Elektronikkæden Power udvider med 29 svenske butikker fra den tyske koncern MediaMarkt. Med opkøbet har Power fysiske butikker i Danmark, Sverige, Norge og Finland.
Nyheden, som blev offentliggjort i dag, beskrives som et vigtigt træk for Power-koncernen.
– Det er et godt træk både for Power og for MediaMarkt Sverige. Vi supplerer hinanden på flere områder, og begge parter har ekspertise og viden om markedet, der kan bidrage til øget værdiskabelse i virksomhederne på både langt og kort sigt. Handlen er en rigtig god løsning for såvel virksomhederne som for leverandører, medarbejdere og kunder, siger Ronny Blomseth, adm. direktør for Power i Norden.
Medarbejdere, butikker, kontorlokaler og distributionssystemer er omfattet af opkøbet, som forventes gennemført i sommeren 2023. Samtidig overtager Power alle kundeforpligtelser og kundegarantier.
Moderselskabet MediaMarktSaturn beholder dog en minoritetsandel på 20 % af Power Sverige.
Får betydning i Danmark
MediaMarkt har ca. 1300 ansatte i Sverige og havde i 2022 en omsætning på 5,3 mia. svenske kroner.
Efter opkøbet får Power i alt 269 butikker i Norge, Danmark, Finland og Sverige.
– Det her er simpelthen den manglende brik, som falder på plads i puslespillet. Sverige er jo et gigantisk marked, og selvfølgelig skal Power også være til stede her, siger Jesper Boysen, adm. direktør for Power i Danmark.
Han mener, at overtagelsen også vil komme danske kunder til gode.
– Den øgede konkurrence kommer til at smitte af i sortiment og tilbud, også på det danske marked. Og de svenske forbrugere vil klart opleve det samme, som danskerne har set de seneste år: Når Power rykker ind i et nyt marked, falder priserne. Sådan har det været i hver eneste by, hvor vi har bygget butik her i Danmark, og sådan bliver det også i Sverige, siger Jesper Boysen.
MediaMarkts butikker i Sverige bliver en del af Power International AS – en koncern, der siden starten i 2017 har haft stærk vækst med rekordresultater – især i de seneste år.
– Power har flere gange vist, at vi kan udfordre elektronikmarkedet. Med vores forretningsmodel og omnichannel-strategi som grundlag er vi overbeviste om, at vi vil genskabe succesen og lønsomheden fra resten af Norden på det svenske marked, siger koncernchef Ronny Blomseth.
Læs også....
De koster dyrt i penge og papir, og der findes et hav af digitale alternativer. Men nu har Power-kæden testet effekten af de fysiske tilbudsaviser, og konklusionen er klar.
Elektronik- og hvidevarekæden Power fik torsdag medhold i en sag, kæden havde anlagt mod DBU. Sagens kerne var, om Power krænkede DBU's rettigheder i sin markedsføring op til seneste EM i fodbold. Afgørelsen kan få stor betydning for hele branchen.
"Jeg er målløs! Trods over 30 år i elektronik- og hvidevarebranchen har jeg aldrig oplevet noget, der tilnærmelsesvis matcher vores rekordåbning af POWER i Ishøj."
Thomas Zeihlund, tidligere Too Good To Go, er ny CEO i Whiteaway Group. Han skal tage koncernens vækst "til næste niveau".
Trods inflation, energikrise og rekordlav forbrugertillid er både Elgiganten og Power klar til at åbne nye butikker.
Hvor står vi, og hvad er i vente? Et højdepunkt på APPLiA’s branchedag 28. april var debatten med Elgigantens direktør Peter Stedal og Whiteaways chef for e-commerce Jacob Balshøj. De to gjorde status over aktuelle udfordringer og løftede blikket mod fremtidens marked. Her er de vigtigste pointer.
Tour de France-feltet svinger forbi en af landets bedst etablerede hvidevarebutikker. Den lokale Punkt 1 i Kalundborg er flere gange blevet Gazelle-virksomhed i dagbladet Børsen.
Viborg-virksomheden Vibocold A/S har solgt varemærket Frigor til Whiteaway Group, der fremover vil have Frigor-produkter som private label.
Euronics, Nordens største indkøber af hvidevarer, kom ud af 2021 med et resultat på primær drift på 9,17 mio. kr.
Når der står lystbåde parkeret i vejsiden, nærmer man sig havet.
El-Salg-kæden har lanceret et nyt finansieringskoncept for hvidevarer, der læner sig op ad de populære abonnementstjenester.