8. november 2024  |   Branchenyt  |   Retail

Whiteaway øger toplinjen og vinder markedsandele

Trods udfordrende markedsvilkår har Whiteaway Group løftet omsætningen fra forrige regnskabsår og vundet markedsandele på tværs af Danmark, Sverige og Norge.

Retail
8. november 2024  |   af Søren Bang Hansen

Whiteaway Group har i dag præsenteret årsregnskab for perioden august 2023 til juli 2024. Her melder hvidevarekoncernen om en samlet omsætning på 2,4 mia. kr. og et driftsresultat (EBITDA) på 8,6 mio. kr. på tværs af Whiteaway Groups aktiviteter i Danmark, Sverige og Norge.

– I et særdeles udfordret skandinavisk hvidevaremarked formår vi at løfte vores toplinje og vinde markedsandele både i Danmark, Sverige og Norge. Vi har samtidig investeret kraftigt i udviklingen af vores forretning, blandt andet med to strategiske opkøb. Det har naturligt påvirket vores bundlinje, som isoleret set ikke er på et tilfredsstillende niveau. Når jeg omvendt ser på den udvikling, Whiteaway Group har gennemgået og den fremdrift vi har haft i udførelsen af vores strategi, er jeg tilfreds, siger Jonas Hald Johansen, CEO i Whiteaway Group.

Investerer i udvikling

Whiteaway Group har i det seneste regnskabsår foretaget en række strategiske investeringer for at udvikle forretningen og vinde markedsandele på tværs af Skandinavien. Herunder opkøb af virksomhederne Hvidevare Grossisten og Bolind.

– Hvidevaremarkedet i Skandinavien er under tydelig forandring i disse år, og vi er klar til at udvikle vores forretning i takt med markedet. Det seneste år har vi ud over strategiske virksomhedsopkøb igangsat omfattende strategiske initiativer: udvikling af digital infrastruktur, styrkelse af vores omnichannel-setup og en yderligere fokusering af vores sortiment, blot for at nævne et par stykker, uddyber Jonas Hald Johansen.

For at imødegå de udfordrende markedsvilkår i Skandinavien har Whiteaway Group i det seneste regnskabsår gennemført en tilpasning af organisationen.

– I en branche som vores, er det essentielt, at vi hele tiden udvikler og tilpasser os markedsforholdene for at opretholde det rette niveau af lønsomhed og bæredygtighed. Af den årsag har vi i det forgange år foretaget en tilpasning af organisationen, hvilket har betydet nye arbejdsopgaver til en række medarbejdere og et farvel til andre. Det er aldrig en nem beslutning, men har været nødvendigt for at fremtidssikre vores rentabilitet og skalerbarhed, siger Jonas Hald Johansen.

Venter fremgang

På trods af udfordrende markedsvilkår forventer Whiteaway Group at fortsætte udviklingen af forretningen og forbedre resultatet for det kommende regnskabsår – med et forventet driftsresultat (EBITDA) i omfanget af 30-45 millioner kr.

– Vi er kommet langt i eksekveringen af vores strategi og fik en stærk afslutning på det seneste regnskabsår. Det momentum har vi taget med ind i det nye, og vi forventer derfor en forbedring af vores top- og bundlinje i det kommende regnskabsår, slutter Jonas Hald Johansen.

Whiteaway Group

* Sælger hvidevarer til kunder i Danmark, Sverige og Norge gennem 12 webshops og 85 Skousen-butikker, hvoraf de 67 er beliggende i Danmark.
* Blev stiftet i 2003 og beskæftiger flere end 350 ansatte på tværs af Skandinavien. Selskabet er majoritetsejet af Heartland.

Årsregnskab | retail | whiteaway group
Del på

Tilmeld dig automatisk advisering om nyheder fra Hvidvare-Nyt - klik her
Læs også....
Disse Black Friday-tilbud søger danskerne efter
En ny undersøgelse viser, hvilke tilbudsvarer danskerne søger efter her i ugerne op til Black Friday. Der er masser af husholdningsapparater og hvidevarer på ønskelisten. Og gæt engang, hvilket apparat der indtager førstepladsen...

Danmarks største elektronikbutik åbner med rekordsalg
Power slog både rekord og forventninger, da kæden 4. oktober åbnede sin nye butik i Odense. Salget på åbningsdagen rundede 51 millioner kroner.

Power har politianmeldt Elgiganten
Elektronik- og hvidevarekæden Power har politianmeldt konkurrenten for ”omfattende fusk med førpriser”.

Fodbold sælger fjernsyn
Power forventer 20 % stigning i tv-salget under sommerens EM i fodbold. Erfaringen viser nemlig, at store sportsbegivenheder gør underværker for tv-salget.

Elgiganten udvider med salg af brugte hvidevarer
For få måneder siden lancerede Elgiganten konceptet "Ny Start", der hidtil kun har dækket over salg af brugte telefoner. Nu udvider elektronikkæden med salg af brugte hvidevarer.

Lyse udsigter for Black Friday?
Ny undersøgelse fra Dansk Industri viser, at detailhandlerne kan se frem til en god Black Friday – især når det gælder elektronik og el-udstyr.

Power-åbning skabte kø på 900 meter
Shoppingcentret Rødovre Centrum fik ny elektronik- og hvidevarebutik den 27. oktober, da Power åbnede sin butik nr. 26. Interessen fra kunderne var så stor, at omsætningsmålet for hele dagen blev nået allerede klokken 12.

Power-eksperiment: Tilbudsaviser giver stadig mening
De koster dyrt i penge og papir, og der findes et hav af digitale alternativer. Men nu har Power-kæden testet effekten af de fysiske tilbudsaviser, og konklusionen er klar.

Power vinder fodbold-sejr
Elektronik- og hvidevarekæden Power fik torsdag medhold i en sag, kæden havde anlagt mod DBU. Sagens kerne var, om Power krænkede DBU's rettigheder i sin markedsføring op til seneste EM i fodbold. Afgørelsen kan få stor betydning for hele branchen.

Power overtager 29 svenske butikker
Elektronikkæden Power udvider med 29 svenske butikker fra den tyske koncern MediaMarkt. Med opkøbet har Power fysiske butikker i Danmark, Sverige, Norge og Finland.

Vild åbning af Danmarks største elektronikvarehus
"Jeg er målløs! Trods over 30 år i elektronik- og hvidevarebranchen har jeg aldrig oplevet noget, der tilnærmelsesvis matcher vores rekordåbning af POWER i Ishøj."