Sommeren er over os – og så skal man ikke gå ned på udstyr. Måske kunne du bruge en transportabel gasgrill til sommerens udflugter? En blender til iskolde smoothies? En robotklipper til græsplænen? Eller et vinkøleskab til sæsonens svalende rosé-nydelser? Vi har samlet en række aktuelle produkter, som hver især er med til at gøre sommeren til noget særligt.
Sommer med højtryk
Når vejrudsigten melder om højtryk, får vi det varme og solrige vejr, der lokker os ud på terrassen. Men måske har den våde vinter sat sine spor med grimme belægninger af skidt og alger? Så er der brug for en anden slags højtryk, og det kan Nilfisk levere.
De sidste to år har rengøringsgiganten oplevet et kæmpe boom i salget af højtryksrensere.
– I Nilfisk arbejder vi for, at rengøring skal være enkelt og nemt, og det gælder, uanset om der er tale om rengøring af bil, terrasse eller fliser. Vi har de seneste år kunnet se, at folk i den grad har haft travlt med at erhverve sig højtryksrensere rundt i det danske land, siger Per Svendsen, der er Senior Vice President for Consumer hos Nilfisk.
Nemt og sjovt
Hvorfor svede med kost og giftige kemikalier, når opgaven kan klares så meget nemmere og sjovere? For eksempel med Nilfisk Core 150, der leveres som en fuldt samlet maskine, der er klar til brug. Det strømlinede danske design med foldbart håndtag betyder, at opbevaringen klares lige så nemt som rengøringen.
– Danskerne efterspørger nem og smart rengøring som aldrig før, og det imødekommer vi med vores nye Core 150, der er udviklet med funktionalitet og design i højsædet og er seriens mest kraftfulde højtryksrenser, siger Per Svendsen.
Her er en top-5 over de ting,
højtryksrensere oftest bruges
på:
-Terrassen
-Bil
-Hus
-Havemøbler
-Cyklen
Kilde: Nilfisk
Køn og kvik blender
Mange lader blenderen stå fremme på køkkenbordet, og derfor har OBH Nordica givet Elite Mix+ et smukt og stilfuldt udtryk. Det klassiske design med rustfrit stål udstråler solid kvalitet. Foretrækker du alligevel at opbevare blenderen i et skab, kan den hurtigt skilles ad, og den lette Tritan-kande kan nemt gemmes væk og tages frem efter behov. Den rummer 1,5 liter og tåler en tur i opvaskemaskinen.
Elite Mix+ er en højhastighedsblender, som er kvik og kraftfuld nok til at dække alle behov. Uanset om du blender bær til smoothies eller drinks til festen, klarer den opgaven til glat og cremet perfektion.
Blødt og hårdt
Modellen har tre forudindstillede programmer og seks titaniumbelagte knive i rustfrit stål, som er lavet med den innovative Powelix Life-teknologi med optimal form og skærevinkel til både bløde og hårde ingredienser. Derfor kan du både blende smoothies og puré, knuse is, blande kagedej og lave lækre cremer – helt jævnt og uden klumper.
Du kan tilpasse din blending med impuls og variabel hastighed, og til sidst kan du glæde dig over den automatiske rengøringsfunktion. Her hælder du bare en liter varmt vand og et par dråber opvaskemiddel i kanden og trykker på ”auto clean” – og vupti, så rengør maskinen sig selv.
Rengøringen klares med et tryk på ”auto clean”.
Grill to go
Witt har flere grillmodeller på programmet, men nomadiQ fremhæves som intet mindre end verdens smarteste letvægtsgasgrill. Takket være det foldbare design er grillen let at transportere og opbevare. Da den er fremstillet af aluminium, vejer den kun 5,6 kilo, så du kan hurtigt flytte din grillfest til stranden eller parken.
Takket være det ergonomiske håndtag og skulderstroppen kan du endda have den med på cyklen eller et elektrisk løbehjul.
Hurtigt klar
Grillen er klar til brug på under et minut. Det er bare at låse den op, folde den ud og tilkoble gassen. Du kan bruge gasbeholdere med både dyse- og skrueventil, og større gasflasker kan også anvendes.
Det foldbare design har to tilberedningsoverflader, hvor temperaturen kan justeres individuelt. Du kan for eksempel grille dit kød på den ene side og tilberede grøntsager eller koge pasta på den anden. De to zoner er også nyttige, når maden skal holdes varm.
Klipper plænen uden kanttråd
De fleste robotplæneklippere kræver, at man trækker en magnetisk tråd rundt om havens kanter, blomsterbede og andre forhindringer, så robotten ikke kommer på afveje. Men den nye Segway Navimow bruger i stedet satellitsignaler til at bestemme sin position med stor nøjagtighed.
Robotten leveres med en prisbelønnet app, der gør det nemt at ændre indstillinger, tidsplaner osv. Et kort i appen bruges til at definere præcise grænser for, hvor Navimow skal klippe græsset, og hvilke zoner den skal undgå.
– Når først arbejdsområdet i haven er defineret, kører Navimow ikke på kryds og tværs, men følger i stedet et systematisk klippemønster takket være dens intelligente navigationsalgoritme, forklarer George Ren, General Manager hos Segway BU.
Undgår forhindringer
Robotten opdager og undgår automatisk forhindringer såsom krukker. Med sine fem centimeter tykke terrængående gummihjul klarer den skråninger på op til 45 procent, og med en IPX6-klassificering modstår den også nedbør, kraftige sprøjt og endda højtryksstråler.
Inden du drøner ud og køber en Navimow, anbefaler Segway, at du udfylder producentens tjekliste, der samler oplysninger om fx store træer, som kan blokere satellitsignalet.
Segway Navimow blev præsenteret sidste efterår, og nu er de første enheder omsider på vej til Europa. De første 1000 kunder, der køber en Navimow inden 31. juli bliver automatisk en del af Navimow Pilot-brugerprogrammet og modtager et gratis antenneforlængersæt, som giver en endnu bedre brugsoplevelse.
Segway-ninebot
• De fleste forbinder nok Segway med el-løbehjul, men med Navimow bevæger virksomheden sig ind på det store marked for robotplæneklippere.
• Segway blev grundlagt i Bedford, USA i 1999, og er en global leder inden for kommerciel elektrisk selvbalancerende personlig transport.
• Ninebot, der blev grundlagt i Beijing 2012, udbyder via R&D, produktion, salg og service intelligente kortdistance-transportløsninger.
• I 2015 foretog Segway og Ninebot en strategisk fusion, som resulterede i Segway-Ninebot, der sælger sine produkter i mere end 180 lande.
Læs også....
Hvis sommerens friske råvarer skal sikres længst mulig holdbarhed, må du ikke gå på kompromis med dine kolde hvidevarer.
Pollen, støvpartikler, os fra madlavningen… Det hele er med til at forværre luftkvaliteten i hjemmet.
Nu lancerer Braun en blender, som giver dig lige den konsistens, du leder efter til din madlavning.
De elegante vinskabe fra Siemens opbevarer din vin under optimale forhold...
Man ser dem overalt på denne årstid – især i byerne, hvor elektriske løbehjul er et smart og bekvemt alternativ til cyklen.
Frugt, bær og grøntsager fra haven forvandles til sund og lækker juice, når du propper høsten i Witt Premium Slowjuicer.
Nu kan hedebølgen bare komme an, for Thermex ruster os til sommeren med to ventilatorer..
Det varme vejr kalder på kølige drikke, og med den nye ”display cooler” fra Vestfrost (MFG 95) er det intet problem at holde sig afkølet – på en cool måde.