IFA er traditionelt stedet, hvor forbrugerne får den første fornemmelse af, hvad fremtiden bringer.
På ”IFA Anderledes” i 2020 var det der med tendenserne også anderledes. Med tomme messehaller måtte de fleste produkter fremvises virtuelt. Kun få blev præsenteret fysisk på scenen – og da mest som staffage til præsentationen.
Men årets vigtigste tendens hos både Bosch, Siemens, Miele, Haier og LG synes at være øget fokus på AI (Artificial Intelligence). Altså kunstig intelligens, hvor produkterne automatisk via sensorer styrer et forløb for brugeren. Det kan være at bage en pizza eller vaske og tørre et stykke tekstil. Eller det kan – som hos Candy/Haier – handle om styringen af hjemmets indeklima gennem informationsudveksling mellem luftrenser og støvsuger.
Bosch/Siemens kunne med hjælp fra det tyske ZukunftInstitut anføre, at 51 % af forbrugerne overvejer at investere i nyt køkken. Og Candy/Haier kunne fortælle, at 21 % af forbrugerne nu gerne styrer deres vaskemaskine via deres smartphone.
SMART I DET SKJULTE
AI og ”det smarte hjem” er kommet for at blive. Fremover vil vi se funktionalitet, som vi slet ikke drømmer om i dag. I mange tilfælde vil vi nok slet ikke opdage alt det smarte. For den kunstige intelligens betyder, at de nye produkter hjælper os i baggrunden, uden at vi nødvendigvis er opmærksomme på det. Helt fraværende i dette års præsentationer var energimærker. Omstillingen til nye energimærker for bl.a. vaskemaskiner, opvaskemaskiner, køleskabe og vinkøleskabe blev ikke nævnt overhovedet. Det er for kompliceret og for tidligt at markedsføre sig i de nye klasser, når disse først åbner i butikkerne fra 1. marts næste år. Modsat må det forventes, at IFA 2021 får større fokus på konkurrencedygtige produkter med nye energiklasser.
DET, DER IKKE ER PRODUKTER…
Alle hvidevare-producenter på IFA 2020 lagde ud med en kort status over, hvor de står som virksomheder.
Den ultrakorte version er:
• BSH vil være C02-neutral i al produktion inden udgangen af 2020.
• Miele har haft 2 % markedsvækst under corona-krisen.
• Haier satser på Europa gennem to nye fabrikker i Tyrkiet og Rumænien.

Læs også....
Ny undersøgelse fra Dansk Industri viser, at detailhandlerne kan se frem til en god Black Friday – især når det gælder elektronik og el-udstyr.
3,4 mia. kr. er, hvad danske forbrugere forventes at købe ind for på i Black Friday og i Black Week 2023.
Hvidevarekoncernen Whiteaway Group har offentliggjort årsregnskab for 2022/2023. Regnskabsåret, som blev afsluttet ved indgangen til august, viser en samlet omsætning på 2,3 mia. kr. og et resultat efter skat på 15 mio. kr.
Miele åbnede 31. august sit nye Experience Center i København. Miele vil nudge og uddanne forbrugeren til bedre brug af produkterne.
I en tid, hvor mange ellers holder igen med store forbrugsgoder, vokser ordrestørrelsen hos landets største køkkenrenoveringskæde. Ofte ryger der et par nye hvidevarer med i opgraderingen.
Butikschefen er fritidsfanger - og det er mange af kunderne også. Hvidvare-Nyt har besøgt Elgiganten i nordgrønlandske Ilulissat.
Den grønlandske forbruger er tålmodig. Salg af hvidevarer og elektronik på verdens største ø er da også "business as unusual".
Trods generel afmatning har Hvidt & Frit vundet markedsandele, og kædedirektør Jørgen Højlund glæder sig over endnu et flot regnskab.
2023 kan blive bedre end 2022. Det var en overraskende påstand, analysehuset GfK kom med.
Trods krise og krig: sidste år var et godkendt salgsår for hvidevarer – men der er store variationer i tallene.
Endnu for tidligt at tale om et vendepunkt. Men det globale marked for hvidevarer og elektronik bliver positivt inden udgangen af 2023, spår GfK