1. oktober 2025  |   Branchenyt  |   Personer

Peder Stedal – knap 30 år i detailhandlens Formel 1

“Elektronikmarkedet er detailhandlens svar på Formel 1 – det går sindssygt stærkt,” siger Peder Stedal, administrerende direktør for Elgiganten Danmark. Han har været en del af kæden i knap 30 år og har arbejdet i mange forskellige roller – både i Danmark og i udlandet. Den lange tilknytning giver ham et indgående kendskab til Elgigantens […]

Personer
1. oktober 2025  |   af Anne Ginderskov Hansen

“Elektronikmarkedet er detailhandlens svar på Formel 1 – det går sindssygt stærkt,” siger Peder Stedal, administrerende direktør for Elgiganten Danmark. Han har været en del af kæden i knap 30 år og har arbejdet i mange forskellige roller – både i Danmark og i udlandet. Den lange tilknytning giver ham et indgående kendskab til Elgigantens kultur og en solid forståelse for, hvordan man navigerer i en branche, hvor produkter, kundebehov og teknologier hele tiden forandrer sig. Så selv efter tre årtier er der ingen risiko for at kede sig – tempoet sørger for, at hver dag bringer nye udfordringer og idéer. ”Hver dag er der nye kunder med nye behov og ny teknologi der skal forklares. Derfor må vi hele tiden være klar til at hjælpe med råd og vejledning, så vi sikrer at netop de får den helt rigtige løsning med hjem”.

Fra B2C til B2B og køkkener

Elgiganten er stærkt positioneret på B2C-markedet, men Peder peger på, at virksomheden i stigende grad retter blikket mod B2B. Her tilbyder kæden et bredt erhvervssortiment og it-services, især til små og mellemstore virksomheder uden egen it-afdeling. Samtidig udvider Elgiganten sin satsning på køkkenområdet med Epoq-køkkener, som fås i mange modeller og farver. Her ser Peder et voksende potentiale i projektbyggerier, hvor Elgiganten kan levere både inventar og elektronik – fra køkkenløsninger til hvidevarer og teknologiprodukter.

Bæredygtighed som forretningsstrategi

Bæredygtighed fylder også meget i samtalen med Peder Stedal. Strategien bygger på fire principper: genbruge, genanvende, reparere og reducere. Kunder kan eksempelvis købe brugte smartphones hos Elgiganten, hvor virksomheden giver to års  reklamationsret og det samme gælder for hvidevarer som nu kan købes via Elgigantens markedsplads. For Peder handler det om at gøre det let for kunderne at træffe grønne valg, samtidig med at virksomheden tager ansvar for at mindske affald og ressourceforbrug.

Drevet af tempoet

Elgiganten driver i dag 49 varehuse i Danmark – senest har Nyborg og Skive slået dørene op – så også her er der hele tiden gang i udviklingen. Efter næsten tre årtier i en branche, der aldrig står stille, er Peder Stedal fortsat drevet af det høje tempo og den konstante udvikling, som gør elektronikmarkedet til detailhandelens mest fartfyldte arena.

Del på

Tilmeld dig automatisk advisering om nyheder fra Hvidvare-Nyt - klik her
Læs også....
Claus Larsen – Miele: bæredygtighed gennem holdbarhed
“For os er bæredygtighed først og fremmest, at vores produkter holder – og at vi tilbyder service, så de kan holde endnu længere,” fortæller Claus Larsen, administrerende direktør for Miele Danmark, da vi møder ham i virksomhedens hovedkontor i Glostrup.Miele-butikken i Glostrup summer af aktivitet. Her kommer både forhandlere og private kunder, der ofte på […]

Morten Liengaard – 29 år med BSH og hele livet i hvidevarer
Morten Liengaard har tilbragt næsten tre årtier i BSH – og faktisk hele sit arbejdsliv i hvidevarebranchen. Han begyndte som elev hos Miele i 1994 og kom i 1996 til Bosch/Siemens’ hvidevaredel, der siden blev til BSH Hvidevarer. Fra de første år som salgsassistent og siden logistikprojekter i München til dagens rolle som administrerende direktør […]

Fra persillehakker til smart indeklima – historien om Thermex
Nordiske flag og skilte på svensk, norsk og dansk ved alle skriveborde er det første, der møder os, da vi træder ind hos Thermex i Hjørring. Man fornemmer med det samme en virksomhed, der favner hele Norden. Her møder vi Kristian Skands Ydesen, som fortæller om en rejse, der begyndte helt tilbage i 1958. Dengang […]

EICO: Fra familieejede rødder til nordisk handelshus
Hos EICO i Brønderslev mærker man straks en særlig energi. “Umage” er et ord, adm. direktør Michael Jacobsen har brugt ofte gennem de sidste 10 år i spidsen – det afspejler den kultur, han og de 40 medarbejdere har skabt. Her er service ikke blot en afdeling, men et fælles mindset: Når en kunde køber […]

Direktørskifte – reception 9. oktober
APPLiA markerer direktørskifte med en reception torsdag den 9. oktober 15-17. Stedet er Restaurant Snekken, Roskilde Havn.

Anders Hounsgaard i APPLiA bestyrelse
Electrolux har fået ny repræsentant i APPLiA Danmarks bestyrelse.

Dansk keynote i Athen 
En ung dansk entreprenør var key-note taler på APPLiA Europas generalforsamling.

Initiativpris til Witt
Allan Witt, stifteren af Witt A/S i Herning, er kommet i fint selskab.

Mennesker i branchen
Branchen for hvidevarer og forbrugerelektronik består først og fremmest af de mennesker, der arbejder i den. Derfor har vi bedt en række af branchens nøglepersoner om at svare på fire enkle spørgsmål, som til sammen kan tegne et lille portræt af hver enkelt.

Ny direktør i Dansk Producentansvar 
Dansk Producentansvar - det data-hus, der for industrien opsamler data om den cirkulære økonomi - har pr. 1. 1. 2025 fået ny direktør.

Ny landechef for Samsung Danmark
Samsung styrker sin danske ledelse med ansættelsen af Søren Rinnov Østergaard som ny landechef.


Annonce