Visse produkter gemmer på noget ud over det sædvanlige.
Det kan være en særlig finesse, helt nye funktioner eller et nyskabende design. Vi bad producenterne sende os deres mest innovative
produktnyheder.
Smegs FAB10-minikøleskab prydes nu igen af de elskede Radise-figurer. Denne gang er det Nuser og hans fugleven Woodstock, der udsmykker døren, hvor den hvide baggrund er inspireret af det papir, Charles Schulz tegnede sin serie på.
Ellers er den nye limited edition-udgave holdt i Smegs ikoniske design. Og det med ”limited edition” skal tages alvorligt, for modellen sælges kun i 10 eksemplarer i hele Norden.
Radiserne (”Peanuts” på originalsproget) spirede frem i 1950, og lige siden har Søren Brun, Nuser og de øvrige Radiser sat uudslettelige spor i popkulturen. Og senest altså køleskabskulturen.
Melitta: filterkaffe med “pour over”

Med elektrisk Pour-Over-funktion har Melitta EPOS sat en ny standard for filterkaffe. Vandet lukkes her ned i kaffefilteret med en roterende bevægelse, som får både smag og aroma til at ”bloome”, som det hedder på baristasprog. Kaffepulveret fugtes først let med vand og sættes i blød i et halvt minut, inden der hældes mere vand på. På den måde kan gasser fra ristningen slippe ud, og ekstraktionen forbedres, så kaffens smagsstoffer udfolder sig fuldt ud.
Her hjælper det selvfølgelig også, at kaffen er friskmalet fra den indbyggede kværn, hvor du selv bestemmer, hvor groft eller fint bønnerne skal kværnes ned i filteret. Du kan selvfølgelig også bruge formalet kaffe.
Kaffens styrke, kopmængde og forbrygningsfunktion reguleres på det enkle touch-panel. Designet er vigtigt for disse apparater, der jo står fremme på køkkenbordet, og her imponerer EPOS med sine rene, gennemførte linjer.
Faktisk er dette verdens første elektriske Pour- Over-system med integreret kværn, og som fun fact kan nævnes, at Melitta opfandt kaffefilteret tilbage i 1908.
Kenwood: foodprocessoren er skrumpet

Multi Pro Go finder plads på selv de trangeste hylder og køkkenborde. Apparatet har form som en minihakker, men faktisk er det en alsidig foodprocessor, der både kan snitte, hakke, blende, rive ost og ælte en dej.
Betjeningen giver sig selv, da alt styres med én knap, og det runde design gør det let at komme til fra enhver vinkel.
Når Multi Pro Go ikke er i brug, kan alle delene opbevares i skålen, så de ikke bliver væk. Den enkle ledningshåndtering og det indbyggede håndtag er praktisk, når man skal have apparatet ind og ud af skabet – eller skuffen, for det er lille nok til at passe i mange køkkenskuffer.
Grundig: skift mellem køl og frys

Vi er vant til, at køle/fryse-skabe har køleskab øverst og fryseboks nederst. Men Grundigs kombiskabe med MultiZone tænker ud af køleboksen med flere fleksible brugsmuligheder.
For eksempel kan man forvandle frysedelen til et ekstra køleskab, hvis man har brug for mere køleplads – fx i forbindelse med store familiefester.
Man kan også spare strøm ved at slukke køleskabet, når man er på ferie, så kun fryseren kører. Eller man kan bruge fryseren som et ”minikøleskab”, i perioder hvor man ikke har brug for mere plads.
Delonghi: nu skal kaffen være kold

Delonghi er klar med to nye kaffemaskiner, som begge skiller sig ud ved at understøtte ”Cold Brew”: Den manuelle La Specialiste Maestro og den fuldautomatiske Eletta Explore (billedet). Begge har tilføjelsen ”w/ cold brew” i modelnavnet, så her er fuldt fokus på cool-faktoren.
Maestro-modellen leverer lækker ColdBrew på under fem minutter. Udover de manuelle indstillinger har den otte færdige opskrifter på både varmt og koldt. For eksempel den unikke ”Espresso Cool”, som ligner en espresso med tyk crema, men er sødere og mindre bitter.
Eletta-modellen har et nyt mælkeskumsystem, som leverer fløjlsblødt skum til de kolde opskrifter. Største scoop er dog den nye ”Cold extraction” teknologi, som gør det muligt at lave en kop Cold Brew på under tre minutter.
Det klares med et tryk på en knap, og maskinen tilbyder over 50 af disse ”oneTouch-drinks”. Med Coffee Link-appen udvides menuen til mere end 100 varme og kolde kaffe- og mælkeopskrifter.
Bosch: dit håndtryk styrer hashtigheden
ErgoMaster Series 6 stavblenderen har et ekstra stort håndtag med trinløs hastighedsindstilling, som justeres af grebets hårdhed. Det skridsikre håndtag er behageligt og sikkert, og børnesikringen låses op med en enkelt håndbevægelse. Koblingen mellem motorenheden og mixerbasen er lavet af et holdbart keramisk materiale, så motorkraften overføres uden slid. Et nyt knivsystem sikrer optimal blanding af ingredienser uden afbrydelser.
Samtidig er dette den første stavblender på markedet, som er udstyret med en luftkølet højtydende motor, der leverer op til 1200 W. Teknologien sikrer en effektiv nedkøling af motoren og reducerer overophedning. Bosch tilbyder derfor ti års garanti på motoren, som nemt kan repareres, hvis noget mod forventning går i stykker.

Læs også....
Et godt bud på årets største nyhed fra TCL, også rent fysisk, er det nye QD-Mini LED-tv på hele 115 tommer.
På årets CES-messe har Sony – i samarbejde med Siemens – lanceret et nyt system til skabelse af rumligt indhold. En hovedmonteret skærm kombineres her med avancerede kontrolenheder.
Der er positiv energi. Teknologi tilbyder løsninger i forhold til sikkerhed, klima og bæredygtighed, lød det ved åbningen af CES 2024. .
På CES-messen i Las Vegas har Samsung præsenteret sin vision for, hvordan kunstig intelligens (AI) kan skabe en mere enkel og intuitiv brugeroplevelse. AI breder sig til stadig flere apparater, men teknologien skal arbejde diskret og automatisk bag kulisserne.
Digital innovation øger fleksibilitet og kvalitet i produktionen. Det vil forbrugerne opleve som mere præcise og mere personlige produkter. Siemens Keynote, CES 2024. .
En komfurvagt er en utroligt effektiv måde at forebygge brand på. Læs mere om vores komfurvagt nedenfor.
Takket være vores nye teknologi, RørosHetta Sense, behøver du ikke at skænke køkkenventilationen en tanke. Du skal bare tænke på madlavningen, så sørger teknologien i emhætten for resten. 11 indbyggede sensorer sørger automatisk for optimal opfangning af mados til enhver tid. Al teknologi er gemt indei emhætten, så du altid kan vælge det design, der passer bedst til dig og dit køkken.
Vores emhætter er håndlavede produkter, som giver næsten ubegrænsede muligheder for at forme en emhætte efter din personlige stil.
Støjforurening er et relativt begreb. Alt fra et jetfly der letter eller din kollega drikker kaffe. I køkkenet er det den larmende emhætte, der kan ødelægge den kulinariske oplevelse, men sådan behøver det ikke være. Vi bliver ofte spurgt, hvad der er vigtigere i forhold til emhætten. Er det sug kapaciteten eller lyden?
Emhætter med RørosHetta Sense er automatiske, svært stillegående og har en helt unik teknologi. Teknologien er innebygget, så emhættens design, udforming og fare kan skræddersys, så den passer ditt kjøkken.
Visse produkter gemmer på noget ud over det sædvanlige. Det kan være en særlig finesse, helt nye funktioner eller et nyskabende design. Vi bad producenterne sende os deres mest innovative produktnyheder.