Samsung indtog i dag scenen ved IFA for at sprede budskabet om “AI for alle.” Visionen er at demokratisere AI ved at gøre den tilgængelig, så flere mennesker får glæde af teknologien.
Talere fra Samsung og deres partnere viste, hvordan AI spiller en afgørende rolle i at forbedre brugernes livskvalitet ved at give dem værktøjer, der kan berige deres hverdag.
– Vi er stolte af at gøre AI mere tilgængelig og forståelig, så folk kan se, hvordan teknologien kan gøre livet enklere i stedet for mere kompliceret. Vi mener, at AI skal fungere som flere hjælpende hænder, der imødekommer dine behov og verden omkring dig. Vores AI-baserede produkter giver folk mere tid til at fokusere på de ting, de holder af, sagde Benjamin Braun, Chief Marketing Officer for Samsung Europa.
Smarte ting
Visionen dækker et bredt udvalg af AI-drevne produkter – fra mobiltelefoner og husholdningsapparater til underholdningssystemer i hjemmet.
Samsung forventer, at der ved udgangen af 2024 vil være 200 millioner AI-drevne Galaxy-enheder i hænderne på brugerne.
Kernen i dette er det voksende SmartThings-økosystem, som forbinder over 500 millioner enheder og giver en problemfri fjernstyring af alle Samsungs AI-produkter. Uanset om man vil tænde og slukke for varmen, styre husholdningsapparaterne eller navigere rundt på sit Samsung-tv, gør SmartThings det nemt og bekvemt.
Bedre oplevelser
På IFA 2024 lancerede Samsung projektorerne The Premiere 7 og 9, som indeholder AI-drevet opskalering, der forbedrer billedet til 4K-kvalitet, mens lysstyrke og kontrast optimeres til forskellige lysforhold.
Samsungs Neo QLED 8K AI-skærme løfter oplevelsen med indbyggede NQ 8 AI Gen 3-processorer, som indeholder 512 neurale netværk – otte gange flere end tidligere. Når de kombineres med AI, opnås en skræddersyet lyd- og billedoplevelse i høj kvalitet.
Samsungs AI-apparater i Bespoke-serien har nu forbedret stemmestyring, så de forstår flere kommandoer i én sætning og husker tidligere sammenhænge. Det gør det lettere og mere naturligt for brugerne at udtrykke deres behov (dog ikke på dansk).
Sparer energi
AI bruges også til at gøre produkterne mere energieffektive. For eksempel kan Samsungs AI Hybrid-køleskabe kombinere kompressoren med Peltier-køleteknologi, som træder til efter behov, fx når køleskabsdøren står åben i længere tid.
SmartThings-økosystemet kan foretage mange små ændringer, der tilsammen gør en stor forskel. For eksempel kan AI-Energy Mode spare op til 70 % af energiforbruget for vaskemaskiner.
Og med SmartThings Away Mode behøver man aldrig bekymre sig om at glemme at slukke lyset eller tv’et, når man går ud. Sensorer i forskellige apparater registrerer, når der ikke er nogen i rummet, og slukker systemerne for at spare energi.
Bespoke AI-apparater kan også spare energi ved at udsætte en vaskecyklus eller opladning for at undgå spidsbelastningstimer og dermed reducere strømforbruget, når de kombineres med smarte eltariffer.
Læs også....
Tre kinesiske forretningsfolk troppede tirsdag op på Powers hovedkontor i Glostrup, hvor de troede, de havde aftalt et møde med elektronikkædens direktør, Jesper Boysen. Det var den foreløbige kulmination på et omfattende identitetstyveri, hvor en mand har udgivet sig for at være Powers direktør – og bestilt tusindvis af varer i Kina.
IFA fylder 100 og tech-messen er i live. Måske kunne messen næste år gå et spadestik dybere.
At gøre den ny kunde til stamkunde er drømmen for producenter og forhandlere. Men det er svært ...
På årets IFA-messe præsenterede TCL et udvidet produktsortiment, som er designet til at revolutionere hjemmeunderholdning. Blandt andet i kraft af et nyt samarbejde med Bang & Olufsen.
Danske Thermex er på IFA for første gang - og er "pretty geeky" omkring luftudskiftning.
Fynske Ztove debuterer på IFA med en produktnyhed, en kogebog og en vision om madlavning ved præcis temperatur.
Enkle hvidevarer kan give noget af den klarhed, forbrugerne efterspørger.