3. april 2024  |   Hvidevarer  |   Våd  |   Vask

Samsung lancerer effektive vaskemaskiner med AI

Samsung har netop annonceret deres nye line-up af vaskemaskiner, som udmærker sig med lavt energiforbrug og avancerede AI-funktioner.

Vask
3. april 2024  |   af Søren Bang Hansen

Modellerne lanceres på tværs af produktserierne A-10% og A-20% med henholdsvis 9 og 11 kilos kapacitet og A-40% med 11 kilo. Takket være SpaceMax-teknologien holdes den store kapacitet inden for en dybde på 60 cm, hvilket letter installationen. Et par af modellerne leveres desuden i det elegante Bespoke-design.
De nye vaskemaskiner blev præsenteret på det globale lanceringsevent “Welcome to BESPOKE AI”, der i dag blev afholdt i Paris. Her satte Samsungs Executive Vice President, Moohyung Lee, ord på de ambitioner, der driver udviklingen:

– Med vores nyeste line-up af vaskemaskiner tager Samsung det næste skridt mod at revolutionere hverdagens gøremål med vasketøjet.

Langt over A-klasse
Den ekstra energibesparende A-40%-model anvender helt nye teknologier for at opnå op til 40 % lavere energiforbrug end minimumskravene til A-klassificering. Kerneteknologien er Bubble Shot, der sprøjter sæbevand på tøjet gennem en cirkulationspumpe, så tøjet gennemvædes, og vaskemidlet trænger jævnt ind.
Ved bomuldsvask bruges op til 20 % mindre vand end med konventionelle vaskemaskiner, ligesom tætheden af vaskemidlet i vandet bliver højere. Det forbedrer vaskeevnen og forkorter vaskecyklustiden med op til 25 %.
Med AI Energy Mode i SmartThings Energy kan man holde øje med sit daglige, ugentlige og månedlige energiforbrug. Hvis den månedlige elregning sprænger budgettet, kan SmartThings Energy aktivere en energibesparende tilstand, som reducerer energiforbruget med op til 70 % i forhold til vask i varmt vand.

AI løfter oplevelsen
Mens det nye line-up forbedrer ydelse og energiforbrug, hjælper kernefunktionerne med at lette arbejdsbyrden. AI Ecobubble gør det muligt at tilpasse programmerne til vasketøjet. Afhængigt af den registrerede stoftype justeres mængden af bobler, der hurtigt løsner snavs og pletter, samt vasketid, vandtemperatur og centrifugeringshastighed. På den måde kan maskinen vaske lige så effektivt i koldt vand som i varmt, hvilket reducerer energiforbruget med op til 70 %. Samtidig beskyttes tøjets farve og struktur ifølge Samsung med op til 45,5% bedre stofpleje.
Med AI Wash vaskes tøjet blidt, men omhyggeligt med mindre vand og vaskemiddel. Med avanceret sensorteknologi registrerer maskinen stoffets vægt og blødhed i en vask, ligesom den aktivt overvåger det aktuelle tilsmudsningsniveau. De indsamlede oplysninger bruges til at dosere den rette mængde vand og vaskemiddel. Tiderne for iblødsætning, skylning og centrifugering justeres løbende for at opnå de bedste resultater.

Tre vigtige områder
Med de nye maskiner har Samsung oprustet på tre vigtige områder: lavere frigivelse af mikroplast, brugervenlighed og vasketid.
Less Microfiber Cycle: Alle produkter i serien leveres med denne standardcyklus, som får tøjet til at afgive mindre mikroplast til spildevandet. Ved at justere motorens omdrejningshastighed og vaskeintensiteten reduceres udledningen med op til 54 %.
Detergent Scan og Care Label Scan: Detergent Scan hjælper brugerne med at tilsætte den rette mængde vaskemiddel og skyllemiddel. Når brugerne scanner deres vaskemiddel eller skyllemiddel med SmartThings, sendes informationen til vaskemaskinen, så den tilføjer den rette mængde. Med Care Label Scan verificeres og videresendes vaskevejledningen til vaskemaskinen, så vasketøjet behandles korrekt.
Super Speed: Hermed kan vasken klares på bare 39 minutter. Den korte vasketid er mulig takket være QuickDrive, som dynamisk flytter tøjet. Skylletiden forkortes også ved hjælp af Speed Spray, som skyder kraftige vandstråler ud for hurtigt at fjerne rester af vaskemiddel. Vaskemaskinen accelererer desuden centrifugeringshastigheden baseret på mængden af vasketøj.

ai | energimærker | samsung | vaskemaskine
Del på

Tilmeld dig automatisk advisering om nyheder fra Hvidvare-Nyt - klik her
Læs også....
Vi vasker tøj med dårlig samvittighed
Næsten hver anden dansker har dårlig samvittighed over, hvordan vores tøjvask påvirker miljøet. Det viser en undersøgelse fra Electrolux - som også har et bud på, hvordan vi løser problemet.

Samsung: bæredygtig tøjvask
Hvis ”green washing” ikke var et skældsord, ville det passe fint på Samsungs nye Bespoke AI vaskemaskine.

Verdens første integrerede mikrofiberfilter
Som de første i verden har Grundig lanceret en vaskemaskine med et integreret filter, der fanger op til 90 procent af syntetiske mikrofibre fra vasketøjet.

Grundigs grønne genbrug
Grundigs vaskemaskiner og kombinerede vaske-tørre maskiner er delvist fremstillet af genbrugte PET-flasker.

Gode råd til brug af … vaskemaskine
Selv de grønneste hvidevarer bliver sorte, hvis du bruger dem forkert. Her gode råd til brug af vaskemaskine.

Hoover: Mobilen klarer vasketøjet
Med den nye hOn-app flytter vaskesøjlen ind i din smartphone.


Annonce