Danske Thermex er på IFA for første gang – og er “pretty geeky” omkring luftudskiftning.
“Geeky” er et sjovt ord, der ikke let lader sig oversætte fra engelsk. “Nørdet” er måske den bedste oversættelse. I al fald noget med “dybtgående viden og niche-interesse” …
“Pretty geeky about steam” er sloganet for danske Thermex, der med en stand i hal 9-304 deltager på IFA på første gang. “Temmelig nørdede omkring damp”, kan virksomhedens messe-slogan oversættes til.
“Vi er her for at vise, at vi er på vej nye steder hen med vores brand”, lyder det fra danske head-of-sales Dennis Morild.
Thermex har været i markedet i 1958 – men er i disse år ved at udvikle og revidere forretningsmodellen. IFA-deltagelsen har som formål at vise, hvor virksomheden er på vej hen.
“Vi er et godt sted. Vi vinder lige nu vores fodboldkampe og når man vinder kampen er der jo ikke nogen, der spørger til spillet”, siger Dennis Morild.
Han ser markedet for emhætter og luft-udskiftning som et marked, hvor Thermex som et kendt og respekteret brand kan gøre en forskel – også udover Danmark:
“Vi kan bestemt gøre mere i de øvrige nordiske lande – og vi mødes hernede med alle de tværgående nordiske forhandlere og med køkkenbranchen. Vi har med vilje ikke fyldt vores stand med produkter. Vi vil gerne sælge koncepter og ikke bare produkter”, siger Dennis Morild.
Et par enkelte produkter har Thermex dog med – bl. a. en ny downdraft emhætte nedsænket i induktionskogepladen. Den trækker effektivt dampen fra en kogende gryde nedad, mens Hvidvare-Nyt er på besøg:
“Downdraft er det nye, især i køkkenbranchen. Den teknologiske udvikling går den vej – og Thermex er naturligvis med i dette”.
Dennis Morild fortæller, at Thermex satser på tre fronter: klassisk produktsalg, en særlig Blue Net-serie til salg uden for internettet samt leverancer af OEM-produkter til andre varemærker.
“Vi vil gerne stå lidt af prisræset i internetsalget. Thermex står et godt sted, hvor vi kan investere i at slå hul i muren – og også gå mere internationalt, når vi kan håndtere og understøtte nye initiativer. Vi er i Tyskland på messe – og jeg vil ikke afvise, at vi gør forsøg længere fremme på også at nå dette marked”, siger salgschefen.
“Vi har den fordel, at vi i årevis har været eksperter – og nørdede – omkring vores produkter. Vi er kendt for kvalitet og koncepter. Den historie vil vi gerne fortælle endnu bedre og sætte en udvikling i gang, så vi får mere ud af alt det, vi kan. Det er jo nemmere at skubbe til en vogn, der ruller …”
Thermex er stiftet i 1958 og ledes fortsat som en familievirksomhed med Christian Klitgaard, søn af stifteren, som administrerende direktør. Thermex har hjemsted i Hjørring og beskæftiger knap 50 ansatte.
dennis morild | geeky | ifa 2024 | thermexLæs også....
Tre kinesiske forretningsfolk troppede tirsdag op på Powers hovedkontor i Glostrup, hvor de troede, de havde aftalt et møde med elektronikkædens direktør, Jesper Boysen. Det var den foreløbige kulmination på et omfattende identitetstyveri, hvor en mand har udgivet sig for at være Powers direktør – og bestilt tusindvis af varer i Kina.
IFA fylder 100 og tech-messen er i live. Måske kunne messen næste år gå et spadestik dybere.
At gøre den ny kunde til stamkunde er drømmen for producenter og forhandlere. Men det er svært ...
På årets IFA-messe præsenterede TCL et udvidet produktsortiment, som er designet til at revolutionere hjemmeunderholdning. Blandt andet i kraft af et nyt samarbejde med Bang & Olufsen.
Fynske Ztove debuterer på IFA med en produktnyhed, en kogebog og en vision om madlavning ved præcis temperatur.
Samsung indtog i dag scenen ved IFA for at sprede budskabet om "AI for alle." Visionen er at demokratisere AI ved at gøre den tilgængelig, så flere mennesker får glæde af teknologien.
Enkle hvidevarer kan give noget af den klarhed, forbrugerne efterspørger.