8. februar 2024  |   Hvidevarer  |   Våd  |   Vask

Vi vasker tøj med dårlig samvittighed

Næsten hver anden dansker har dårlig samvittighed over, hvordan vores tøjvask påvirker miljøet. Det viser en undersøgelse fra Electrolux – som også har et bud på, hvordan vi løser problemet.

Vask
8. februar 2024  |   af Søren Bang Hansen

Vi vasker i gennemsnit vores tøj 2-3 gange om ugen, og næsten halvdelen af os har det dårligt med det. Det viser en undersøgelse, Electrolux har udført blandt 1000 danskere. Hele 47 % af os føler ofte skyld over den belastning, vores tøjvask påfører miljøet.
Alligevel viser rapporten, at danskerne i gennemsnit vasker tøj 2-3 gange om ugen. Det tal er alt for højt, fortæller Vanessa Butani, direktør for bæredygtighed hos Electrolux:

– Generelt vasker vi vores tøj for ofte, hvilket medfører unødig slitage på tøjet samt brug af betydelige mængder vand og strøm. Vores forbrugerundersøgelser indikerer, at mange mennesker vasker tøj, der slet ikke er beskidt, udelukkende for at opnå den nyvaskede, friske følelse, som mange sætter pris på. Et fornuftigt alternativ er at udnytte vaskemaskinens dampprogram. Med damp kan du både opfriske tøjet, fjerne lugt og skåne miljøet, da vandforbruget reduceres betydeligt, forklarer hun.

– Når man benytter sig af vaskemaskinens dampprogram, åbner fibrene i stoffet sig, hvilket også er med til at fjerne lugt. Damp er desuden en fremragende løsning for dem, der er allergiske eller følsomme over for støv og pollen, da metoden effektivt fjerner partikler fra tøjet, fortsætter Vanessa Butani.

Fjerner rynker
Udover at opfriske tøjet og fjerne lugt reducerer SteamRefresh-funktionen rynker med 40 %. Det minimerer jo behovet for strygning.
Hertil har PerfectCare 800 vaskemaskinen en række funktioner, der hjælper med en mere miljørigtig tøjvask. Med AutoDose doseres vaske- og skyllemiddel automatisk i den korrekte mængde og på det rette tidspunkt, mens maskinens UltraWash-program muliggør effektiv tøjvask ved lavere temperaturer, som reducerer energiforbruget.

Skåner tøj og miljø
For at ændre vores vaskevaner har Electrolux introduceret PerfectCare 800 vaskemaskinen, der med SteamRefresh-funktionen giver mulighed for at damp-opfriske tøjet på kun 25 minutter. Det er en effektiv løsning, når tøjet egentlig ikke er beskidt, men bare trænger til en opfriskning.
Samtidig sparer man tid og skåner både tøj og miljø for unødig belastning, da SteamRefresh-dampprogrammet bruger hele 96 % mindre vand end et konventionelt vaskeprogram. Det svarer til en reduktion på knap 40 liter vand.

klima-aftryk | vaskemaskine
Del på

Tilmeld dig automatisk advisering om nyheder fra Hvidvare-Nyt - klik her
Læs også....
Samsung lancerer effektive vaskemaskiner med AI
Samsung har netop annonceret deres nye line-up af vaskemaskiner, som udmærker sig med lavt energiforbrug og avancerede AI-funktioner.

Samsung: bæredygtig tøjvask
Hvis ”green washing” ikke var et skældsord, ville det passe fint på Samsungs nye Bespoke AI vaskemaskine.

Verdens første integrerede mikrofiberfilter
Som de første i verden har Grundig lanceret en vaskemaskine med et integreret filter, der fanger op til 90 procent af syntetiske mikrofibre fra vasketøjet.

Grundigs grønne genbrug
Grundigs vaskemaskiner og kombinerede vaske-tørre maskiner er delvist fremstillet af genbrugte PET-flasker.

Gode råd til brug af … vaskemaskine
Selv de grønneste hvidevarer bliver sorte, hvis du bruger dem forkert. Her gode råd til brug af vaskemaskine.

Hoover: Mobilen klarer vasketøjet
Med den nye hOn-app flytter vaskesøjlen ind i din smartphone.


Annonce
Annonce
Annonce