Producentansvaret gælder ikke i Grønland – alligevel bliver der ryddet op i el-skrot.
NUUK – Grønland er ikke medlem af EU – og har ikke været det siden landet udtrådte af EU 1. januar 1985.
Derfor følger Grønland heller ikke den fælleseuropæiske lovgivning omkring genanvendelse af elektronikskrot, de såkaldte WEEE-direktiver.
Grønland går sine egne veje med lidt forsinkelse i forhold til resten af verden. Grønland er inspireret af Danmark og EU, men det tager længere tid at få økonomiske rentable ordninger på benene, siger Frank Rasmussen, direktør for det kommunalt ejede selskab Esani A/S, som i fremtiden skal stå for affaldsmodtagelse og -behandling i fire af de fem grønlandske kommuner.
”Vi på vej væk fra et system, hvor forbrugere og virksomheder kørte deres udtjente hvidevarer på ”dumpen” og glemte alt om dem. Vi samler nu systematisk ind i de kommuner, vi samarbejder med – og vi sender systematisk elektronikaffald og jernskrot med skib til Stena i Danmark”, siger Frank Rasmussen.
Små mængder, store omkostninger
Frank Rasmussen og teknisk chef Jonas Søndergaard tager imod i det lille kontor på Affaldscentret i Nuuk, hvor der netop nu lægges sidste hånd på det ny forbrændingsanlæg.
Hvidevarer og elektronik er som i Danmark en begrænset del af affaldsmængden. Da Hvidvare-Nyt er på besøg er der kun meget få produkter i containerne, nogle enkelte printere:
”Vi har netop sendt skib med containere til Danmark. Derfor er der tomt og plads til nye udtjente produkter”, siger Frank Rasmussen.
”Vi har i en kommune med 24.000 borgere, ret små mængder – og betydelige transportomkostninger både ved at transportere skrot rundt i kommunen og senere transportere det samlede el-skrot til Danmark. Der er for få mængder til, at vi har en shredder (anlæg, der skiller el-skrot ad). Derfor skiller vi kun groft ad, klipper kabler, tager kompressoren ud af køleskabet og printplader ud af computerne”.
”Alligevel er vi lykkedes med at transportere det meste inden for hvidevarer, elektronik og jernskrot til Danmark. I alt modtog og sendte vi ca. 74 tons elektronikskrot og køle fryseskabe sidste år. Det er vi ganske stolte af”, siger Frank Rasmussen, der – selv med en fortid i det kommunale – i Esani A/S er blevet en strategisk partner for de grønlandske kommuner og det grønlandske selvstyre.
Esani har siden 2021 haft eget skib og kan dermed efter en avanceret sejlplan håndtere affald fra samtlige modtagestationer i kommunen:
”Sermesooq er verdens største kommune, med et areal større end Frankrig og et indbyggertal på ca. 24.000. Vi dækker foruden Nuuk også bygderne omkring Nuuk samt kysten i Østgrønland – Tasiilaq og Ittoqqortoormiit. Til disse fjerne byer når skibet frem en gang om året”.
Væk fra dumpen
Det grønlandske Selvstyre har vedtaget en miljø- og affaldsplan, der rækker frem til 2031.
Heraf fremgår, at det gamle system med at smide affald på ”dumpen” uden for byen helt skal erstattes af affaldssortering og en mere moderne, europæisk tilgang.
”Vi har en så speciel geografi og så specielle forhold, at det aldrig kan blive helt som i det tætbefolkede Danmark eller Europa. Det, der giver mening i Danmark, giver ikke altid mening her. Vi prøver at nå miljømålene ved at være pragmatiske, at arbejde på en måde, der giver mening her”, siger Frank Rasmussen.
”Det arktiske miljø er sårbart, men ingen skal fortælle mig, at vi har et miljø, der er overforurenet. Vi har i værste fald punktforurening de steder, hvor dumpene endnu ikke er ryddet op”, siger han.
Og netop oprydning har været et projekt for kommunerne og Esani A/S, der med en koncentreret indsats af de ansatte ved modtagestationerne, dygtige entreprenører og affaldsskibet, har ryddet op og fjernet dumpen i en række byer og bygder, fx Tasiilaq, Kulusuk og Arsuk. Bedømt på fotos på kontoret er der gået fra at være temmelig svinsk til at være nydeligt omkring de malede huse:
”Grønland skal fremover i høj grad leve af turisme. Det skæmmer det samlede billede og den flotte natur, hvis turisterne får øje på dumpen, hvor madaffald er smidt sammen med senge, gamle køleskabe og udtjente både. Derfor er der foruden det miljømæssige også en klar politisk grund til, at Selvstyret vil have de grimme pletter i landskabet ryddet op”, forklarer teknisk chef Jonas Søndergaard.
Kun i den nordlige kommune, Avannaata, er der ikke indgået en aftale med Esani om afhentning og behandling af affald. Her er dumpen stadig i brug i byer og bygder, efter hvad Hvidvare-Nyt erfarer uden fast aftale om afhentning og oprydning…
Ude af sind
Frank Rasmussen er glad for, at el-skrot trods alt ikke kun ses som affald, men også som værdi. Derfor kan det betale sig at indgå en aftale med Stena A/S og sejle de udtjente produkter den lange vej til oparbejdning Danmark og Sverige. Økonomien i ordningen er dog ikke mere sikker, end at Selvstyret i flere omgange har drøftet en pantordning for elektronik, fx 300 kr. pr produkt, så affaldshåndteringen sikres.
”Det ville være bedre med et aktivt producentansvar. Derfor har jeg en opfordring til producenterne. Vi ser gerne, at I allerede nu tager et medansvar, så vi også fremover sikrer økonomien i afhentningen fra Grønland. Det er jo ikke god PR med brugte køleskabe, der bare er kastet på fjeldet …”
”Der har været en tendens blandt producenter til, at Grønland var så lille – og produkterne, når de er kommet herop, er ude af sind. Det skal vi have vendt til noget mere ansvarligt. FNs verdensmål gælder også her”, siger Frank Rasmussen.
arnak | bygder | dumpen | esani | grønland | nuuk | østgrønland | producentansvarLæs også....
Genbrug og genanvendelse af el-skrot kan spare CO2. Hvor stor besparelsen er, kan virksomheder og kommuner nu regne ud via en ny CO2-beregner.
Elretur har besluttet at gå aktivt ind i det kommende producentansvar for emballage.
En vigtig komponent i fremtidens bæredygtige kultur er, at vi kan genbruge råstoffer. Derfor er det ikke lige meget, hvad der sker med vores udtjente køleskabe, vaskemaskiner og mobiltelefoner.