10. september 2025  |   Trends  |   IFA 2025

Nyt til dit køkken: Nu kommer “dampskuffen”

Årets IFA-messe bød på noget så sjældent som en ny produktkategori – endda fra tre forskellige producenter.

IFA 2025
10. september 2025  |   af Søren Bang Hansen

Både Miele, Bosch og Siemens kunne på messen introducere en såkaldt dampskuffe.
Skuffen er en pladsbesparende variant af dampovnen – og et spændende supplement til eksisterende ovne uden dampfunktion.
Dampen giver en præcis og nænsom tilberedning, der bevarer råvarernes vitaminer og naturlige smag.

100 programmer

Mieles dampskuffe har hele 100 automatiske programmer, som gør det let at tilberede sunde måltider, mens sous-vide-funktionen åbner for mere sofistikeret madlavning. Med automatiske menuer kan man tilberede op til tre forskellige fødevarer, så alt bliver færdigt på samme tid.
Skuffen har en kapacitet på ca. 14 liter, hvilket skulle række til tre kilo kartofler. Her er to separate beholdere – en perforeret til grøntsager, fisk og kartofler og en ikke-perforeret til ris, couscous eller polenta.
Skuffen bruger op til 30 % mindre energi end en traditionel dampovn, og også vandforbruget er lavere.
Miele foreslår, at dampskuffen monteres i kombination med en 45 centimeter høj ovn med mikrobølger, så man får en tre-i-en-løsning til både bagning, genopvarmning og damptilberedning.

Siemens og Bosch er med

Årets messe-motto hos Siemens var “Intelligens, der begejstrer”, og her var dampskuffen et fint eksempel.
Temperatur og tidsindstillinger vælges med enkle berøringer på den indbyggede farveskærm. Hvis du er i tvivl om, hvilken indstilling der er den rette, har du direkte adgang til ti automatiske programmer – og 20 ekstra via den tilhørende app.
Siemens-skuffen fremstår elegant i sort glas uden håndtag. Selv om glasfronten kun er 14 centimeter høj, har skuffen en kapacitet på 10 liter.
Bosch er Siemens’ “søster-brand” i BSH-koncernen, og også på Bosch-standen var dampskuffen et trækplaster.
Her fremhæves, at skuffen også er perfekt til nænsom optøning, hævning af dej og desinficering af glas og sutteflasker.
Dampskufferne kan enten monteres i kombination med en ovn eller placeres for sig selv.

Siemens dampskuffe
Dampskuffen fra Siemens har en elegant glasfront.
damp | ifa 2025 | ovn
Del på

Tilmeld dig automatisk advisering om nyheder fra Hvidvare-Nyt - klik her
Læs også....
Liebherr: Nye løsninger til køl og frys – også under åben himmel
Liebherrs motto på IFA 2025 i Berlin var “Moments to savour” – øjeblikke, hvor friske råvarer og perfekt tempererede drikkevarer skaber glæde og nydelse. Temperaturer, holdbarhed og kvalitet var også i centrum, da APPLiA talte med Jonas Haubjerg Grøn, salgsdirektør for MDA hos Witt A/S. “Vores køleskabe tjener sig selv ind. BioFresh-skufferne holder temperaturen tæt […]

Tyskland: Forbrugerne venter
Kampagner og rabatter virker. Den tyske forbruger venter til det rette produkt er på markedet til rette pris.

TCL skruer op for ambitionerne i Europa
På årets IFA-messe i Berlin var kinesiske TCL blandt de virksomheder, der trak mange blikke. Elektronikgiganten, som allerede har markeret sig som en af verdens største tv-producenter, præsenterede en række nyheder og løftede sløret for sine langsigtede ambitioner på det europæiske marked. En del af strategien handler om synlighed: TCL har sikret sig sponsorater af […]

Hisense på bolden
Kinesiske Hisense vil være verdens bedste på skærmkvalitet - ikke for de få, men for alle.

Siemens markerer 100 år med ovne – og sætter retning på IFA
Berlin – På årets IFA-messe indledte Siemens fejringen af et særligt jubilæum: I 2026 er det 100 år siden, virksomheden lancerede sin første elektriske ovn. På pressemødet blev ovnen derfor sat i fokus, men samtidig præsenterede Siemens tre temaer, der skal kendetegne deres produkter de kommende år: Intelligent, Individuel og Initiativ. Intelligent: Ovn med AI […]

Samsung: Når hjemmet kender dig bedre end du selv gør 
Hvis du følte, at AI blev nævnt meget på Samsungs pressemøde ved IFA 2025, så havde du ret. Hele 91 gange røg forkortelsen over talerstolen. Og det var ikke uden grund: Alt i Samsungs nye vision “AI Home: Future Living, Now” kredser om kunstig intelligens i hjemmet – ikke som fremtidsmusik, men som en del […]

AEG: Pizza til nyt niveau
Pizza på rekordtid og en digital højre hånd i køkkenet var de store nyheder hos AEG/Electrolux

Verdensmarkedet for forbrugerteknologi vokser igen – båret af Kina 
Verdensøkonomien har de seneste år været præget af inflation, stigende renter og usikkerhed, som har gjort forbrugerne mere tilbageholdende med at investere i ny teknologi. Men billedet er nu ved at vende. Tal, der blev præsenterede på IFA, verdens største messe for forbrugerelektronik, viser, at markedet for forbrugerteknologi igen er i vækst – og særligt […]

Miele går udendørs
Miele klar med både produktnyheder - og en verdensnyhed til terrassen ...

Bosch: Du styrer
Bosch har fokus på, at forbrugeren skal have fred i sindet - gennem styring af sit hjem.


Annonce