren) var for et nationalt forbud. Det samme var SF, Alternativet, Radikale, Konservative og Ny Borgerlige.
Regeringspartierne, Liberal Alliance, Dansk Folkeparti og Danmarksdemokraterne var imod.
Miljøminister Magnus Heunicke (S) gav udtryk for, at forslaget var “for bredt” og at de danske muligheder for at påvirke i en global verden var meget begrænsede. Vejen til indflydelse og en udfasning af “evighedskemikalier” går gennem EU:
“Det klart bedste og mest markante, vi kan gøre, er at få et PFAS-forbud igennem i EU. Danmark har derfor sammen med andre lande i januar 2023 fremsat et forslag om dette, som netop nu er til høring i EU”, oplyste miljøministeren.
Til de særligt nysgerrige kunne miljøministeren oplyse, at PFAS er den samlede betegnelse for “per- og polyflouralkylforbindelser”. Det er en gruppe af kemikalier, der har været anvendt i forbrugerprodukter siden 1950’erne og som er langsomt nedbrydelige. I alt skønnes det, der er 10.000-12.000 forskellige PFAS-stoffer.
Der var, også hos nogle af dem, der støttede forslaget, en forståelse af, at et bredt nationalt forbud på et så kompliceret område i praksis ville være svært at håndhæve. Debatten om forslaget kom derfor til at handle om, hvorvidt brugen af PFAS i enkelte, udvalgte forbrugerprodukter – fx. skum til brandslukning – kan forbydes i Danmark.
Flere ordførere hæftede sig ved, at konsekvenserne af et nationalt forbud ville være uoverskuelige – og at der ikke, hverken hos forslagsstillerne eller andre, var regnet på konsekvenser af forslaget.
“Vi skal tage borgernes bekymring alvorligt, men også handle forsvarligt. Det er ikke realistisk, at vi kan ikke leve uden elbiler, mobiltelefoner, hvidevarer og elektronik”, sagde Erling Bonnesen (V).
”Vi tager også bekymringerne alvorligt. Et forbud mod PFAS i EU vil have betydelig faktisk effekt. Et nationalt forbud vil have ringe faktisk effekt, men store faktiske omkostninger”, sagde Ole Birk Olesen fra Liberal Alliance.
Forslaget blev sendt til videre bearbejdning i udvalg med henblik på at se, om der er enkelte produktgrupper, hvor Danmark kan forbyde PFAS. Danmark fortsætter desuden presset sammen med Tyskland, Holland, Sverige og Norge for et forbud mod PFAS i EU.
enhedslisten | erling bonnesen | kemikalier | magnus heunicke | ole birk olesen | pfasLæs også....
Miljøstyrelsen har i 20 år ikke ført effektivt tilsyn med producentansvaret i Danmark. Det har været konkurrenceforvridende.
Som borger, som erhvervsdrivende og som forbruger har man en naturlig interesse i, at landets love håndhæves.
Reservedele findes. 18 mio. reservedele til hvidevarer og elektronik ligger klar hos ASWO i Nordtyskland til at blive sendt ud i Europa via servicepartnere.
Vi har regler. Men har vi også håndhævelse? EU har siden 2005 haft producentansvar inden for elektronik, hvidevarer og batterier - og får i nærmeste fremtid også producentansvar for andre områder, fx. fiskegrej og emballage.
"Vi skal sikre et effektivt marked for reparationer, hvor det kan betale sig at reparere frem for at købe nyt. Danske forbrugere skal kunne trække udgifter til reparation af elektronik og hvidevarer fra".
2024 er i gang - og på finansloven for indeværende år er for første gang afsat midler øremærket til reparation af hvidevarer og elektronik.
Producentansvaret for emballage er på vej, og med det får I som virksomhed det praktiske, økonomiske og juridiske ansvar for den emballage I benytter jer af. Den første deadline falder i april 2024, hvor indberetningen af data om emballagemængder begynder. Er jeres virksomhed klar?
I en tid, hvor forbrugere og politikere råber på "ret til reparation", har Danmark stået uden officielt tilbud om efteruddannelse til reparatør af hvidevarer og elektronik.